Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Coronavirus: Staten stiller garanti for nye lån til virksomheder

Ny garantiordning i Vækstfonden for små og mellemstore virksomheder, der er ramt af konsekvenserne af coronavirus.

Foto: Colourbox

Med ordningen stiller staten via Vækstfonden garanti på 70 procent af bankernes nye lån til virksomheder, der har lidt eller forventer at lide et omsætningstab på mindst 30 procent som følge af spredningen af coronavirus.

Ønsker man som virksomhed at søge en garanti via Vækstfonden, skal man tage kontakt til sin bank.

Hvis man allerede har været i kontakt med sin bank, og den virkede afvisende eller nølende, bør man gøre et nyt forsøg.

Vækstfondens garantiordning er delt op i to.

Der er en ordning for virksomheder med færre end 250 medarbejdere og en omsætning på højst 50 millioner euro og/eller en samlet årlig balance på højst 43 millioner euro. Den kan du læse mere om her.

Så er der en ordning for store virksomheder – den kan du læse mere om her.

Ordningen vil kunne understøtte udlån til små og mellemstore virksomheder for op til 25 milliarder kroner.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) begrunder initiativet:

- Vi står i en helt ekstraordinær situation, og i regeringen gør vi alt, hvad vi kan for at hjælpe erhvervslivet og holde hånden under danske arbejdspladser. Med den her ordning kan en mindre rejsearrangør eller den lokale tøjbutik, som oplever en dramatisk nedgang i salget lige nu, få lettere ved at få et lån i banken og holde hovedet oven vande, siger Simon Kollerup i en pressemeddelelse.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her