Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

50 års jubilar: Jeg har været med på generalforsamling langt de fleste år

Aage og Grethe Jacobsen er 50 års jubilar i KA i år. De glæder sig stadig til at komme på generalforsamling.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Foto: Lars Salomonsen

Aage Jacobsen er 50 års jubilar som medlem af KA, og han og hustruen Grethe møder som sædvanligt op på generalforsamlingen. Denne gang får han en buket blomster, en gave og en klapsalve for trofastheden. Den er fortjent.

Aage og Grethe Jacobsen har betalt prisen for medlemskabet af KA. De har nemlig været påvirket af en konflikt af LO i 22 år:

“Det letteste ville nok have været at skrotte KA – melde os ind i LO. Men vi ville have, at vores medarbejdere skulle være frie til at bestemme hvilken fagforening, de ville være i – hvis de overhovedet ville være i nogen,” forklarer Aage Jacobsen.

Fra 1927
Hjemme i Smørum på Nordsjælland har parret Rosenlund Gartneri, hvor de producerer mere end én million agurker om året – og en hel del blomster ved siden af. De fleste andre på Aages alder er for længst gået på pension. Med 1927 på fødselsattesten kunne han i februar fejre sin 88 års fødselsdag.  Hustruen Grethe er blot 80 år, og de har været gift i 61 år – ligeså længe, som de har været selvstændige med gartneriet.

“Jeg har været med langt de fleste år. Vi kan lide at være her. Vi er stadig medlemmer og betaler vores kontingent – og så skal man også følge med.”

Aage Jacobsen, medlem af KA i 50 år.

Han har i en periode siddet i bestyrelsen i KA, men er nu blot menigt medlem.

Kom og giv din mening til kende!
Selvom KA ikke længere er i pionærfasen, møder Aage og Grethe med forventning op til generalforsamlingen.

“Jeg har været med langt de fleste år. Vi kan lide at være her. Vi er stadig medlemmer og betaler vores kontingent – og så skal man også følge med, slår Aage Jacobsen fast.

De synes, at flere virksomheder skulle benytte muligheden.

“Jeg synes, de skal komme og give deres mening til kende og følge med det der rører sig i tiden,” mener Grethe Jacobsen.

Hun er glad for KA:

“Her bliver der holdt fast i de menneskelige værdier – og retten til ikke at bøje sig for nogen, som vil kue én. Det er godt at have moralen i højsædet.”

Foto: Lars Salomonsen

Del denne artikel: