Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Coronakrisen: Lønkompensation forlænges til 29. august

Lønkompensationsordningen, der blev indført i marts, forlænges til den 29. august. Derefter ophører den.

Foto: Colourbox

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har, som det er fremgået af medierne, besluttet at forlænge den midlertidige lønkompensationsordning fra den 9. juli frem til 29. august. Derefter ophører ordningen.

Udfasningen betyder, at ordningen strækker sig over sommeren, hvor mange virksomheder holder ferielukket.

Det er dog ikke tanken, at ordningen skal sikre statslig støtte i den normale ferieperiode.

Derfor skal lønmodtagerne, der er omfattet af ordningen, holde op til tre ugers ferie, hvor der ikke kan opnås lønkompensation. Kravet gælder alene, hvis medarbejderen har optjent feriedagene efter ferieloven.

I alle tilfælde bliver virksomheden dog modregnet tre ugers kompensation. Det betyder, at der kan opnås lønkompensation i op til én måned i perioden.

Regeringen og arbejdsmarkedets parter har besluttet, at ordningen særskilt forlænges ud over den 29. august for virksomheder, som har fuldt lukket som følge af, at de ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent. For disse virksomheder ophører ordningen, når forbuddet ophæves.

De øvrige rammer for ordningen fastholdes uændrede.

Der vil for alle virksomheder skulle genansøges til Erhvervsstyrelsen om en ny periode med lønkompensation.

Værd at vide om lønkompensation

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her