Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Medlemmer opfordrer: Ta’ med til generalforsamling

Fredag den 3. marts holder KA generalforsamling, og det giver meget – både fagligt og socialt - at deltage.

Foto: Lars Salomonsen

”Det var en enorm positiv oplevelse, som slog os helt tilbage på den positive måde,” siger Christina Westergaard fra virksomheden Henrik Westergaard Transport.

Sidste år deltog hun i sin første generalforsamling i KA, og det bliver bestemt ikke den sidste for hende og virksomheden, der sidste år kunne fejre 25 års jubilæum som KA-medlem.

”Jeg ærgrede mig egentlig over, at vi ikke havde været med de foregående 24 år,” siger Christina Westergaard. Hun roser både program og Marienlyst Strandhotel, der dannede rammen om sidste års generalforsamling.

”Det var et fantastisk lækkert hotel. Selve generalforsamlingen fik jeg meget ud af – den gav mange ting, som jeg efterfølgende fulgte op på hjemme. Der var supergode indlæg. Det var en fornøjelse at høre Alex Vanopslagh, der var gæstetaler, og festaftenen med Johnny Logan var også en stor oplevelse. Arrangementet oversteg langt mine forventninger,” siger Christina Westergaard.       

Generalforsamlingen betød også, at hun fik mulighed for at sætte ansigt på de KA-medarbejdere, som hun jævnligt taler i telefon med.

”Jeg har talt med KA-medarbejdere mange gange gennem de seneste 10-15 år, og det gør noget positivt lige at hilse på dem og sætte ansigt på. Det var rart,” siger hun.

Giver ny energi
Finn Tukjær Schmidt fra Peterslyst Landbrug deltager i generalforsamlingen nærmest hvert år.

”Vi har 25 års jubilæum som KA-medlem i år, og jeg tror, vi har været med 20 gange,” siger han og fortsætter:

”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi til at begynde med mest tog med for at få noget for kontingentkronerne. Men når man først har været med én gang, så har man lyst til at komme igen, fordi man får meget ud af dagen. Efter sådan en dag kommer man hjem med ny energi,” siger han.   

Finn Tukjær Schmidt fortæller, at generalforsamlingerne har givet et godt netværk i KA-regi.

”Vi kender efterhånden en del. Det er godt og hyggeligt at mødes til generalforsamlingen og lige få ordnet verdenssituationen,” siger han og deler flere roser ud:

”Underholdningen til aftenfesten varierer meget fra år til år, og det er rigtig godt. Man er god til at finde vidt forskellige kunstnere, ligesom jeg også syntes, der har været mange interessante oplægsholdere gennem tiden,” siger han.

Hvis du vil læse mere om generalforsamlingen, så klik her, hvor du også har mulighed for at tilmnelde dig.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her