Det er så langt ude, at man tror, det er løgn. Men det er det desværre ikke, konstaterer Karsten Lauritzen, der er direktør i brancheforeningen Danske Advokater efter at have givet et hårrejsende eksempel på manglende retssikkerhed.
Historien handler om en virksomhed, der havde tilsynsbesøg. Et par år tidligere havde samme tilsynsmyndighed besøgt selvsamme virksomhed og konstateret, at alt var i skønneste orden. Men her ved besøget to år senere mener tilsynsmyndigheden pludselig, at den gamle vurdering var forkert – og derfor får virksomheden et hak i tuden med tilbagevirkende kraft.
”Det er jo helt galt. Når du har tilsynsbesøg, må du regne med, at det er en kompetent myndighed, der møder op. Hvis fortolkningen af reglerne er blevet ændret, eller der er andre problemer i forbindelse med de tilladelser, der er givet virksomheden, bør det aldrig blive dit problem. Det er myndighedens problem,” siger Karsten Lauritzen og uddyber:
”Sådan en sag er desværre ikke enestående. Det sker ikke hver dag, men det sker jævnligt.”
Savner adgang til retfærdighed
Sagen om tilsynsbesøget er blot ét eksempel på virksomheders manglende retssikkerhed. Eksempler er der mange af – både de klokkeklare og dem, der befinder sig i grænselandet mellem manglende retssikkerhed og bureaukratisk bøvl.
Karsten Lauritzen har sagt ja til at sætte ord på, hvor stort et problem den manglende retssikkerhed er. Det er derfor, vi sidder her ved mødebordet hos Danske Advokater på Vesterbrogade i København. Vi skal også tale om, hvilke konsekvenser det risikerer at få for det danske samfund, hvis man bare ignorerer virksomhedernes retssikkerhed – og vi skal også have bud på, hvad man kan gøre fra myndighedernes side og politisk for at styrke retssikkerheden.
Karsten Lauritzen er ret enestående til at udlægge teksten. Det politiske univers kender han som sin egen bukselomme efter mange år som toppolitiker og skatteminister. Virksomhedernes verden kender han fra sin nuværende stilling og sit tidligere job hos Dansk Industri.
Når det handler om virksomhedernes retssikkerhed, kan man starte samtalen mange steder.
”I mine øjne er virksomhedernes adgang til retfærdighed det største problem, når vi taler retssikkerhed. Myndighederne siger, at du som virksomhed har adgang til at klage, og det er da også rigtigt på papiret. Men ventetiden er så lang, at der i nogle tilfælde kan gå både fem og seks år, før du får svar. Det kan du ikke bruge til noget som lille eller mellemstor virksomhed. Det gør, at mange opgiver at føre en sag, for det kan de slet ikke overskue. Den reaktion er forståelig, men problematisk,” siger han.
Et voksende problem
Presset på virksomhedernes retssikkerhed har længe været et problem. Karsten Lauritzen er ikke i tvivl om, at det er voksende, og han ser flere årsager til den udvikling. Den første forklaring er bureaukratiet, der bliver mere og mere omfattende. I løbet af de seneste år er virksomhederne mødt af utallige nye krav, de skal forholde sig til og efterleve.
”Det hele bliver mere og mere kompliceret, og det er svært at navigere i. Det rammer især mange små og mellemstore virksomheder, for de har ikke de muskler som de store,” siger han.
En anden trussel for retssikkerheden handler om, hvorvidt reglerne er til at forstå. Giver de overhovedet mening, og kan man som virksomhed få vejledning i, hvordan det hænger sammen?
”Det er nogle gange meget uklart, hvilke rettigheder virksomheden egentlig har. Hvis nogen siger, at virksomheden ikke har overholdt reglerne, har du så adgang til at forsvare og forklare dig?” filosoferer Karsten Lauritzen.
En tredje udfordring opstår, når lovgivningen opererer med omvendt bevisbyrde. Et aktuelt eksempel er det nye direktiv om løngennemsigtighed, der skal implementeres i dansk lovgivning inden sommeren 2026, indeholder netop omvendt bevisbyrde. Det betyder, det er op til arbejdsgiver at bevise, at lønnen ikke er kønsdiskriminerende.
Mangler sammenhæng mellem forseelse og straf
Den manglende sammenhæng mellem forseelse og straf udfordrer også retssikkerheden. Det er her, hvor en lille fejl koster virksomheden en stor bøde. Det er det, man kalder proportionalitetsprincippet.
”Hvis du som virksomhed for eksempel overtræder GDPR-reglerne, risikerer du at få en bøde, der svarer til en del af din omsætning. Det kan være døden for en mindre virksomhed, mens en stor virksomhed alt andet lige har lettere ved at håndtere den udfordring,” siger han.
Karsten Lauritzen mener egentlig ikke, det er selve bødestørrelsen, der er det største problem. Det er derimod, at man kræver det samme af både små og store virksomheder. At de skal leve op til de samme regler og krav.
