Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Nyt nummer af VÆRDI på gaden

I sommer gik Ane Buch på pension efter 11 år som SMVdanmarks topchef. I det nye nummer af VÆRDI sætter hun ord på det mangeårige samarbejde med KA og KA Pleje.  

- Jeg kender godt de holdninger og fordomme, som nogle organisationer og politikere har om KA. Når jeg er blevet konfronteret med de holdninger, og det er sket af og til, så har jeg altid sagt med rank ryg: Hos os i SMVdanmark betyder det ikke noget som helst, hvordan ens overenskomst er organiseret. Vi er ikke en arbejdsgiverorganisation – vi er en erhvervspolitisk organisation, siger Ane Buch til VÆRDI.

Magasinet beskæftiger sig desuden med regeringens pensionsudspil, som ikke får mange pæne ord med på vejen.

- Hvis det bliver til virkelighed, sender vi tusindvis af raske seniorer ud af arbejdsmarkedet og indfører en stribe nye skatter. Det vil virkelig skade dansk økonomi. At man så vil gøre det på et tidspunkt, hvor dansk økonomi skal genoprettes efter coronakrisen, er helt hul i hovedet, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra tænketanken Cepos til VÆRDI.

Magasinet tager også temperaturen på arbejdet med KA og KA Plejes SMV-manifest, der skal sætte ord på, hvordan man som virksomhed kan agere samfundsbevidst. I VÆRDI giver fire medlemmer eksempler på, hvordan de tager samfundsansvar.

Du kan læse VÆRDI her.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her