Hos Arbejdsgiverforeningen KA glæder man sig over tirsdagens dom fra EU-Domstolen. Danmark har kæmpet for, at hele mindstelønsdirektivet skulle annulleres, men EU-Domstolen konkluderede, at kun en del af det skal fjernes.
KA-direktør Karsten Høgild glæder sig over, at EU-Domstolen fastholder den såkaldte 80 procent-regel. Det betyder, at så længe overenskomstdækningen ikke er lavere end 80 procent i et land, giver det arbejdsmarkedets parter beføjelser, som ellers skulle klares ved lovgivning. I Danmark ligger overenskomstdækningen i dag på cirka 82 procent.
”Dommen underbygger den danske models vigtige rolle og position, men den bør give stof til eftertanke hos Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening,” siger Karsten Høgild og uddyber:
”I Danmark oplever vi, at FH og DA stædigt fastholder, at de alene udgør den danske model. Den fortolkning er stærkt problematisk. For det første passer det ganske enkelt ikke, og for det andet styrtbløder FH medlemmer i et tempo, så opbakningen og legitimiteten til modellen smuldrer. Man ryger snart under de 80 procent. Sker det, mister den danske model sin værdi, og lovgivningen må tage over. Det er på ingen måde ønskværdigt. Løsningen er at tælle KA og andre gode kræfter med, så vi kan holde os over de 80 procent.”
Glæder sig over fastholdelse
Karsten Høgild glæder sig også over, at tirsdagens dom fastholder artikel 4 i mindstelønsdirektivet. Den handler om, at fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der deltager i kollektive overenskomstforhandlinger, ikke må blande sig i hinandens virke.
”Man kan roligt sige, at det overholder FH og DA ikke. Vi kan bare tage den aktuelle aftale om udenlandsk arbejdskraft som eksempel. Her gør FH og DA alt, hvad de kan, for at sikre sig selv eksklusivitet,” siger han.
Karsten Høgild ser dog også tidsler i dagens dom. Den fastholder EU’s muligheder for at påvirke arbejdsmarkedet med endnu flere direktiver, som pålægger virksomhederne mere bureaukrati.
”Vi har de seneste år set flere direktiver, der gør det endnu mere bøvlet og besværligt at drive virksomhed, og flere er på vej. Der er et løngennemsigtighedsdirektiv på trapperne – det samme er et direktiv om hjemmearbejde. Det er en særdeles uheldig udvikling. EU burde i stedet anerkende, at overenskomstparterne er de bedste til at skabe balancerede løsninger, når det gælder regler for arbejdsmarkedet,” siger Karsten Høgild.