Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Coronavirus: Arbejdsgivere kan kræve test af medarbejdere

En ny lov gør det muligt for arbejdsgiver at pålægge medarbejdere at få taget en covid-19-test. Hvis det er noget, du vil gøre brug af, kan du se neden for, hvordan du kan håndtere situationen.

Foto: Colourbox

Regeringen og Folketinget har vedtaget en hastelov, der præciserer, at en arbejdsgiver kan pålægge en medarbejder at få taget en covid-19-test og samtidig kan pålægge medarbejderen at orientere om resultatet af testen.

Testen skal så vidt muligt gennemføres i arbejdstiden, men hvis det sker uden for sædvanlig arbejdstid, har medarbejderen krav på løn og kompensation for eventuelle omkostninger ved at tage testen.

Du skal som arbejdsgiver skriftligt orientere om både pligten til at gennemføre testen og formålet med testen.

Du kan eksempelvis skrive:

Kære [medarbejderens navn]

På baggrund af hensynet til at begrænse spredningen af smitte med covid-19 på [Virksomhedens navn], herunder hensynet til arbejdsmiljø på vores arbejdsplads, og af hensyn til muligheden for et covid-19 udbruds væsentlige indflydelse på de driftsmæssige forhold på virksomheden, skal jeg bede dig om at lade dig teste for Covid-19 hurtigst muligt.

Testen kan foretages i arbejdstiden, og du skal, når du får svaret, hurtigst muligt videresende svaret til [virksomhedens navn] på adressen: (Virksomhedens mailadresse) eller ringe på telefon: xxxx xxxx.

Med venlig hilsen

[Virksomhedens navn]

Underskrift

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her