Sygdom og ferie går ikke godt i spænd.

Er eller bliver en medarbejder syg i forbindelse med sin ferie, er der et par ting, man skal være opmærksom på som arbejdsgiver:

Hvad sker der med den planlagte eller igangværende ferie, og har en medarbejder ret til erstatningsferie - og i hvilket omfang?

Syg før feriens begyndelse

En medarbejder, som bliver syg før sin ferie og som fortsat er sygemeldt, når den planlagte ferie skal begynde, har ikke pligt til at påbegynde afholdelsen af ferie, men er i stedet berettiget til at holde ferien på et senere tidspunkt.

Sygdom er en såkaldt feriehindring, idet ferie har et rekreativt formål, hvilket vanskeligt opfyldes under sygdom. En medarbejder skal under ferie have mulighed for at slappe af og restituere.

Som ved sygdom og fravær i øvrigt skal medarbejderen sygemelde sig efter virksomhedens retningslinjer, og i dette tilfælde inden ferien begynder.

Ferien begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.

En medarbejder kan på trods af en sygemelding godt vælge at holde sin ferie.

Af hensyn til sygedagpengerefusionen må den ansattes ferie ikke forværre sygdommen, og medarbejderen skal i ferieperioden have været fuldt uarbejdsdygtig.

Som arbejdsgiver kan man med fordel kræve, at medarbejderen aftaler en ”teknisk raskmelding” med kommunen. En sådan aftale før feriens begyndelse sikrer, at der ikke tages hul på en ny arbejdsgiverperiode, hvis den ansatte efter ferien fortsat er sygemeldt.

Syg under ferie

Bliver en medarbejder syg under sin ferie, kan der opnås ret til erstatningsferie.

Har medarbejderen optjent fuld ferie – som udgangspunkt 25 dage – så har vedkommende, mod lægelig dokumentation, ret til erstatningsferie efter samlet 5 sygedage i ferieåret.

Er der optjent mindre end 25 dages ferie, da opnås ret til erstatningsferie efter forholdsmæssig færre sygedage.

Beregningen kan foretages ved at finde 1/5 af antallet af optjente feriedage.

Eksempel: Det forkortede ferieår

Vi er her fra maj 2020 i gang med det forkortede ferieår, som udgør en del af overgangsordningen til den nye ferielov - startende 1. september 2020.

En medarbejder vil her kunne have optjent ret til 16,64 betalte feriedage. Denne har ret til erstatningsferie efter 3,328 sygedage i ferieåret.

Vigtigheden af medarbejderens sygemelding

Retten til erstatningsferie opnås den dag, hvor medarbejderen meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende, eksempel alvorlig ulykke eller lignende, hvor straks meddelelse ikke er mulig.

Virksomhedens retningslinjer for sygdom skal altså følges, som hvis medarbejderen skulle have mødt på arbejde. Det gælder også, selv om medarbejderen opholder sig i udlandet.

Bemærk, at sygemeldingsdagen er væsentlig. Meddeler en medarbejder med fuld optjent ferie for eksempel ikke sygdommen på 1. dagen, men på 3. dagen, så har medarbejderen ikke ret til erstatningsferie før fra sygdommens 8. dag.

Lægelig dokumentation

Det er et krav, at medarbejderen kan fremvise lægelig dokumentation for sin sygdom under ferie, og det er medarbejderen, som betaler for den lægelige dokumentation.

Er medarbejderen forhindret i at meddele sygdommen, for eksempel på grund af kollektiv ferielukning, da er det medarbejderens ansvar at sørge for at sikre sig dokumentation for sygemeldingen – herunder hvornår sygemeldingen er sket.

Giver ovenstående anledning til spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte KAs juridiske afdeling.