Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
  • NYHED
    08. apr. 2024:
  • NYHED
    08. apr. 2024:
  • NYHED
    13. mar. 2024:
  • NYHED
    13. mar. 2024:
  • NYHED
    12. mar. 2024:
Flere nyheder
ARBEJDSGIVERFORENINGEN KA

Plads til selvstændige tanker

Vi står på spring for at hjælpe Danmarks små og mellemstore
virksomheder med alt det, der stjæler tid, ressourcer og
opmærksomhed fra virksomhedens kerneydelse.

Udvalgte genveje:

Mindsteløn

VIGTIGT: De nye mindstelønssatser træder først i kraft den 1. maj 2024.

Feriegaranti

Hvad dækker ordningen, og hvordan anmelder man et feriepengekrav?

Afskedigelse

Varsler, skriftlig advarsel, bortvisning, den vanskelige samtale

Skemaer

Ansættelseskontrakter, mulighedserklæringer og meget andet

Ansættelse

Ansættelsesbeviser, faq, tjekliste, introduktion af nye medarbejdere

Overenskomst

Overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus gælder i perioden 2022-2025

Aktuelt

Få nyt om KA, det danske arbejdsmarked
og Danmarks bedste SMVer lige her.

NYHEDER

Nyheder:

NYHED
KA
Industri
Metal
Bygge og anlæg
Det grønne område

Mærk værktøjet, og gør det mindre attraktivt for tyven

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi og Håndværksrådet har netop søsat en kampagne mod tyveri fra varebiler. Læs her, hvad du selv kan gøre for at minimere risikoen for tyveri fra din bil.

Vækkeuret ringer halv seks mandag morgen. Du ved, at du får ekstra travlt, så du pakkede bilen med alt værktøjet i går aftes. Du tager thermokruset i hånden og går ud til bilen. Da du kommer hen til bilen, kan du se, at den er helt gal. Døren er åben, og bilen er stort set tom for alt dit værktøj.

At opleve tyveri fra sin bil kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Du skal ud og investere tid samt penge i nyt og ofte dyrt værktøj, men det er ikke altid den eneste udgift forbundet ved et tyveri.

- Mister man som håndværker alt sit værktøj, kan man jo ikke bare gå på arbejde, som man plejer. Får en håndværker stjålet sit værktøj, mister han også sin arbejdsindtægt fra de dage, han ikke kan arbejde og i sidste ende, risikerer han måske helt at miste sin kunden. Derudover risikerer håndværkeren også, at forsikringspræmien stiger, siger Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent og juridisk rådgiver i Håndværksrådet.

 

Politiet: Mærk værktøjet!

Ifølge politikommissær Flemming Hartmann fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi kan man godt gøre noget selv for at gøre varebilen mindre interessant for tyven. Tyven sælger formentlig værktøjet videre, og det vil derfor være mindre attraktivt at stjæle, hvis værktøjet er mærket.

- Det er som regel det lidt dyrere specialværktøj, el-værktøj samt dyrt elektronisk udstyr, der bliver stjålet. Så mærk værktøjet med dit firmanavn samt telefonnummer, og sæt et klistermærke på bilen, der viser, at værktøjet er mærket, siger politikommissær Flemming Hartmann og forklarer, at alle kan låne et gravørsæt på den lokale politistation ganske gratis.

- Tyveri fra varebiler sker ofte om natten i ugens første dage, så det kan også være en god idé at parkere bilen et oplyst sted og eventuelt sætte en indbrudsalarm på bilen, så tyven ikke ubemærket kan komme ind i bilen, forklarer politikommissær Flemming Hartmann.

 

Politiet: Et problem i vækst

Desværre er tyveri fra varebiler og håndværkerbiler et stadigt stigende problem.

- Tyveri fra varebiler og håndværkerbiler er et udbredt problem, og i vores politikreds (Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds red.) har vi haft en del sager med tyveri fra lastvogne og håndværkerbiler. I 2013 havde vi således 305 sager, i 2014 havde vi 414 sager og i 2015 havde vi hele 538 sager, så der er tale om en kraftig stigning, forklarer politikommissær Flemming Hartmann.

Håndværksrådet håber på, at kampagnen kan være med til at sætte en stopper for problemet.

- Selvom der er tale om en lokal kampagne for Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds, så er det relevant for håndværkere i hele landet. Vi håber at kunne inspirere alle håndværkere til at følge de gode råd, siger Jeppe Rosenmejer, chefkonsulent og juridisk rådgiver i Håndværksrådet.

Vi vil gerne arbejde for dig, der har lidt for travlt i din virksomhed

Arbejdsgivere oplever, at der hele tiden kommer flere og flere "administrative byrder". Derfor har KA besluttet at løse opgaverne for dig, så du får mere tid til alt det andet, du skal have klaret i løbet af arbejdsdagen. Vi ser det som vores fornemste opgave at være "Lille hjælper", når det gælder alt fra udarbejdelse af ansættelseskontrakter, medarbejderhåndbøger, APV. m. m.

BLIV MEDLEM

Ring og meld dig ind på 82 132 132 - eller bestil et opkald