Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
Folketingsvalg 2015
Politikere
KA
KA Pleje

”Boligjobordningen er en erhvervsstøtteordning”

For Josephine Fock, som er folketingskandidat for Alternativet, skatte- og arbejdsmarkedsordfører samt sekretariatschef i OAO (Offentligt Ansattes Organisationer), skal erhvervspolitik fremme bæredygtighed.

På hvilke områder spiller SMVere en vigtig rolle?

»For Alternativet spiller de en vigtig rolle, fordi vi ser dem som hele driveren i forhold til at skabe en bæredygtig omstilling. Der er mange SMVere, der kan bidrage til den udvikling. Og derfor skal vi give dem nogle fordelagtige forhold.«

Kan I forhindre, at virksomheder forsvinder fra ”Udkantsdanmark”?

»Vi vil gøre, hvad vi kan. Virksomheder og borgere skal ikke centreres omkring de store byer og købstæder. Hvis vi snakker transportpolitik, så er der mange, der transporterer sig langt. De er nødt til at have biler, og de skal kunne transportere sig let og frit. Derfor skal de, der bor i Landskabsdanmark, have større fradrag på el-biler. Vi vil også sørge for, at der er skoler og indkøbsmuligheder.«

I genopretningspakken fra 2010 - en aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti - blev der aftalt et loft på 3000 kroner for fradrag til fagforeninger. Og samtidig skulle arbejdsgiverne betale sygedagpenge i 30 dage i stedet for 21 dage. Nu hvor fradraget er hævet til 6000 kroner, skal arbejdsgiverperioden så sættes ned til 21 dage igen?

»Nej. For mig hænger de to ting ikke sammen. De er ikke indbyrdes afhængige af hinanden.«

Kan I gøre noget for, at produktionsarbejdspladser bliver bevaret i Danmark uden at blande jer i lønudviklingen?

»Vi begynder at se en automatisering af arbejdspladserne. Og der kan produktionsarbejdspladserne være på forkant med udviklingen, og det tror jeg, at vi kan være i Danmark. Vi har kompetencerne til det. Lønningerne er ikke et problem. Vi kan nogle ting, som de har brug for i Kina og Indien. Vi er foran i forhold til en bæredygtig udvikling, og det tror jeg, at vi vil blive ved med at være.«

Den liberale tænketank CEPOS har foreslået en tvungen pensionsordning, fordi for mange i dag ikke har en arbejdsmarkedspension. Hvad tænker du om det?

»Jeg er glad for arbejdsmarkedspensioner. Det dækker en rigtig stor del af de offentlige arbejdspladser. Og en betragtelig del af de private arbejdspladser. Vi skal ikke gøre som CEPOS: Vi skal have udbredt overenskomster til flere arbejdspladser.«

Skal vi i Danmark have en lovbestemt mindsteløn?

»Nej. Det skal være op til arbejdsmarkedets parter at aftale en mindsteløn. Så det ser jeg ikke noget behov for.«

SMVere efterlyser indkomstskattelettelser frem for selskabsskattelettelser. Er du tilhænger af indkomstskattelettelser, selskabsskattelettelser, begge dele eller ingen af delene?

»Vi vil gerne øge beskatningen af formuer og sænke beskatningen på indkomster. Vi vil gerne differentiere selskabsskatten, så de virksomheder, der arbejder bæredygtigt, betaler en lavere selskabsskat.«

Skal boligjobordningen genindføres?

»Nej. Vi har svært ved at se, hvordan den understøtter bæredygtighed. Jeg har også en mistanke om, at den har en social slagside, fordi den belønner dem, der i forvejen har råd til at få sat deres hus i stand. Boligjobordningen er - skåret ind til benet - en erhvervsstøtteordning. Vi kunne godt være med til en boligjobordning, der fremmer en bæredygtig omstilling. Men hvordan den skal strikkes sammen, ved jeg ikke.«

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her