I weekenden satte Venstres formand Lars Løkke Rasmussen punktum for forhandlingerne om en ny regering. Og han kunne præsentere en regering med 16 ministre - kun fra Venstre. Og med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti som parlamentarisk grundlag.

Lars Løkke Rasmussen præsenterede søndag et regeringsgrundlag, som i grove træk ser sådan ud:

• Økonomiske og skattepolitiske initiativer
  • Forhøjelse af pensionsalderen fra 2030 - pensionsalderen skal fremover reguleres hvert femte år.
  • Et skatte- og byrdestop. Regeringen vil ikke hæve nogen skat eller afgift i regeringsperioden.
• Privat beskæftigelse
  • En JobReform
    • 1. del: Et kontanthjælpsloft.
    • 2. del: Lettelser i top- og bundskat.
  • Genindførelse af boligjobordningen med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Regeringen vil kigge på modellens indretning efter 2015.
  • 2,1 milliarder kroner til familieejede virksomheder, så de kan "få bedre rammer til at fastholde danske arbejdspladser og udviklingsmuligheder henover et generationsskifte".
  • Lettelse af administrative byrder for 3 milliarder kroner.
  • Erhvervsrettet lovgivning må kun træde i kraft to gange om året.
  • Stoppe overimplementering af EU-regler.
• Erhverv i landdistrikter
  • En samlet strategi for udviklingen uden for de største danske byer og i landdistrikter.
  • Liberalisering af planloven til styrkelse af udviklingen uden for de største byer.
  • Placering af flere statslige arbejdspladser udenfor hovedstadsområdet.
• Arbejdsmarkedet
  • Trepartsforhandlinger. Temaer: konkurrenceevne, uddannelse, flytning fra offentlig forsørgelse til beskæftigelse, udenlandsk arbejdskraft.
  • "Udenlandske virksomheder skal overholde danske love og regler."
  • "Udenlandske lønmodtagere skal sikres de løn- og arbejdsvilkår, som gælder i Danmark."
  • Et nyt dagpengesystem skal understøtte, at alle ledige "står til rådighed for de job, der er".
  • Pensionseftersyn: Andelen af lønmodtagere, som ikke har en privat pensionsopsparing, skal reduceres markant. En rapport udarbejdes og den skal "have særligt fokus på de personer, som ikke foretager pensionsopsparing og indkomstforholdene for denne gruppe".
• Ældre
  • Regeringen vil styrke og udvide fritvalg: hjemmesygepleje, madservice og plejehjemsplads.
• Uddannelse
  • I folkeskolen skal "fagligt udfordrede elever" tilbydes et særligt spor med henblik på at blvie uddannelsesparate.
  • Attraktive erhvervsuddannelser: Flere unge skal gennemføre en erhvervsuddannelse med en praktikplads i en virksomhed.
  • Mindst 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. I 2025 skal det være 30 procent.
  • De videregående uddannelser skal "orienteres mod arbejdsmarkedets behov". Undervisningen skal derfor være "mere praksisnær".
• Infrastruktur og anlæg
  • Fremkommeligheden på E45 skal forbedres.
  • Undersøge anlæggelse af motorvej fra den midtjyske motorvej ved Give via Billund til Esbjerg-motorvejen ved Lunderskov
  • Øget brug af offentlige-private partnerskaber (OPP) i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter.

En ministerliste - med en overraskelse "udefra"
Der er en række ministre, der er værd at holde øje med:

• Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen får overdraget ansvaret for forvaltningen af planloven - fra Miljøministeriet. Det er også ham, der skal arbejde med at forbedre vilkårene for familie-ejede virksomheder.
• Overraskelsen Jørn Neergaard Larsen, nu tidligere direktør i DA, har som beskæftigelsesminister fået til opgave at indkalde til trepartsforhandlinger, forsvare danske løn- og arbejdsvilkår og efterse pensionssystemet.
• Undervisningsminister Ellen Trane Nørby og uddannelsesminister Esben Lunde Larsen, som har været ordfører på området indtil nu, kommer til at gå parallelt med hinanden i forhold til at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke i fremtiden - blandt indenfor erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.
• Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som har været ordfører på området indtil nu, skal blandt andet arbejde med fritvalgsområdet, som har været hårdt ramt af konkurser som følge af blandt andet en ændret udbudsmodel.

Andre centrale udnævnelser er Claus Hjort Frederiksen som finansminister, Kristian Jensen som udenrigsminister og Søren Pind som justitsminister.