Efter lang ventetid fandt sagen om KrifaErhverv i dag endelig sin afslutning: Kendelsen faldt ud til KAs fordel.
Det fremgår klart af kendelsen, at KF har gjort sig skyldig i overtrædelser af overenskomsten og af de generelle arbejdsretlige spilleregler i Danmark. Ligeledes konstateres det, at KF ved etableringen af KrifaErhvev har gjort sig skyldig i en organisationsfjendtlig handling.
KFs forklaring om, at der var vandtætte skotter mellem KF og KrifaErhverv afvises af opmanden, der konstaterer, “.at rådgivningsvirksomhed, der udføres af KrifaErhverv, derfor sidestilles med virksomhed udført af KF selv.”
At KrifaErhverv fremstår som en reel konkurrent til KA finder opmanden også tilstrækkeligt bevist, men han understreger dog, at han ikke finder grundlag for at tro, at KF har etableret KrifeErhverv for at skade KA.
KF får en tilrettevisning, fordi de i forbindelse med deres etablering af KrifaErhverv ikke har respekteret KA; som overenskomstpart. KF idømmes derfor at betale en større bod til KA.
Afgørelsen skal som minimum medføre, at KrifaErhverv ophører med at rådgive arbejdsgivere om løn- og ansættelsesforhold.