Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Julen nærmer sig: Har du styr på helligdagene?

Hvordan er det nu lige med alle helligdagene i forbindelse med jul og nytår? Få overblikket her.

Foto: Colourbox

For medarbejdere omfattet af overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus er den 31. december en normal arbejdsdag.

Såfremt forholdene gør det muligt, skal der afholdes ferie den 31. december. Her gælder de almindelige regler for varsling af ferie, og restferie kan varsles til afholdelse med 1 måneds varsel.

24. december betragtes efter overenskomsten som en søgnehelligdag.

Det betyder, at den 24., 25. og 26. december samt 1. januar er søgnehelligdage, der dermed følger overenskomstens regler på dette punkt.

Funktionærer og medarbejdere med fast månedsløn har fri med fuld løn på søgnehelligdage.

Medarbejdere, der ikke er ansat som funktionærer eller med fast månedsløn (også kaldet timelønnede), har ret til frihed med søgnehelligdagsbetaling.

Tre muligheder

Overenskomsten giver tre muligheder for søgnehelligdagsbetaling: Nemlig fuld løn på søgnehelligdagen, indregning af søgnehelligdagsbetalingen i lønnen på de øvrige dage eller udbetaling á conto fra medarbejderens SH-opsparing.

Bemærk: Der gælder særlige regler om søgnehelligdage i fagoverenskomsterne for Handel og Service.

Udføres der arbejde på søgnehelligdage, er betalingen reguleret af fagoverenskomsten for det pågældende område.

Er virksomheden omfattet af en anden overenskomst end overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus, kan denne indeholde andre vilkår. Kontakt derfor juridisk afdeling for konkret rådgivning om, hvad der gælder i jeres virksomhed.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her