Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Bidraget til barselsfonden hæves en smule

Selv om det bliver en anelse dyrere at være tilknyttet KAs barselsfond, så er ordningen stadig billigere end barsel.dk.

Foto: Colourbox

Det er udtryk for rettidig omhu, når Arbejdsgiverforeningen KA pr. 1. juli 2018 hæver bidraget til sin barselsfond.

Det hæves med 0,2 promille af virksomhedens samlede lønsum, hvilket svarer til 200 kroner årligt pr. million. 

- Vi hæver bidraget en smule, fordi der de seneste år er udbetalt flere penge fra barselsfonden, end der er indbetalt, siger KA-direktør Karsten Høgild.

Han understreger, at KAs barselsfond stadig er billigere, bedre og mindre bureaukratisk end den ordning, som barsel.dk opererer med.

- At bidraget nu forhøjes en anelse, ændrer ikke på, at vores barselsfond fortsat er meget attraktiv for både arbejdsgivere og medarbejdere, siger Karsten Høgild.

Flere grunde

Der er flere årsager til, at den samlede udbetaling fra barselsfonden har været stigende de seneste år.

For det første blev forældreorloven forlænget for år tilbage, og for det andet er der i dag flere kvindelige medarbejdere ansat i KAs medlemsvirksomheder end tidligere.

I 2003 udgjorde andelen af kvindelige ansatte 31 procent, mens den nu er oppe på knap 40 procent.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her