Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Coronavirus: Hjemsendelse af medarbejdere

Muligheden for hjemsendelse er en oplagt måde at imødegå negative økonomiske konsekvenser af coronavirus - nede i selve artiklen finder du forslag til hjemsendelsesskrivelse.

Foto: Colourbox

Såfremt der opstår uforudset manglende ordretilgang, materialemangel og lignende af kortere varighed, kan medarbejderne hjemsendes, uden at der afgives varsel. Der er også mulighed for delvis hjemsendelse.  

Følgerne af coronavirus medfører arbejdsmangel for mange virksomheder. Dén situation kan klassificeres som uforudset manglende ordretilgang og giver dermed ret til, at virksomhederne kan hjemsende medarbejderne.

Muligheden for hjemsendelse er en oplagt måde at imødegå negative økonomiske konsekvenser af coronavirusset, idet alternativet ville være at opsige medarbejderne. Når medarbejderen er hjemsendt, skal han ikke have løn.

Ved at hjemsende, men ikke opsige, bevares tilknytning til medarbejderne, og virksomheden kan derved lettere komme i gang igen, når aktiviteten er normal.

Ved opsigelse udløses umiddelbart betaling af opsigelsesvarsel, og det undgår man ved hjemsendelse, hvorfor hjemsendelse kan være besparende. Det kan være, at man i forbindelse med hjemsendelse senere skal betale opsigelsesvarsel, men i så fald kunne det ikke være undgået.

Hjemsendelse har grundlag i overenskomst og kan kun anvendes overfor ikke-funktionærer.

Her finder du forslag til hjemsendelsesskrivelse, som kan benyttes overfor medarbejdere under overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her