Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Har du styr på 1. maj og Grundlovsdag?

1. maj og Grundlovsdag nærmer sig, og hvordan er det nu lige med reglerne?

Foto: Colourbox

For medarbejdere på virksomheder, der er omfattet af en KA-overenskomst, betragtes 1. maj som en almindelig arbejdsdag.

Ønsker en medarbejder at holde fri 1. maj, og kan det hænge sammen med arbejdets tilrettelæggelse, må medarbejderen enten bruge en feriedag, en feriefridag eller afspadsering.

Hvis virksomheden har medarbejdere, der er omfattet af en FH-overenskomst (for eksempel med 3F), kan der gælde andre regler, som kan indebære, at 1. maj er en hel eller halv fridag.

Hvis der ikke er nogen overenskomst på virksomheden, vil 1. maj være en almindelig arbejdsdag – medmindre andet er aftalt i en ansættelseskontrakt eller i medarbejderhåndbogen.

Grundlovsdag

For medarbejdere ansat i henhold til KA-overenskomsten er Grundlovsdag – den 5. juni - en søgnehelligdag.

Det betyder, at hvis medarbejderen er fast månedslønnet, så har vedkommende fri med fuld løn.

Hvis medarbejderen derimod er timelønnet, har vedkommende fri - med ret til søgnehelligdagsbetaling.

Den enkelte virksomhed kan betale for søgnehelligdagene på tre forskellige måder.

Der kan betales en normal dagsløn, udbetales á conto fra medarbejderens SH-konto, eller søgnehelligdagsbetalingen kan tillægges den almindelige timeløn.

Alle medarbejdere har - i tilfælde af at skulle arbejde - ret til den søgnehelligdagsbetaling, som fremgår af overenskomsten.

 

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte KAs juridiske afdeling.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her