Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Nyt ferieår: Bliv klogere på ændringerne

Et nyt ferieår er skudt i gang, men det er en smule anderledes end tidligere.

Foto: Colourbox

Vi har igen taget hul på et nyt ferieår.

Man fristes til at stille spørgsmålet “Same procedure as last year?” Her vil mange – forhåbentlig – fristes til at svare ”Same procedure every year, James”.

Det har netop i mange år været det samme feriesystem, som har kørt sin vante gang. I år er dog en undtagelse, idet vi er i gang med overgangsordningen til den nye ferielov. Det igangværende ferieår er derfor en smule anderledes.

Den nye ferielov indføres på baggrund af EU, der gennem et direktiv har pålagt Danmark at ændre feriesystemet, så det i højere grad tager hensyn til nye lønmodtagere på arbejdsmarkedet.

Det gøres gennem en afslutning af forskudt optjening og afholdelse - til fremadrettet at arbejde med samtidighedsferie.

Vi befinder os pt. i overgangsordningen, hvor både feriemidlerne og feriedagene behandles anderledes end sædvanligt.

 

Forkortet ferieår

Det igangværende ferieår begyndte på sædvanlig vis den 1. maj.

Det specielle er, at ferieåret slutter igen den 31. august 2020.

Her afslutter man samtidig den gamle måde at optjene og afvikle ferie på, for den 1. september 2020 at tage hul på den nye ferieordning med samtidighedsferie.

Det igangværende ferieår fungerer på samme måde som tidligere ved, at en medarbejder i ferieåret kan afholde ferie som er optjent i året 2019.

Overgangsordningen startede dog allerede sidste år i form af indefrysning af feriepenge fra 1. september 2019.

Optjeningsåret 2019 var i den forstand også forkortet.

En medarbejder har således i optjeningsåret 2019 alene haft mulighed for at optjene ret til betalt ferie fra januar 2019 til og med august 2019.

Idet der optjenes ret til 2,08 dages betalt ferie pr. måneds beskæftigelse, vil en ansat maksimalt have optjent ret til 16,64 betalte feriedage til det igangværende ferieår fra 1. maj 2020 til og med 31. august 2020.

 

Overførsel af ferie til ny ferieordning

Skulle der være ferie, der ikke bliver afholdt i ferieåret fra den 1. maj 2020 til den 31. august 2020, da gælder der, at ferien automatisk bliver overført til den nye ferieordning med mulighed for afholdelse i perioden fra den 1. september 2020 til den 31. december 2021.

Medarbejdere har således mulighed for at gemme noget ferie, hvis de finder det hensigtsmæssigt.

 

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte KAs juridiske afdeling.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her