Den 25. september 2015 vedtog FN 17 verdensmål, der skal sikre en bæredygtig udvikling. De 17 verdensmål handler om økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

Dengang var Kristian Jensen udenrigsminister og blev meget optaget af de 17 verdensmål.

Hjemme i Danmark har han arbejdet for, hvordan de 17 verdensmål ikke kun handler om udenrigspolitik og ulandspolitik, men også om indenrigspolitik og om at knytte forbindelser til dansk erhvervsliv – og herunder de små og mellemstore virksomheder.

I dette interview fortæller finansminister og tidligere udenrigsminister Kristian Jensen (V) om regeringens arbejde med verdensmålene, om de værdier, som de 17 verdensmål er udtryk for, og om SMVers muligheder for at bidrage til at nå de 17 verdensmål i eget hus.

17 verdensmål for Danmark

I juli i år var du i New York for at præsentere regeringens handlingsplan for, hvordan Danmark vil opfylde de 17 verdensmål. Hvordan blev du og planen modtaget?

- Vi blev meget godt modtaget. Både fra kolleger fra andre lande, fra civilsamfundsorganisationer og fra erhvervsliv. Der var glæde over, at handlingsplanen var så konkret både i forhold til vores initiativer og i forhold til, hvordan man skaber partnerskaber og inddrager erhvervslivet i at løfte den udfordring, som de 17 verdensmål er.

Hvis du skal trække én vigtig ting frem fra regeringens handlingsplan om verdensmålene, hvad vil det så være?

- At vi vil gøre det i partnerskaber. At vi skal gøre det attraktivt for virksomheder og organisationer at tænke de 17 verdensmål ind i deres arbejde i Danmark. Hvordan man kan skabe rum for, at virksomheder nemmere kan spare på vandforbrug, bedre kan indrette sig i forhold til en bæredygtig udvikling af byer og landsbyer, i forhold til, at vi sikrer ordentlige arbejdsforhold for alle grupper i Danmark. Den form for partnerskaber er noget af det mest unikke i Danmark.

I politik for at skabe en bedre verden

Jarl Krausing, international chef i tænketanken Concito, har i et blogindlæg noteret sig følgende om dig og de 17 verdensmål.

”Én ting er der navnlig grund til at glæde sig over: Finansministerens personlige og overbevisende engagement i verdensmålene er afgørende for en succesfuld dansk indsats. Derfor tak til Kristian Jensen for hans åbenlyse engagement på denne del af den grønne integrationsdagsorden.”

Med dine egne ord: Hvad er det for noget med dig og de 17 verdensmål?

- Jeg er i politik for at skabe et bedre Danmark og en bedre verden. Så enkelt kan det siges. Jeg har en ambition om, at når jeg engang har udtjent min værnepligt i folkestyret, så kan jeg sige: "Danmark er blevet et bedre sted. Verden er blevet et bedre sted." De 17 verdensmål er en plan for, hvordan vi gør verden til et bedre sted. Mindre fattigdom, mindre sult, bedre sundhed, bedre uddannelse, mere ligestilling mellem kønnene. Bare for at nævne de fem første og i mine øjne helt afgørende mål.

- Derfor har jeg fra start set dette som en utrolig ambitiøs vision for, hvor verden skal hen. Kombineret med at det faktisk er det største eksportkatalog for danske virksomheder. På alle 17 områder: energi, vand, fødevarer. Danske virksomheder har gode løsninger, som vi kan udbrede til hele verden.

Verdensmål med værdier

Jarl Krausing bruger udtrykket ’personligt engagement’. Er det korrekt forstået, at din interesse for de 17 verdensmål rækker længere end blot til finansminister-titlen, men at de også rører noget ved personen Kristian Jensen?

- Ja, det gør det. Jeg har altid været interesseret i internationale forhold. Jeg har bare sjældent arbejdet med dem. Det er tankevækkende, at de to politiske bøger, jeg har skrevet, har handlet om globalisering og udenrigspolitik. Selvom der er en forbindelse over til den hjemlige politiske scene i begge bøger, så har hovedrammen været det udenrigspolitiske. Og jeg mener oprigtigt, at vi er i en unik position i forhold til at bringe verden frem.

- Jeg har rejst meget - både før og efter jeg blev politiker - i dele af verden. Vi skal prise os lykkelige for, at vi er født her i Danmark, for hvor ville vores liv se anderledes ud, hvis vi var født et andet sted. Og derfor mener jeg helt personligt, at vi har et ansvar for at give andre bedre udviklingsmuligheder. Det skal ikke være på bekostning af danske muligheder, men for at styrke danske muligheder, at vi skal styrke mulighederne for mennesker i andre dele af verden.

- Hvis man skal være en lille smule højtravende, så oplever jeg, at det kristne næstekærlighedsbudskab er indlemmet i verdensmålene.

