Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Storkonflikt i Danmark – hvad betyder det for din virksomhed?

Vi er begyndt at få en del spørgsmål om, hvad en eventuel storkonflikt vil få af konsekvenser for KA-virksomheder. Herunder giver vi nogle af svarene.

Det er vores forventning, at det største problem for KAs medlemsvirksomheder i forbindelse med en eventuel storkonflikt, vil være af logistisk karakter. Det viser erfaringerne fra storkonflikten i 1998. Arkivfoto: Stefan Vase

Overenskomstforhandlingerne på det private område mellem fagforeningerne under FH og arbejdsgiverforeningerne under DA er i gang.

Meget tyder på, at det bliver de vanskeligste forhandlinger indenfor de seneste 25 år. Specielt regeringens lovforslag om at afskaffe Store Bededag har skabt stor vrede blandt lønmodtagerne.

Vi er begyndt at få en del spørgsmål om, hvad en eventuel storkonflikt vil få af konsekvenser for virksomheder, der er medlem af Arbejdsgiverforeningen KA.

KA er ikke part i forhandlingerne, og det betyder, at medlemsvirksomheder, der er omfattet af vores overenskomst, ikke i denne forbindelse risikerer strejke blandt medarbejderne.

Er din virksomhed forpligtet af en tiltrædelses- eller virksomhedsoverenskomst med én eller flere af de forhandlende fagforeninger, kan de af medarbejderne, der er medlem af de pågældende fagforeninger, teoretisk set blive pålagt at strejke, men det er ikke sandsynligt.

Det skyldes, at fagforeningerne vil forsøge at ramme virksomheder, der er medlem af de forhandlende arbejdsgiverforeninger for at kunne lægge maksimalt pres på arbejdsgiverforeningernes forhandlergruppe. Det vil være skønne spildte kræfter og kroner fra strejkekasserne at udsætte virksomheder, der ikke er medlem af DA-arbejdsgiverforeninger, for strejke.

Skulle du få besked om, at medarbejdere på din virksomhed er udtaget til strejke, anbefaler vi, at du henvender dig til KAs juridiske afdeling.

Det er vores forventning, at det største problem for KAs medlemsvirksomheder i forbindelse med en eventuel storkonflikt, vil være af logistisk karakter. Det viser erfaringerne fra storkonflikten i 1998, hvor det var vanskeligt at få leveret materialer til virksomhederne, få transporteret varer til kunder, få brændstof til biler mv.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her