Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

KA: Ny lov anerkender vores overenskomst

Der er både ris og ros fra Arbejdsgiverforeningen KA til den lov om godskørsel, som Folketinget har vedtaget tirsdag den 9. juni.

Foto: Jesper Voldgaard

- Vi er tilfredse med, at den nye lov anerkender KAs overenskomst. Anerkendelsen betyder to ting. For det første kan vognmænd fortsat få en køretilladelse på baggrund af KAs overenskomst. For det andet kan vognmænd, der allerede er omfattet af KAs overenskomst, køre videre uændret, siger KA-direktør Karsten Høgild.

Godskørselsloven er en udmøntning af den politiske aftale, som et bredt flertal i Folketinget indgik i januar 2020.

Aftalen blev indgået i kølvandet på et forslag, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) præsenterede kort før jul.

I det oprindelige forslag blev der reelt lagt op til at give 3F et monopol på området, hvilket ville være et anslag mod aftalefriheden på arbejdsmarkedet. Men takket være de borgerlige partier og Radikale Venstre lykkedes det at få luget nogle af de værste tidsler ud af forslaget fra FH og DA. 

- Vi har hele vejen igennem oplevet, hvordan stærke kræfter har ønsket at give 3F et monopol på området. I flere tilfælde har vi set, hvordan regeringen med forskellige krumspring har forsøgt at omgå den politiske aftale på en måde, der i endnu højere grad ville favorisere 3F. Det er heldigvis ikke lykkedes i alle tilfælde, og det kan vi takke de borgerlige partier samt Radikale Venstre for, siger Karsten Høgild og uddyber:

- Selv om loven ikke skaber et monopol, så indeholder den elementer, som udelukkende har til formål at please 3F. Det er naturligvis utilfredsstillende, men desværre forventeligt med den linje, som regeringen har lagt for dagen på området, siger Karsten Høgild og understreger, at KA kommer til meget nøje at følge, hvordan loven udmøntes og forvaltes.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her