Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Færdselsstyrelsen godkender overenskomst mellem Det Faglige Hus og KA

Det Faglige Hus og Arbejdsgiverforeningen KA har udsendt denne pressemeddelelse i forbindelse med Færdselsstyrelsens blåstempling af vores overenskomst.

Af: Søren Ploug Lilmoes

, journalist

Vognmænd på gods- og busområdet vil fortsat kunne få kørselstilladelse på baggrund af overenskomsten mellem Det Faglige Hus og Arbejdsgiverforeningen KA.

Det står klart, efter Færdselsstyrelsen nu slår fast, at overenskomsten opfylder de kriterier, der blev opstillet i kølvandet på vedtagelsen af den nye godslov sidste år.

Hidtil har vognmændene kunnet søge kørselstilladelse på baggrund af overenskomsten, men i forbindelse med den nye godslov besluttede politikerne, at de forskellige overenskomster skal vurderes ud fra en række kriterier, som Færdselsstyrelsen opstiller.

Det er det arbejde, der nu er færdigt, og det er på den baggrund, at overenskomsten godkendes.   

Hos Det Faglige Hus og KA er man tilfredse med at få bekræftet det, man godt vidste i forvejen – nemlig at overenskomsten naturligvis lever op til de øvrige overenskomster på området.

Karsten Høgild, direktør hos KA, siger:

– Det er godt, at det nu bliver skåret ud i pap, at vores overenskomst er gældende og har et niveau, der bidrager til at modvirke løndumping. Det er ingen hemmelighed, at regeringen og flere af Folketingets partier i forbindelse med godsloven kæmpede for at sikre 3F et overenskomstmonopol, men det modsatte et folketingsflertal sig. I den forbindelse er der virkelig grund til at rose de borgerlige partier og Radikale Venstre for at stå fast på aftalefriheden.

Karsten Høgild drager en parallel til 2017, hvor overenskomsten mellem Det Faglige Hus og KA blev skrevet ind i taxaloven.

– Det var et stort skridt i den rigtige retning, når det handler om at sikre aftalefrihed. Nu tager vi endnu et skridt, og det er særdeles glædeligt, siger han. 

Martin Bondesen, chefadvokat hos Det Faglige Hus, siger:

– Vi har aldrig været i tvivl om, at vores overenskomst med KA sagtens kan stå mål med de øvrige overenskomster for gods- og buskørsel. Nu har Færdselsstyrelsen også blåstemplet aftalen med KA og sat en streg under, at både vores medlemmer og andre chauffører, der kører på denne overenskomst, har ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Ligesom det også gælder for taxi- og flextrafik, hvor vi er direkte nævnt i bemærkningerne til loven.

Del denne artikel: