På hvilke områder spiller SMVere en vigtig rolle?

»Det er den fleksible del af vores arbejdsmarked. De arbejder meget med i forhold til konjunkturerne, og derfor er de en vigtig brik. Det er ikke et mål for os, at alle virksomheder skal være store - det vil give et meget mere stift arbejdsmarked. Det er også én af grundene til, at vores arbejdsmarked fungerer bedre end mange andre landes.«

Kan I forhindre, at virksomheder forsvinder fra ”Udkantsdanmark”?

»Vi kan ikke forhindre det. Men vi kan gøre noget, så det bliver enklere at blive i Udkantsdanmark. Og så må de enkelte virksomheder så overveje, om vi har gjort nok - eller om de alligevel vil rykke til de store byer eller andre lande. Det ville være dumt at lave en lov imod at flytte fra Udkantsdanmark. Det vigtigste er, at logistikken er i orden. Vi har et ubrugt potentiale i jernbanen. Vi kunne billigere og meget mere effektivt sikre en bedre offentlig transport, hvis vi brugte jernbanen om natten til godstransport. Det ligger næsten øde hen om natten. Vi skal sørge for, at der i kommunerne er steder, hvor medarbejderne har lyst til at bo. Der skal være uddannelsesmuligheder for deres børn. Børnepasning, kulturtilbud. Og efteruddannelsesmuligheder.«

I genopretningspakken fra 2010 - en aftale mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti - blev der aftalt et loft på 3000 kroner for fradrag til fagforeninger. Og samtidig skulle arbejdsgiverne betale sygedagpenge i 30 dage i stedet for 21 dage. Nu hvor fradraget er hævet til 6000 kroner, skal arbejdsgiverperioden så sættes ned til 21 dage igen?

»Det har vi ingen aktuelle planer om. At sygedagpengene ligger hos arbejdsgiverne, det kan få dem til at overveje, hvorfor folk bliver syge. Jeg vil gerne have et instrument til at inspirere virksomhederne til at gøre noget. Det er meget, meget få ansatte, der er oppe på at have så mange sygedage. Det er måske kun i de større virksomheder, hvor man kan være uheldig at have en medarbejder, der er syg i mere end 30 dage. Jeg vil hellere arbejde mere aktivt for, at de små og mellemstore virksomheder kommer til at arbejde mere strategisk med arbejdsmiljøet, fordi der er en del penge at spare. De virksomheder, der har mange sygedage, kan virkelig spare mange penge. Vi så derimod gerne, at man afskaffede g-dagene og sendte regningen tilbage til a-kasserne. Det medfører et helt unødvendigt bureaukrati for arbejdsgiverne.«

Kan I gøre noget for, at produktionsarbejdspladser bliver bevaret i Danmark uden at blande jer i lønudviklingen?

»Ja, sagtens. Nu siger jeg sagtens... Vi kan gøre det på den måde, at konkurrencen er så fair som overhovedet muligt. I øjeblikket er det sådan, at rigtig mange arbejdspladser i Danmark benytter sig af billig arbejdskraft og bruger underleverandører, der ikke er seriøse. Hvis vi kan få ryddet op på det område, har vi et fælles grundlag. Det ligner ikke noget, at virksomheder, der har en overenskomst og betaler skat, moms og afgifter og sørger for at behandle folk ordentligt, har en skæv konkurrence i forhold til de virksomheder, hvor man ikke bare tager billig udenlandsk arbejdskraft, men også snyder i skat, afgifter og arbejdsmiljø. Det vil vi være med til at jævne ud på. Vi kan fjerne tåbelige bureaukratiske ting, som ingen har gavn af. Det, vi kan gøre for, at der er en dygtig og veluddannet arbejdskraft, er hamrende vigtigt.«

Den liberale tænketank CEPOS har foreslået en tvungen pensionsordning, fordi for mange i dag ikke har en arbejdsmarkedspension. Hvad tænker du om det?

»Det er jeg egentlig tilhænger af, en statslig pensionsordning. Jeg var modstander af arbejdsmarkedspensionerne. Og der er store huller, fordi alle ikke har en arbejdsmarkedspension. Det er også skævt, fordi mange kvinder har lange barselsorlovsperioder, hvor der ikke bliver indbetalt fuldt ud til pension. Der er forskel på højt og lavt lønnet. Der er forskel på brancher: Hvis du er industriarbejder, har du det samme arbejde hele året. Hvis du er jord- og betonarbejder, skifter du arbejde alt efter, hvornår der er arbejde at få, og derfor er der også perioder, hvor du ikke får sparet op til pension. Jeg så gerne et skattefinansieret system. Vi kunne nok godt mødes der.«

Skal vi i Danmark have en lovbestemt mindsteløn?

»Jeg ser helst, at arbejdsgivere og lønmodtagere ordner det - gennem overenskomster. Det er den bedste og mest dynamiske måde at gøre det på. Men skulle det vise sig, at kun 20 procent om nogle år er i fagforeningerne, og medlemstallet af arbejdsgiverforeningerne også falder, så har vi et problem. For så kan vi blive presset ud i den situation. Og jeg indrømmer gerne, at vi er under pres fra resten af Europa.«

SMVere efterlyser indkomstskattelettelser frem for selskabsskattelettelser. Er du tilhænger af indkomstskattelettelser, selskabsskattelettelser, begge dele eller ingen af delene?

»Jeg er tilhænger af, at vi får skattelettelser for de lavestlønnede i vores samfund. Således at vi får et mere progressivt skattesystem. At de, der tjener mest, også afleverer mest. SMVerne skal ikke forvente, at der kommer erhvervsskattelettelser fra Enhedslisten. Vi skal have omfordelt skatterne. Jeg så gerne indkomstskattelettelser på bundskatten.«

Skal boligjobordningen genindføres? Hvis ja: I samme eller i ændret form?

»Personligt synes jeg, at det har været et spændende forsøg. Men det er vores politik, at vi synes, at det er for skævt: At det kun er boligejere og ikke lejere og andre, der har kunnet bruge ordningen. Lejere får ingen gavn af den ordning. Boligjobordningen skulle have en anden profil, altså hvem der kan få. Og så ville jeg gerne kombinere det med nogle miljøhensyn, så vi fokuserer på at spare på varme og strøm. Det har vi brug for. Jeg kunne godt forestille mig en ordning, som både ejere og lejere kunne bruge til energiforbedringer. Desuden vil jeg gerne sætte fokus på Danmarks Grønne Omstillingsfond, som vi har aftalt med regeringen. Den giver muligheder for billige lån til virksomhedernes omstilling til grøn produktion.«