Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED
Vejlegården

KA undrer sig over blokade mod Vejlegården

Siden den 19. marts har et af KAs medlemmer, Restaurant Vejlegården, været blokeret af 3F. "3F kan ikke bidrage med noget, som vi ikke allerede har styr på," fastslår Karsten Høgild, direktør i KA.

Foto: Stefan Vase

- Det er oprørende, at en virksomhed med lovlig og anerkendt overenskomst og gode arbejdsforhold for de ansatte kan blokeres af 3F.
Sådan siger Karsten Høgild, direktør i KA - Kristelig Arbejdsgiverforening, i en kommentar til den blokade, som 3F siden mandag den 19. marts kl. 11 har iværksat overfor Restaurant Vejlegården, som er medlem af KA.

Blokade på tyndt grundlag
Karsten Høgild har med interesse læst nogle af udtalelser, som 3F Vejle og særligt gruppeformand i 3F Vejle, Henning Troelsen, har fremsat i optakten til blokaden mod Restaurant Vejlegården. Udtalelserne, som er fremsat blandt andet i Vejle Amts Folkeblad og på Facebook, drejer sig blandt andet om, at Vejlegården ikke konkurrerer på lige vilkår med andre restauratører, og at restauranten er dækket af en overenskomst uden gyldighed og af en overenskomst, som domstolene ikke anerkender. Og endelig at KAs overenskomst med Krifa er en efterligning af 3Fs minus 10 procent.
- 3Fs anklager hænger ikke sammen. Først og fremmest har Arbejdsretten ved en dom i 2003 slået fast, at KAs overenskomst med Krifa er en kollektiv overenskomst i arbejdsretslig forstand. Så at påstå at overenskomsten ikke har nogen betydning for virksomheder og i juridisk forstand, er en fordrejning, lyder kommentaren fra Karsten Høgild.

Udsagn om, at KAs overenskomst med Krifa er en efterligning af 3Fs overenskomst minus 10 procent, har Karsten Høgild hørt før.
- Det er der ikke noget nyt i. Hver eneste gang, at 3F vil tegne overenskomst med en af vores medlemsvirksomheder, er hovedargumentet imod vores overenskomst, at den blot er en discountoverenskomst. Vi har endnu til gode, at 3F dokumenterer deres påstand, bemærker Karsten Høgild.

"3F burde trække sig"
Ifølge Karsten Høgild udstiller denne sag, at 3F Vejle med Henning Troelsen i spidsen er på vildspor ved at jagte en virksomhed som Vejlegården.
- 3F vil med al magt tvinge en virksomhed væk fra en overenskomst, som på en lang række punkter garanterer bedre ansættelses- og arbejdsvilkår end 3Fs egen. De kæmper ikke lønmodtagernes sag. Henning Troelsen kæmper ikke 3Fs sag. Han kæmper sin egen, konstaterer Karsten Høgild, som fortsætter:
- Henning Troelsen har dog ret i én af sine anklager: Amin Skov lønner sine ansatte bedre end 3Fs overenskomst. Alene det burde være grund nok til, at 3F trækker sig, for de kan som sådan ikke bidrage med noget, som Krifa og KA ikke allerede har sikret - gennem overenskomsten.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her