Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

KA-medlem udpeget til ny erhvervsfremme-bestyrelse  

Dorte Zacho Martinsen, der er medlem af KAs bestyrelse, repræsenterer landets små og mellemstore virksomheder i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Dorte Zacho Martinsen, medlem af KAs bestyrelse og administrerende direktør i BM Silo, kan skrive endnu en titel på visitkortet.

Hun er netop blevet udpeget som repræsentant for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. For få uger siden blev Dorte Zacho Martinsen udpeget som formand for regeringens nye digitale satsning – SMV:Boardet.

- Jeg er meget stolt over at skulle være SMV’ernes talerør i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Det er netop SMV’erne, der har brug for vejledning til deres drift og udvikling, for vi har ikke altid de rette kompetencer i virksomheden, siger Dorte Zacho Martinsen og uddyber:  

- BM Silo har fået vigtig hjælp til vores udvikling, automatisering og eksport gennem offentlige programmer. Vi har brugt både væksthuset, flere teknologiske institutter og nationale programmer, så vi ved, hvor vigtigt det er, at systemet har tilbud, der opfylder SMV’ernes behov.

En sammenhængende strategi

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse overtager den indsats, der hidtil er blevet varetaget af de 147 medlemmer af de seks regionale vækstfora og Danmarks Vækstråd, som alle nu nedlægges.

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får derfor til opgave at udfærdige en sammenhængende strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats og for at sætte gang i og finansiere tiltag, der understøtter strategien.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har store forventninger til den nye bestyrelse, der består af Dorte Zacho Martinsen og 16 andre medlemmer.

- Det er på tide og godt for virksomhederne, at erhvervsfremmeindsatsen bliver forenklet og moderniseret. Med Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse får indsatsen et sammenhængende strategisk fokus, der kan give meget større effekt for erhvervsudviklingen – både lokalt og på tværs af landet, siger Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse.

 

De 17 medlemmer er:

Jakob Riis (formand), adm. direktør, Falck A/S

Peter Rindebæk, COO, Bladt Industries A/S

Betina Hagerup, direktør, KMD A/S

Nicolai Hansen, direktør, KMC Amba

Dorte Zacho Martinsen, direktør, BM Silo A/S

Steen Munk, vicedirektør, Nykredit Bank A/S

Dorte Krak, adm. direktør, Arp-Hansen Hotel Group A/S

Ejner K. Holst, næstformand, LO

Claus Jensen, formand, CO-Industri

Arne Boelt, borgmester, Hjørring Kommune

Gert Jørgensen, borgmester, Sorø Kommune

Peter Rahbæk Juel, borgmester, Odense Kommune

Morten Slotved, borgmester, Hørsholm Kommune

Peter Sørensen, borgmester, Horsens Kommune

Stephanie Lose, regionsrådsformand, Region Syddanmark

Per Michael Johansen, rektor, Aalborg Universitet

Line Nørbæk, erhvervspolitisk direktør, Erhvervsministeriet

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her