Kontakt KAOm KAPresseGRATIS nyhedsbreve
NYHED

12. sep 2017 - kl. 11:04

Konference sætter fokus på fleksibel tilbagetrækning

Regeringen måtte i foråret opgive sine planer om at ændre pensionsalderen og erstattede forslaget med et udspil til en pensionsreform for på den måde at få borgerne til at arbejde et par år længere. Nu Det Faglige Hus og Arbejdsgiverforeningen KA imidlertid selv handsken op.
Af: Stefan Vase

På vej mod fleksibel tilbagetrækning

Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) og Det Faglige Hus indleder den 17. september 2017 et samarbejde om overenskomsterne på KA’s medlemsvirksomheder. Der er tale om en kollektiv overenskomst indeholdende 11 fagoverenskomster under den danske model.

Udover aftaler om løn-og ansættelsesvilkår rummer overenskomsten også en hensigtserklæring om, at parterne i overenskomstperioden skal arbejde for at løse virksomhedernes udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, kombineret med problemerne om nedslidning.

Det skal ske ved at indgå en aftale mellem KA, Det Faglige Hus og en pensionskasse om en fleksibel tilbagetrækningsalder, så kvalificeret og erfaren arbejdskraft kan blive på arbejdsmarkedet.

Hvordan gør vi det attraktivt at blive et par år ekstra på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen – og hvordan skaber vi et sikkerhedsnet under dem, som er slidt op, før de har alderen til at trække sig tilbage.

Så kort kan man beskrive en af de største samfundsmæssige udfordringer, som regeringen og Folketinget i de kommende år skal bruge meget tid på at få løst. Allerede nu er der på grund af opsvinget flaskehalse i nogle brancher, og når det gælder opslidning, har vi i mange år kunnet læne os op af efterlønsordningen. Men opbakningen til ordningen svinder, så mange skal arbejde, efter at de er blevet 65 år.

Problemstillingen kommer i fokus, når arbejdsgiverforeningen KA og Det Faglige Hus i den kommende uge holder en konference om fleksibel tilbagetrækning. Konferencen holdes i Proviantgården på Christiansborg torsdag den 14. september klokken 9.00-12.00 med deltagelse af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, forskerne Mads Peter Klindt, Aalborg Universitet, Eva Ladekjær Larsen, Syddansk Universitet, vicedirektør Michael Teit Nielsen fra Ældresagen samt en stribe af Folketingets beskæftigelsesordførere.

KA og Det Faglige Hus er som overenskomstparter det eneste alternativ til DA/LO under den danske model. Selv om parterne repræsenterer hver deres interesser, er de enige om, at de bedste løsninger for både arbejdsgivere og lønmodtagere er dem, der aftales i de kollektive overenskomster. KA og Det Faglige Hus har ligefrem forpligtet hinanden til at tage ansvar for fleksibel tilbagetrækning, når overenskomsten for cirka 900 virksomheder skal genforhandles i 2019.

- Mange af vores medlemsvirksomheder efterlyser kvalificeret arbejdskraft, og seniorerne har nu en gang de kompetencer og den erfaring, som erhvervslivet har brug for her og nu. Når det ikke er muligt at hæve pensionsalderen ad politisk vej, er det vores opgave som ansvarlig organisation at gøre det attraktivt for den enkelte at blive nogle år længere i jobbet. Vi er dog klar over, at ikke alle kan fortsætte på samme kraft, som da de var yngre. Dem skal vi kunne tilbyde ordninger, så de også fortsat kan passe deres job, siger direktør i KA, Karsten Høgild.

Både Karsten Høgild og landsformand Johnny Nim foretrækker frivillige løsninger, hvor der er plads til individuelle hensyn fremfor lovgivning, der vil gælde for alle over en kam. Johnny Nim er ligeledes bekymret over, at der med efterlønnens udfasning forsvinder et sikkerhedsnet på arbejdsmarkedet.

- De faglige organisationer har en forpligtelse til at tænke ud af boksen for hjælpe de medlemmer, som enten fysisk eller psykisk ikke er i stand til at stå distancen helt frem til pensionsalderen. Men i Det Faglige Hus læner vi os dog ikke bare tilbage med nej-hatten på, men søger konkrete løsninger. Samtidig vil vi gerne hjælpe erhvervslivet med at få den nødvendige arbejdskraft, siger Johnny Nim.

NYHEDER
NYHED
12. sep 2017

Konference sætter fokus på fleksibel tilbagetrækning

Regeringen måtte i foråret opgive sine planer om at ændre pensionsalderen og erstattede forslaget med et udspil til en pensionsreform for på den måde at få borgerne til at arbejde et par år længere. Nu Det Faglige Hus og Arbejdsgiverforeningen KA imidlertid selv handsken op.
NYHED
12. sep 2017

TV: Gør noget ved korttidsfravær

Det er ofte langtidsfravær, der får stor fokus, når man taler sygdom. Det fylder meget, hvis én medarbejder er væk i flere uger. Men meget korttidsfravær, klatfravær eller hvad man nu skal kalde det, kan også belaste både kollegaer og en virksomheds økonomi - uden at man tænker videre over det.
NYHED
11. sep 2017

TV: Få styr på KAs nye overenskomst - på onsdag

Cirka 10.000 lønmodtagere bliver søndag den 17. september omfattet af den nye overenskomst mellem KA og Det Faglige Hus. På onsdag kan KA-medlemmer får styr på de sidste detaljer på et gratis e-kursus.
NYHED
03. sep 2017

Godt at regeringen vil forebygge konkurser i ældreplejen ved at stille krav til både kommuner og private leverandører

Regeringen har søndag fremlagt sit udspil til, hvordan konkurser indenfor ældreplejen kan undgås. Udspillet får ros med på vejen fra KA Pleje, den største arbejdsgiver- og brancheforening indenfor fritvalg.
NYHED
01. sep 2017

I dag besøger ældreminister Thyra Frank Privathjælpen i Struer

I Struer Kommune arbejder kommunen og den private hjemmepleje-virksomhed Privathjælpen på lige fod med at gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne. Resultaterne er så gode, at andre kommuner bør se mod Struer. Fredag besøger ældreminister Thyra Frank (LA) Privathjælpen i Struer for at høre om perspektiverne i at øge de ældres medbestemmelse.

 
BLIV MEDLEM
Vi hjælper og støtter danske SMVer og iværksættere

Ophavsretten tilhører KA - Kristelig Arbejdsgiverforening.

Du er velkommen til at dele artiklen vidt og bredt, så længe at du krediterer KA og henviser til KAs hjemmeside. Du må ikke bruge artiklen til kommercielle formål eller foretage ændringer i teksten.

CC BY-NC-ND 2.5

 

Kristelig Arbejdsgiverforening

Alsvej 7

8940 Randers SV

Tlf. 82 132 132

Mail: ka@ka.dk