”Jeg kunne virkelig godt tænke mig at få besøg af nogle politikere et par dage eller tre, så de kan se, hvor langt der er mellem det, de beslutter, og den virkelighed, der er virksomhedernes,” siger Yvonne Kjär. Hun er medejer og administrerende direktør i den aarhusianske virksomhed Miljørent, der beskæftiger i omegnen af 200 medarbejdere.
Det er helt generelt, at Yvonne Kjär oplever, at der ofte er langt mellem lovgivernes intentioner og beslutninger til virkelighedens verden. Når det handler om hele ESG-dagsordenen, er det helt galt, mener hun. Her er der lysår mellem det, politikerne har besluttet i Bruxelles og på Christiansborg, til den hverdag, Yvonne Kjär og mange andre virksomhedsledere står i.
”Hele ESG-junglen er så omfattende, så uigennemskuelig og svær at navigere i. Der er hundredvis af ting, der kan måles og registreres. Hvad skal vi rapportere, og hvorfor skal vi gøre det?” siger Yvonne Kjär og understreger, at det ikke handler om at fralægge sig et ansvar som virksomhed:
”Overhovedet ikke. Jeg er helt med på, at vi skal tænke grønt og bæredygtigt, og det gør vi også. Men det er måden, det praktiseres på, som savner logik og er helt ude af proportion.”
Yvonne Kjär giver et eksempel på noget, der lugter langt væk af bøvl og bureaukrati.
”Lad os tage kopipapir som et eksempel. Vi skal i princippet måle belastningen af vores forbrug af kopipapir, selv om det er så forsvindende lidt, at det ikke gør nogen forskel. Det skal vi, selv om den virksomhed, vi har købt papiret af, også måler og registrerer dens samlede produktion af papir. Det er jo dobbeltkonfekt, at vi sidder og rapporterer det samme,” siger Yvonne Kjär.
Koster kassen
Miljørent har brugt cirka 200.000 kroner på at få et konsulentbureau til at hjælpe med ESG-arbejdet. Dertil kommer al den tid, som Yvonne Kjär har brugt og fortsat bruger.
”Det er mange penge. Nu er vi så heldige, at vi havde pengene, men tænk på alle de små virksomheder, der ikke bare lige kan hive et så stort beløb op af kassen. Mange SMV’ere har simpelthen ikke ressourcerne og kræfterne til det her,” siger hun og konstaterer, at Miljørent nu har en ESG-rapport:
”Det er fint, men det er altså at skyde gråspurve med kanoner. Indtil videre har jeg kun oplevet én kunde, der har spurgt til vores rapport.”
Yvonne Kjär husker tydeligt, hvor meget snakken om ESG fyldte for år tilbage.
”Dengang blev det jo blæst helt vildt op. Vi fik at vide, at nu skulle vi i gang med ESG, ellers ville vi blive blæst omkuld. Vi blev jo i bund og grund skræmt med, at nu skulle vi i gang, ellers ville hele maskineriet gå i gang. Vi gik straks i gang, fordi vi turde ikke andet,” siger hun og uddyber:
”Men det er også vigtigt for mig at sige, at nu skal det ikke bare være kritik det hele. Vi har fået noget positivt ud af vores arbejde med ESG. Vi har fået mere fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi.”
Hendes følelse af at bruge penge og kræfter på noget, som de færreste efterspørger, fik ny næring, da Miljørent kontaktede en af virksomhedens kunder – en stor bygge- og anlægsvirksomhed. Yvonne Kjär ville gerne vide, hvilke data virksomheden havde brug for fra Miljørent for at kunne rapportere.
”Jeg fik at vide, at vores påvirkning og belastning udgør så lidt i forhold til deres samlede udledningsregnskab, så de har ikke brug for data,” siger hun og trækker lidt på smilebåndet:
”Det er fint nok, men jeg har det også lidt sådan, at så har vi brugt så meget krudt på noget, der ikke betyder noget. Tænk på, hvad vi kunne have brugt kræfterne på i stedet: Udvikle virksomheden, skaffe flere kunder og skabe flere arbejdspladser. Det havde givet mere værdi for alle parter.”
Slå koldt vand i blodet
De seneste måneder er debatten om ESG blusset op. Skal der ryddes op i kravene? Skal nogle af dem helt sløjfes? Skal små og mellemstore virksomheder leve op til mindre end de store? Yvonne Kjär ser debatten og alle spørgsmålene som et tydeligt bevis på, at Danmark skulle have slået koldt vand i blodet og afventet de andre lande.
”Det er så typisk dansk, at vi altid skal være duks. Så bruger vi en masse kræfter og penge på at gøre noget, som bliver kastet op i luften og måske rullet tilbage, fordi andre lande træder på bremsen,” siger hun og sender en klar opfodring til politikerne:
”Lad nu være med at presse virksomhederne med alverdens krav, når man ikke engang har fundet ud af, hvem der skal rapportere, og hvad der skal måles. Lad os få noget ro på.”