Hvad mener du med det?

- Min oplevelse og fortolkning af kristendommen er, at jeg har et medansvar for, at min næste har det godt. Verdensmålene går ud på at skabe en verden, hvor alle får plads til og mulighed for at bruge deres evner, kompetencer og vilje til at udvikle sig. Det - synes jeg - er et meget kristent budskab. At vi ikke gør noget, der skader andre og forhindrer dem i at leve det liv, de gerne vil. At vi tværtimod er aktive for, at man uanset religion, køn eller etnicitet har mulighed for at blive den, man gerne vil være. Med det ene krav, at andre har de samme frihedsgrader. Det er et budskab, som ligger meget nær det kristne budskab om næstekærlighed.

Skubbede verdensmålene væk

Hvorfor tog du de 17 verdensmål med dig fra din tid som udenrigsminister over i Finansministeriet?

- Det er faktisk lidt modsat. Da jeg sad som udenrigsminister - uden at vide, at jeg ville blive finansminister - skubbede jeg på for at verdensmålene skulle integreres i indenrigspolitikken. Og at de derfor skulle flyttes fra Udenrigsministeriet til Finansministeriet. Det ønskede den daværende finansminister (Claus Hjort Frederiksen, red.) ikke. Han synes, at han havde nok at lave. Og der er også meget at lave. Men jeg mener, at det er vigtigt, at verdensmålene ikke blot er noget, der skal opfyldes ude i verden, men også løfter Danmark yderligere. Og derfor fik jeg til sidst flyttet de 17 verdensmål fra Udenrigsministeriet ind i Finansministeriet. Tre måneder flyttede jeg så efter.

Du spejder efter partnerskaber i organisationer, erhvervsliv og civilsamfund. Kan Folketinget ikke løfte opgaven alene?

- Nej, det er en opgave, der er langt større end Folketinget. Vi er under en 10. del af det beløb, der skal til, hvis det var politikere alene, der skulle løse verdensmålene. Derfor er der brug for, at vi får virksomheder, pensionskasser og NGOer (uafhængige organisationer) inddraget.

- Vi vil inddrage for at finde ud af, hvordan vi kan få danske virksomheder til at tage de løsninger, vi har i Danmark, og brede dem ud i verden.

Verdensmål for SMVere

- Hvordan kan vi gøre det nemmere for danske SMVere til at indrette sig efter verdensmålene? Vi vil gerne lave en opskrift for, hvordan verdensmålene kan blive relevante for SMVerne i Danmark.

Og det er måske den største udfordring, at verdensmålene måske kan virke for fjerne for den direktør, der måske har 10 ansatte og bygger huse. Er det muligt at lave en version af verdensmålene, så SMVerne kan se sig selv i dem?

- Det tror jeg, at det er. Men det kræver, at vi oversætter det fra det en gang i mellem meget retoriske politikersprog til konkrete handlemuligheder, der er. For eksempel er det nok de færreste smedevirksomheder i Syddanmark, der tænker: Hvordan arbejder vi med verdensmålene? Men hvis man i stedet tænker: Hvordan reducerer vi spildet af råvarer, energiomkostninger og vandforbrug? Hvordan sikrer vi, at vi dæmper sundhedspåvirkninger og arbejdsulykker på vores arbejdsplads? Og så er man faktisk med til at leve op til verdensmålene.

- Vi har en dialog med Dansk Erhverv, Dansk Industri og meget gerne med Kristelig Arbejdsgiverforening: Hvad kan vi gøre for at gøre verdensmålene relevante, konkrete og handlingsorienterede for de virksomheder, der har masser af andre arbejdsopgaver, de skal løse samtidig med?

- Jeg tror på, at det at indrette sig efter verdensmålene er noget, som de store virksomheder vil kræve af underleverandører. Ligesom man kan følge CO2-fodspor og undgå børnearbejde, vil der blive presset på, at virksomheder følger verdensmålene. Og de virksomheder, der rykker først og er bedst forberedt, vil stå stærkere i kampen om ordrer.

Du berører noget centralt, når du nævner det at få det oversat. Eksempelvis nr. 16: "Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til retssikkerhed og opbygge effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer." Og nr. 17: "Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene." Det er virkelig fjernt fra SMVernes hverdag.

- Lad os tage mål 16: Hvis jeg importerer fra en virksomhed i Asien, er det så en virksomhed, der accepterer, at medarbejdere kan organisere sig i en fagforening. Hvis den ikke gør det, så kunne man måske overveje at skifte underleverandør for at finde én, der lever op til bare det basale krav. Jeg tænker ikke på lønniveauer eller andet. Men bare det at virksomhedens medarbejdere har ret til at organisere sig i en fagforening. Har man gjort det, så har man taget et skridt i retning af at opfylde mål 16.