Mads Lundby Hansen er vant til, at venstrefløjen ryger op i det røde felt og råber ultraliberalist, når han åbner munden. Det lever han fint med, selv om han er uenig i karakteristikken.

- Jeg betegner ikke mig selv som ultraliberalist. Jeg ser mig selv som liberal, siger den 49-årige cheføkonom og vicedirektør, der om nogen er ansigtet på den borgerlige tænketank CEPOS.

- Alle har kaldt os ultraliberalister på ét eller andet tidspunkt. Du hører også venstrefolk kalde os det i et dårligt øjeblik. Vi har vænnet os til det.

Mads Lundby Hansen har været en central del af tænketanken siden grundlæggelsen i 2005. Og selv om CEPOS her 13 år senere fylder mere i landskabet, er rollen stort set den samme. Nemlig at præge den offentlige debat med anbefalinger, der hviler på bundsolide analyser.

- Vi er stadig den frække dreng i klassen, der ikke er bange for at sige noget, der er politisk ukorrekt og afviger fra den brede konsensus.

Mads Lundby Hansen mener, at CEPOS udfylder en ”ekstrem vigtig rolle”.

- Hvis man kigger generelt på mediedebatten, så er det ikke den borgerlig-liberale tankegang, der sejrer. Blå blok har vundet mange af valgene siden 2001, men dagsordenen er ikke borgerlig-liberal. Politikere kan føle sig tvunget til at sige ting, som de ikke mener. Sat ind i den mediedagsorden, der er, kommer mange politikere – også borgerlige – til at melde socialdemokratisk ud i en socialdemokratisk dagsorden, siger han og uddyber:

- Derfor er det så vigtigt, at man har CEPOS, der er uafhængigt. At vi ikke føler os tvunget til bare at anbefale flere penge til den offentlige sektor, selv om det er politisk korrekt at sige. At vi kan komme uafhængigt med vores analyser og anbefalinger, der forholder sig kritisk til én af verdens største velfærdsstater.

Lad os gå reformamok

Noget af det, der kan hidse mange op, er CEPOS’ insisteren på reformer. Mads Lundby Hansen nævner arbejdsmarkedet som det område, hvor behovet er allerstørst for grundlæggende ændringer.

- Vi står i en situation, hvor der er stigende mangel på arbejdskraft, siger han og nævner serviceerhvervene, byggeriet og industrien som steder, hvor efterspørgslen er størst.

Mads Lundby Hansen forklarer, at Dansk Industri har beregnet, at der er cirka 45.000 ubesatte stillinger i det private erhvervsliv. Det svarer til en årlig tabt produktion på 30 milliarder kroner.

- I den situation mener jeg, at politikerne skal gribe muligheden for at flytte tusindvis fra passiv forsørgelse ind på arbejdsmarkedet, hvor det lige nu er nemt at finde arbejde. Jeg synes, det er bedrøveligt, at reformdiskussionen af arbejdsmarkedstiltag er forsvundet.

Mads Lundby Hansen opfordrer politikerne til at skrue på en række håndtag.

For det første skal tilgangen til efterlønnen stoppes. Det vil øge beskæftigelsen med cirka 30.000 personer. Dagpengene skal reduceres med ti procent.

- I dag ser vi, at en person på den højeste dagpengesats kun får 300 kroner ekstra om måneden ved at tage et lavtlønsjob, siger han og nævner, at en reducering giver 13.000 ekstra par hænder på arbejdsmarkedet.

Der skal også skæres i dimittenddagpengene, som nyuddannede får. Satsen lyder i dag på 13.000 kroner om måneden, og den vil Mads Lundby Hansen sænke til 8000 kroner. Til sammenligning får SU-modtagere 6000 kroner.

-  Der vil være en tendens til, at når man får 13.000 kroner om måneden i dagpenge, hvilket er en høj ydelse for en tidligere studerende, så reduceres incitamentet til at sætte sig bag kassen i Netto eller tage et forefaldende job på restauranten. Man bliver simpelthen mere kræsen i forhold til at tage et job.

