| Dato / Tid: |
onsdag 22. april 2026 kl. 15.00 - 20.00 |
|---|---|
| Sted: | Sivitas, Grimhøjvej 4A, 8220 Brabrand |
| Tilføj til kalender: |
Virksomhedernes rolle i det nationale beredskab
Hvordan kan vi som ledere og virksomheder tage aktivt medansvar for samfundets robusthed og beredskab – og samtidig styrke vores egen organisation og ledelseskraft?
Til dette møde i KA’s Ledernetværk i Midtjylland sætter vi fokus på samspillet mellem erhvervsliv og nationalt beredskab – og på det ledelsesmæssige ansvar, der følger med.
Vi får besøg af Per Bøch Andersen, Head of Business Development Nordics hos APM Terminals og Regionsambassadør i Interforce Region Midtjylland.
Interforce er en organisation under Forsvarskommandoen, som arbejder for at skabe opbakning til og samarbejde mellem den civile sektor og Forsvaret – med henblik på at styrke Kongerigets forsvar og beredskab.
Med afsæt i citatet: “Ask not what your country can do for you – ask what you can do for your country” vil Per Bøch Andersen give indsigt i:
• Hvad Interforce er, og hvordan organisationen arbejder
• Hvorfor samarbejdet mellem virksomheder og Forsvaret er vigtigt
• Hvordan private virksomheder konkret kan støtte op om det nationale beredskab
Derudover deler Charlotte B. Madsen, CEO i Dan Decor A/S, deres erfaringer med at være støttevirksomhed i Interforce – og hvad det betyder i praksis for ledelse, organisation og medarbejdere.
Vært: Sivitas – ledelse med tydeligt værdigrundlag
Vi er denne gang gæster hos Sivitas, hvor vi også får en præsentation af virksomhedens historie, værdier, indsatser og arbejdsmetoder ved Shadman Salih.
Sivitas arbejder med et klart formål og et stærkt værdigrundlag – og deres tilgang til organisation, kultur og ledelse rummer perspektiver, som kan inspirere ledere langt ud over deres egen branche.
Vi sætter derfor også fokus på:
• Hvad andre virksomheder kan lære af Sivitas’ måde at arbejde på
• Hvordan værdier kan omsættes til konkret praksis
• Hvordan ledelse kan forankres i både forretning og samfundsansvar
Program
Kl. 15.00 – Ankomst og eftermiddagskaffe
Kl. 15.30 – Oplæg v. Per Bøch Andersen og Charlotte B. Madsen
Kl. 16.30 – Walk-and-talk i Hasle Bakker
Kl. 17.00 – Præsentation af Sivitas – historie, indsatser, værdier og arbejdsmetoder v. Shadman Salih
Kl. 19.00 – Pizza, netværk og uformel dialog
Kl. 20.00 – Tak for i dag
Som altid i Ledernetværk Midtjylland prioriterer vi dialog, refleksion og fortrolig sparring. Walk-and-talk og fællesspisning giver god mulighed for at drøfte dagens perspektiver og styrke relationerne i netværket.
Vi ser frem til en inspirerende eftermiddag og aften med både perspektiv, bevægelse og nærvær.
