Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Aktuelt

Nyheder

NYHED

Sundheds-forsikringen bliver billigere og udvider dækning

Sundhedsforsikringen havde i 2022 et historisk godt skadesforløb, og det har gjort det muligt at sænke prisen og udvide dækningen.

Foto: Colourbox

KA og Det Faglige Hus’ rammeaftale om arbejdsmarkedspension er en stor succes, og tilslutningen til pensionsaftalen er stor.

”At stå sammen giver styrke. Der er store fordele forbundet med denne rammeaftale, idet den store volumen giver en betydelig buying power og en stærk forhandlingsposition. Det betyder, at de ansatte hos KAs medlemsvirksomheder opnår særligt gode og attraktive vilkår ved at være med i arbejdsmarkedspensionsaftalen, og derfor er det naturligt, at tilslutningen er høj,” siger Mogens Rosengaard, der er direktør i RTM Pension.

Gælder hele husstanden
Han peger på, at sundhedsforsikringen i 2022 har haft et historisk godt skadesforløb, og det har gjort det muligt at udvide dækningen på sundhedsforsikringen med endnu et tilvalgsmodul - nemlig muligheden for valg af online lægekonsultation.

”Man skal bemærke, at det er et tilbud, som gælder hele medarbejderens husstand - altså også børn og ægtefælle/samlever. Det gode skadesforløb har tilmed gjort det muligt at reducere prisen for sundhedsforsikringen her fra årsskiftet,” siger Mogens Rosengaard og fortsætter:

”Det er naturligvis glædeligt at konstatere, at sundhedsforsikringen udover en lav pris har et godt skadesforløb. Det kommer den enkelte medarbejder til fordel gennem den lave pris for sundhedsforsikringen, men de gode skadesforløb kan måske skyldes, at en del medarbejdere overser de muligheder, de har for at benytte sundhedsforsikringen. Der skal derfor herfra lyde en opfordring til gøre jeres medarbejdere opmærksom på de goder og fordele, de har gennem arbejdsmarkedspensionsordningen, hvis livet eller helbredet gør knuder”.

Hvis du som KA-medlem ønsker yderligere information om sundhedsforsikringen, kan du henvende dig til KAs sekretariat på ka@ka.dk eller til RTM på ka@rtm.dk.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her