”Rriinngg, rriinngg, rriinngg”, din mobil ringer midt i dit arbejdet, du skynder dig at tørre dine hænder og tager telefonen – det kunne jo være en ny kunde. Men det er det ikke, det er derimod en speed-snakkende sælger, der godt vil fortælle dig en hel masse om et telefonabonnement til erhvervsdrivende for kun 50 kroner om måneden, som også indeholder gratis bredbåndsforbindelse på 100 Mbit og Spotify.

Du høre kun efter med et halvt øre og lader dig overtale til et abonnement for at slippe for sælgeren. Du tænker ”Pyt, jeg kan jo bare hoppe ud af aftalen, hvis jeg ikke vil have abonnementet”.
Men helt så let går den altså ikke, for som selvstændig erhvervsdrivende har du ikke samme forbrugerbeskyttelse, som en almindelig privatperson.

En aftale er bindene

- Det er et problem, vi ofte møder hos vores medlemmer. De tror, de har samme beskyttelse som forbrugerne, som altid har 14 dages fortrydelsesret og maksimalt kan bindes til et telefonabonnement i seks måneder. Men som selvstændig er det nogle helt andre og langt skrappere regler, der gælder, siger Jeppe Rosenmejer, jurist og chefkonsulent i Håndværksrådet.

Som selvstændig erhvervsdrivende har man ikke samme 14 dages fortrydelsesret. Når en selvstændig indgår en aftale, er der som udgangspunkt aftalefrihed, hvor det er vilkårene i aftalen, der er gældende.

- Det er typisk den mindre håndværksmester, der accepterer et telefon- eller internetabonnement, og som fortryder, når han er kommer hjem. Og her kan man komme til at hænge på et telefonabonnement i flere år – altså væsentlig længere tid end de seks måneder, som gælder for almindelige forbrugere, forklarer Jeppe Rosenmejer og tilføjer:

- Jeg forstår godt forvirringen hos håndværksmesteren, der typisk bruger samme telefon privat såvel som på arbejde. For mellem 8 og 16 er du på arbejde og omfattet af et langt skrappere regelsæt end efter 16, hvor du er privat forbruger med fortrydelsesret og kan komme ud af det hele. Nu er det ikke tidspunktet for, hvornår du indgår aftalen, der afgør, om du er selvstændig eller forbruger. Det afhænger af den sammenhæng, du indgår aftalen i, og om der er tale om et erhvervsabonnement eller et abonnement til privatbrug.

Mundtlige aftaler er også bindende

Nu kunne man jo tro, at så længe man ikke havde sat sin underskrift et sted, så var aftalen ugyldig. Men det er ikke rigtigt. En mundtlig aftale er lige så juridisk gældende, som en skriftlig aftale. Det gælder både for selvstændige, der indgår en aftale, men også for forbrugere.

- Hvis man vil være helt sikker på ikke at binde sig til en dårlig aftale, skal man bede om at få noget materiale samt vilkår for aftalen tilsendt. Så kan man nå at læse det med småt, før man accepterer tilbuddet, oplyser Jeppe Rosenmejer.

Uærlige sælgere

Selvom man både har reklamebeskyttet sin virksomhed på Virk.dk og kender aftaleloven til fingerspidserne, kan man alligevel støde på skrupelløse sælgere.

- Skulle man have fået fat i bandit, der indædt påstår, at man har indgået en mundtlig aftale, uden man har, så er det sælgeren, der har bevisbyrden, oplyser Jeppe Rosenmejer.

I andre tilfælde kan sælgeren være så fræk at sende en ordrebekræftelse, som om man allerede har accepteret aftalen. Til det scenarie har Håndværksrådets jurist og chefkonsulent følgende gode råd:

- Får man en ordrebekræftelse tilsendt, uden at have indgået en aftale, så skal man reagere. Send en mail til virksomheden, hvor du fortæller, at du fejlagtig har fået en ordrebekræftelse, men ikke har indgået nogen aftale.