Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Arbejdsgiver ABC

Alle ansatte har ret til ferie - Læs om reglerne her

De vigtigste regler om ferie

Som arbejdsgiver skal du vide nogle ting om ferie. Blandt andet at alle lønmodtagere har ret til fem ugers ferie i hvert ferieår. Et ferieår løber fra 1. maj til 30. april.

Reglerne for dine ansattes ferie er fastsat i ferieloven. Er din virksomhed omfattet af en overenskomst kan denne dog fastsætte andre regler.

Forudsætningen for, at medarbejderen har ret til enten løn under ferie, eller feriegodtgørelse under den aktuelle ferie er, at pågældende har været ansat i optjeningsåret (1. januar – 31. december) forud for ferieåret. Der optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måneds ansættelse. For medarbejdere, der får løn under ferie, og som ikke har optjent ret til betalt ferie, modregnes i månedslønnen med 4,8% pr. dag, der afholdes ferie.

For lønmodtagere, som ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, gælder Ferieloven.

Regler for ferie i virksomhed med overenskomst

For lønmodtagere, som er omfattet af overenskomsten, gælder de regler, der er beskrevet i overenskomsten. Der er forskelle mellem overenskomsterne, så du skal undersøge reglerne for dine ansatte.

Regler for at overføre ferie

Man kan overføre ferie fra år til år ifølge overenskomsternes aftaler. Sådanne aftaler skal altid være skriftlige.

Har du spørgsmål om ferie?

Som medlem af KA kan du gratis få svar på spørgsmål om ferie.
Lad os ringe dig op, så du - helt uforpligtende - kan høre flere fordele ved at være medlem af KA.

Fakta: Planlæg ferien

Som arbejdsgiver har du mulighed for at varsle ferie. Det er et godt værktøj, hvis du gerne vil undgå, at alle dine medarbejdere holder ferie samtidig - eller hvis virksomheden er lukket i løbet af sommeren eller omkring jul. Man deler opsparet ferie op i to kategorier:

  • Hovedferie - 3 uger (evt. kortere efter aftale) (skal placeres mellem 1. maj og 30. september).
  • Restferie - minimum 2 uger

Hovedferie skal varsles med tre måneder. Og restferie med en måned. Du har pligt til at tage dine medarbejdere med på råd, før du varsler ferie. Men det er dig som arbejdsgiver, der i sidste ende afgør, hvornår ferie skal afholdes.

 

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her