Nedslidning er et problem, som vi skal tage meget alvorligt. Ingen tvivl om det. Derfor er det også så ærgerligt og forstemmende, at regeringen har lagt et forslag på bordet, der ikke er målrettet nedslidte, men som vil sende tusindvis af raske seniorer på tidlig pension og koste skatteyderne milliarder af kroner.
Gennemføres forslaget, har Danmark fået endnu en offentlig overførselsindkomst, og det er den forkerte vej at gå.
Det allerstørste problem ved forslaget er, at regeringen forsøger at bilde os ind, at man bare kan sætte lighedstegn mellem antal år på arbejdsmarkedet og nedslidning. Det er Excelark-politik, når det er værst.
Vi er forskellige som mennesker, og vi arbejder i forskellige brancher – derfor kan man selvfølgelig ikke bare slå op i en tabel og sige, at når du har arbejdet et bestemt antal år, så er du nedslidt. Der er naturligvis brug for sundhedsfaglige øjne til at vurdere, om den enkelte er nedslidt og dermed har ret til tidlig pension.
Hvis vi zoomer ind på regeringens sammenhæng mellem arbejdsår og ret til tidlig pension, så er enhver form for logik væk.
“Gennemføres forslaget, har Danmark fået endnu en offentlig overførselsindkomst, og det er den forkerte vej at gå.”
KA-direktør Karsten Høgild og KA-formand Svend Erik Bøytler Rahbek
Helt konkret betyder forslaget, at 41 års arbejde på fuldtid ikke giver adgang til tidlig pension, mens 42 år på deltid gør. Forslaget er skruet sammen på en måde, så man nærmest skal være begyndt på arbejdsmarkedet som 17-19-årig for at kunne komme i betragtning til tidlig pension. Det betyder, at store faggrupper, hvor nedslidning desværre er et udbredt fænomen, må kigge i vejviseren efter samme ret.
Regeringen bruger gang på gang begrebet solidaritet, når den taler om forslaget. Det klinger hult. Hvordan kan det være solidarisk at sende raske seniorer på pension, mens man lader nedslidte i stikken, fordi de ikke passer ind i et socialdemokratisk regneark.
Der er ingen tvivl om, at vi skal gøre mere for nedslidte. Der skal kigges på, om eksisterende ordninger som førtidspension og seniorpension kan forbedres.
Derudover skal arbejdsmarkedets parter komme langt mere ind i kampen. Lad os fremhæve et konkret eksempel, som vi håber kan tjene som inspiration for andre. I den overenskomst, vi i KA har med Det Faglige Hus, har vi indført ordningen ”Fleksibelt seniorliv”. Den giver mulighed for, at man på den enkelte virksomhed kan skræddersy et fleksibelt seniorliv, der tager udgangspunkt i de ønsker og behov, som arbejdsgiver og medarbejder har. Ordningen giver mulighed for, at man som medarbejder – op til fem år inden folkepensionsalderen – kan begynde at gå ned i arbejdstid. Nedgangen i tid bliver medarbejderen kompenseret for ved at påbegynde udbetalingen fra pensionsordningen.
Det er den form for fleksible ordninger, hvor arbejdsmarkedets parter sammen finder fælles løsninger, der er brug for.