Behov for indslusningsløn

Mads Lundby Hansen er talsmand for at indføre en indslusningsløn for personer, der kommer hertil fra ikke-vestlige lande. I dag koster ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere den danske stat mere end 30 milliarder kroner om året, viser tal fra Finansministeriet. Hvis det tal skal mindskes, er der brug for at få langt flere i arbejde.    

- Hvis du kommer som syrisk flygtning, så er der – i og med du ikke kan dansk og ikke har dansk erhvervserfaring – en stor sandsynlighed for, at du har svært ved at producere for en mindsteløn, der svarer til 120 kroner. Du kan måske producere for 70 kroner, siger han og uddyber:

- Hvis du siger til en flygtning, at han får omkring 70 kroner i timen, så vil de fleste sige ja tak, siger han.

Mads Lundby Hansen forestiller sig, at indslusningslønnen stiger i takt med, at der produceres mere og mere – så man efter tre-fire år når op på mindstelønnen.

Han afviser, at indslusningsløn og dermed flere flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked fører til løndumping. Han peger på den videnskabelige litteratur, som viser, at højtlønnede og mellemlønnede på arbejdsmarkedet ikke får mindre i lønposen, hvis flere flygtninge og indvandrere kommer i job. For de lavtlønnedes vedkommende er det svært at sige noget håndfast. Nogle studier viser, at deres løn vil stige en smule, mens andre studier siger det modsatte.

Mads Lundby Hansen forklarer, hvordan flere nye kræfter på arbejdsmarkedet kan gavne de lavtlønnede.

- Det kan meget vel betyde, at ufaglærte ryger op i jobhierarkiet. Lad os tage madudbringning som et eksempel. Tidligere var det måske en ufaglært dansker, der kørte rundt med maden. Den opgave kan være overtaget af en flygtning, og nu sidder den ufaglærte og koordinerer udbringningen.   

Stop reformpausen

Mads Lundby Hansen ærgrer sig over, at flertallet af politikerne på Christiansborg sidder på hænderne, når det handler om at reformere.

- Det er et paradoks, at danske politikere kun gennemfører reformer, når det går dårligt – når der er recession. Så kan man gå reformamok. Det er sådan set godt, at man også gør det der, men jeg synes, det er underligt, at man ikke også gør det, når det går godt. Når det er nemmere at få arbejde som nu, gør politikerne ikke noget – så er der reformpause.

Mads Lundby Hansen er overbevist om, at regeringen gerne vil gennemføre reformer, men mandaterne mangler.

- Ansvaret for den reformpause, vi har i øjeblikket, ligger hos Dansk Folkeparti. Løkke vil gerne lave ambitiøse reformer. Han har sagt, at han gerne vil øge arbejdsudbuddet med 55.000 via helt nye reformer. Det er ganske ambitiøst. Men Dansk Folkeparti har sagt nej til alt, siger han.

Arbejdsmarkedsreformer gør det ikke alene. Vi skal også være mere produktive.

- Den danske beskæftigelsesgrad er pæn, når vi sammenligner internationalt. Men det antal timer, vi arbejder, er meget lavt i forhold til de fleste andre lande. Det hænger sammen med, at vi har et højt velstandsniveau, men også at incitamenterne til at arbejde ikke er gode nok, siger Mads Lundby Hansen.

Der er også brug for radikale ændringer på skatteområdet. Mads Lundby Hansen hæfter sig ved, at der frem til 2025 er et økonomisk råderum på 27,5 milliarder kroner. Det betyder, at der er plads til omfattende skattelettelser, uden at der skal skæres i velfærden.

- For de penge kan du få en flad skat på 40 procent. Du kan halvere registreringsafgiften på biler. Du kan sænke selskabsskatten til 15 procent. Du kan gøre det mærkbart mere attraktivt at investere og arbejde, siger han.

Hvis politikerne lader stå til, har vi udsigt til magre tider.

Mads Lundby Hansen peger på en graf. Fra 1971 til 2007 oplevede Danmark en gennemsnitlig årlig vækst på 2 procent pr. indbygger. Så kom finanskrisen. Nu regner Finansministeriet med en dansk vækst på 1,1 procent pr. indbygger frem mod 2030.

