Forestil dig, at du er nødt til at tage af sted om aftenen, hvis du skal møde på arbejde til tiden næste morgen? Det lyder ret vildt ik’? Men det er virkeligheden, hvis du skal med bussen fra Jegindø og de få kilometer til Struer, hvor pleje- og omsorgsvirksomheden Privathjælpen holder til.
”Det er bare et enkelt eksempel på, hvordan den kollektive trafik fungerer hos os. Eller rettere ikke fungerer. Den udsultes mere og mere, og det bliver bare værre og værre år for år,” fortæller Camilla Rud Borregaard Havemann, der er daglig leder i Privathjælpen og formand for arbejdsgiver- og brancheforeningen KA Pleje.
Den kollektive trafik findes nærmest ikke
Privathjælpen beskæftiger cirka 70 medarbejdere, og muligheden for at komme til og fra arbejde med kollektiv transport er et parameter, der betyder noget for mange. Det er vigtigt for eleven, der er afhængig af bussen, fordi hun eller han endnu ikke har fået kørekort. Det er også vigtigt for medarbejderen, hvor man ikke råder over to biler i familien.
”Vi har gennem tiden mistet flere medarbejdere alene af den årsag, at de var afhængige af at kunne komme til og fra arbejde med kollektiv trafik, og det blev simpelthen for bøvlet for dem. Det er så ærgerligt – både for den enkelte medarbejder og os, der gerne vil drive virksomhed og skabe udvikling,” siger Camilla Rud Borregaard Havemann.
Hun peger på, at det helt generelt skal være let at komme til og fra arbejde. Når den kollektive trafik ikke er en reel mulighed, må man satse på andre muligheder. At lade 17-årige køre bil er et skridt i den rigtige retning, mener Camilla Rud Borregaard Havemann.
”Det er fint nok, men den begrænsning, der er for 17-årige, er en barriere. Jeg er med på, at 17-årige ikke skal køre rundt lørdag nat, men hvorfor ikke lade dem i køre i aftentimerne, hvor nogle af dem er vagtsat på deres job?,” spørger hun.
Camilla Rud Borregaard Havemann mener også, at man med fordel kan kigge på aldersgrænsen i forhold til, hvornår man må køre stor knallert. I dag skal man være 18 år – den grænse kunne passende være 16 år og dermed flugte med det, der er gældende i en række af de lande, vi normalt sammenligner os med.
Åbningstiderne i daginstitutionerne er også en udfordring. Den knytter sig ikke kun til Struer, men er en helt generel problematik.
”Når du skal aflevere dine børn i en daginstitution, der først åbner klokken 6.30 om morgenen, så begrænser det naturligvis, hvor tidligt du kan møde. Det kan let blive let en udfordring for en virksomhed som vores, hvor vi er i gang døgnet rundt,” siger hun.
Brænder for lokalområdet
Man skal ikke lytte til Camilla Rud Borregaard Havemann ret længe for at fornemme, at hun elsker og brænder for sit lokalområde. Derfor oplever hun det også som ekstra frustrerende, at det bliver sværere og sværere at drive virksomhed i en by som Struer.
”Politikerne – og her tænker jeg politikere helt generelt – er nødt til at gøre op med sig selv, hvad de vil med et område som vores og alle de andre steder i Danmark, hvor man står med de samme udfordringer. Hvis man bare fortsætter som de seneste mange år, så bliver det den stille død for vores og mange andre områder,” siger hun og tegner et dystert billede:
”Så vil vi se flere butikker og virksomheder, der enten flytter eller helt lukker. Vi vil se jobs, der forsvinder, og folk, der flytter. Vi mister omsætning og skatteindtægter, og så er den negative spiral for alvor i gang,” siger hun.
Privathjælpen bidrager i høj grad til at skabe arbejdspladser og aktivitet i lokalområdet. Sådan har det været siden begyndelsen for godt 20 år siden, hvor Anne Kjærgaard, der er mor til Camilla Rud Borregaard Havemann, grundlagde Privathjælpen med det mål for øje, at plejen skal være kærlig, omsorgsfuld og nærværende. Det er stadig de værdier, der gennemsyrer virksomheden, som er særdeles populær. Lige knap hver anden visiterede ældre i Struer Kommune har valgt Privathjælpen, og det er en meget høj andel.
”Det er bestemt ikke kommet af sig selv. Det er hårdt arbejde, og vi knokler hver eneste dag for at levere den allerbedste pleje og omsorg,” siger Camilla Rud Borregaard Havemann.
KA efterlyser politisk handling
Arbejdsgiverforeningen KA har mange medlemsvirksomheder i dele af Danmark, hvor der er lidt længere mellem husene. Derfor har man et indgående kendskab til, hvor skoen trykker, og hvilke rammer og vilkår, der bør justeres fra politisk side. På baggrund af den viden og indsigt har KA udarbejdet et politisk udspil med helt konkrete forslag til, hvordan det kan gøres lettere at drive virksomhed i landdistrikterne.
Forslagene dækker bredt. Der er forslag til, hvordan vi skaffer arbejdskraft, og hvordan vi styrker den kollektive trafik og mobiliteten. Der er forslag til, hvordan kommunerne i forhold til udbud og betalingsfrister kan blive mere SMV-venlige – og der er også bud på, hvordan vi kan sætte strøm til den grønne omstilling i landdistrikterne. Udspillet kan læses i sin helhed her.
”Erhvervslivet i almindelighed og de små- og mellemstore virksomheder i særdeleshed spiller en afgørende rolle i forhold til at sikre liv og vækst i vores landdistrikter. Vores udspil og forslag har det afsæt, at SMV’erne skal være katalysator for liv og vækst – derfor tager vi udgangspunkt i den virkelighed, de oplever i det daglige,” siger Christian Borrisholt Steen, der er politisk konsulent i KA, og uddyber:
”Det er først og fremmest medlemsvirksomhedernes interesser, vi varetager, når vi arbejder med politisk interessevaretagelse i KA – derfor er det guld værd, både for os, men i særdeleshed for de politikere, som vi taler med, når medlemmer som Camilla fra Privathjælpen peger på helt konkrete udfordringer i dagligdagen. Det er for eksempel ikke mindst takket være input fra Camilla, at tanken om at sænke aldersgrænsen for kørekort til stor knallert fra 18 til 16 år, er kommet med i KA’s landdistriktsudspil som et konkret forslag til at øge mobiliteten i landdistrikterne.”