- Det betyder, at vores levestandard ikke kommer til at vokse så meget, som vi har været vant til. Hvis vi ryger ned på en årlig vækst på én procent, så vil nogle opleve et direkte fald i levestandarden. Jeg kan godt frygte, at det vil betyde mere polarisering og populisme i vores samfund.

Mads Lundby Hansen mener, at målsætningen bør være en årlig vækst på 2 procent.

- Jeg vil også gerne gå videre og sige 2,5 eller 3 procent. Men vi skal kunne komme derhen, og det forudsætter, at vi både øger beskæftigelsen rigtig meget via arbejdsmarkedsreformer samt gennemfører produktivitetsreformer.

Thorning overraskede positivt

Inden længe er der folketingsvalg. Hvis man skal tro målingerne, bliver Mette Frederiksen statsminister.

- Som det ligger nu, må man sige, at Mette Frederiksen ikke har leveret ét eneste forslag, der øger beskæftigelsen med én eneste person eller øger væksten overhovedet. Hvis man kigger på det, hun har lagt frem, og det er sparsomt, så peger det ikke på vækst, hvis hun bliver statsminister, siger han og tilføjer:

- Man må bare sige, at socialdemokratiske regeringer har en tendens til at overraske positivt. Det må vi håbe også sker denne gang. Thorning lagde en rigtig dårlig økonomisk plan frem før valget. Da hun så blev statsminister, gjorde hun det stikmodsatte og gennemførte rigtig gode reformer.

Mads Lundby Hansen medgiver, at det kan være svært at se forskel på Thorning-regeringen og den nuværende borgerlige regering, når det handler om reformer.

- Det er rigtigt, at når du kigger på resultaterne, så øgede Thorning-regeringen arbejdsudbuddet med cirka 30.000, mens Løkke er oppe på cirka 4000 i denne valgperiode. Man skal bare huske, at i den foregående periode, Løkke var statsminister, hed tallet 70.000. Så Løkke har leveret på reformer, men i denne periode er han blevet blokeret af Dansk Folkeparti.

Mads Lundby Hansen mener, der er grund til at rose den nuværende regering for skattelettelser. Selv om der ikke blev nogen stor forkromet skattereform, så har der været positive takter. 

- Regeringen har gennemført mange mindre skattelettelser, der samlet løber op i 16 milliarder kroner. Der er kun en anden regering, der har præsteret mere, og det var Anders Fogh Rasmussens første regering.

Forbyd blokaderet

Det er ikke kun reformer, der ligger Mads Lundby Hansen på sinde. Der er også kampen for frihed.

- Det har altid undret mig, at fagbevægelsen skal have lov til at blokere adgang til danske virksomheder. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan tvinge nogen til at tegne medlemskab. Det er ok, at fagforeninger og arbejdsgivere tegner overenskomst. Men det må ikke være sådan, at hvis en virksomhed ikke vil have en bestemt overenskomst – eller slet ingen for den sags skyld - så kan fagforeninger sende folk ud i strejkeveste med bannere og blokere en virksomhed. Det tager jeg dyb afstand fra, siger han og uddyber:

- Jeg mener faktisk, at man skal overveje at forbyde blokaderetten, fordi det er en udfordring af den private ejendomsret, når nogen vil blokere adgang til en virksomhed.

Mads Lundby Hansen var aktiv i politik som ung. Han var medlem af Venstres Ungdom på Bornholm, hvor medlemskartoteket også talte navne som Søren Pind og den liberale debattør Jarl Cordua. Før CEPOS-tiden var han cheføkonom i Venstre.

Når man nu som Mads Lundby Hansen har mange holdninger, er det så ikke oplagt at gå efter en plads i Folketinget?

- Jeg har det egentlig godt med at være en fagperson, som kommer med konkrete politikanbefalinger. Jeg tror, det er det, jeg er bedst til. Jeg er ikke speciel folkelig, siger han og afviser, at et liv som politiker frister:  

- Nej, det gør det faktisk ikke. Jeg synes, at politikere fra tid til anden får en tur i mediemaskinen, selvforskyldt eller uskyldigt. Jeg kan godt forstå, at mange siger nej til den branche. Jeg har fået tilbuddet om at stille op i politik mange gange, men jeg har altid sagt nej lige med det samme.