”Den tankegang er et brud på den måde, vi typisk har gjort det i Danmark. Her har vi haft en lovgivningstradition om at differentiere, så den lille virksomhed har mødt nogle krav, som så er vokset i takt med, at virksomheden er blevet større,” siger han og uddyber:
”I EU lovgiver man anderledes. Her tager man ikke på samme måde hensyn til størrelsen. Det betyder, at der er mange tilfælde, hvor virksomhederne ender med at få fingrene i maskinen. Det handler ikke om, at de ikke har villet overholde reglerne, men fordi de simpelthen ikke har haft kapaciteten til at forstå, hvad det er rigtigt at gøre i den givne situation.”
Karsten Lauritzen advokerer for, at virksomhedens størrelse og de krav, den møder, i højere grad skal gå hånd i hånd.
”Der bør ikke gælde de samme regler for selskabet med 1000 ansatte som for virksomheden med ti medarbejdere. En øget differentiering vil bidrage til, at flere har lyst til at starte virksomhed, og det har vi brug for i Danmark. Når de så vokser og tjener flere penge, kan man stille flere krav. Jeg synes, det giver god mening politisk, men det er det modsatte, der sker i dag,” siger han.
Danmark skal i højere grad udfordre EU
Karsten Lauritzen mener, at Danmark i højere grad kan og skal udfordre EU, når det handler om at differentiere kravene til virksomhederne.
”Jeg synes, at man skal gå et stykke ad den vej. EU-Retten sætter nogle begrænsninger, men det må man jo arbejde med i EU, hvor der også er et stort politisk ønske om at begrænse bureaukratiet,” siger Karsten Lauritzen og tilføjer:
”I EU lovgiver man enten ved direktiv eller forordning. Der er forskel på de to måder at lovgive på. Forordningen har direkte retsvirkning i Danmark, mens direktivet skal implementeres til dansk ret, og der er et fortolkningsrum. Det er der ikke på samme måde ved forordninger, og dem ser vi flere og flere af. Det giver mindre plads til national fortolkning, og det skaber nogle uhensigtsmæssigheder.”
Karsten Lauritzen medgiver, at det er en balancegang, når politikerne vil bekæmpe et problem. Det er helt på sin plads, når man vil bekæmpe hvidvaskning og sort arbejde. Udfordringen er bare, at man i den kamp let ender med at bruge redskaber, der dræner og i nogle tilfælde kvæler de mindre virksomheder.
”Det er den politiske udfordring. På den ene side vil politikerne gerne have, at folk etablerer virksomhed. De vil gerne have, at vi bliver landmænd, advokater og håndværkere. Men på den anden side træffer de politiske beslutninger, der gør, at vi ikke tør løbe nogen risiko. Så trækker man en masse bureaukrati ned over en masse virksomheder, som gør, at de faktisk ikke har lyst til at være selvstændige længere,” siger Karsten Lauritzen.
Sænk tempoet og inddrag flere i lovgivningsarbejdet
I den offentlige debat vil der være stemmer, som siger, at hvis virksomheden ikke kan gennemskue lovgivningen og konsekvenserne, så skal man holde sig fra at drive virksomhed?
”Ja, den holdning vil der være, og der vil sikkert være nogle store virksomheder, som har en interesse i at fremføre den,” siger Karsten Lauritzen og sætter flere ord på:
”Men det er vigtigt at huske på, at Danmark er et land af små og mellemstore virksomheder. Det er virkelig en kæmpe styrke, at rigtig mange ønsker at blive iværksættere. Det bør vi værne om, og jeg ved godt, at det i sidste ende er en politisk beslutning,” siger han.
Karsten Lauritzen har et bud på, hvorfor vi står i den situation, at virksomheder ofte må spejde forgæves efter deres retssikkerhed.
”Jeg tror, det handler om, at der politisk har været enormt meget fokus på at lovgive og vise handlekraft – og mindre fokus på, hvordan lovgivningen virker ude i virkeligheden. Og hvordan bliver nye regler lagt oven i den eksisterende lovgivning, og hvordan bliver der ført tilsyn med det,” siger han og uddyber:
”Man har haft fokus på at slå ned på problemer og ikke rigtig forholdt sig til, at der er mange små og mellemstore virksomheder, som gerne vil, men som slet ikke har kapacitet til at absorbere den store mængde lovgivning, der kommer. Der bliver man nødt til at give dem noget længere tid til at indrette sig på de nye regler,” siger han og kommer med et konkret forslag:
”Man kan jo vælge, når man indfører nye regler, at skrive ind i lovgivningen, at der skal være en et-årig vejledningsperiode. Det betyder, at tilsynsbesøgene det første år ikke bruges på at dunke virksomhederne i hovedet, hvis de har begået en fejl, men derimod bruges kræfterne på at vejlede fremadrettet.”
Karsten Lauritzen opfordrer politikerne til at træde mere på bremsen end på speederen, når der skal lovgives.
”Jeg tror, at når politikere siger noget, så er det faktisk, fordi de gerne vil gøre det, de siger, men det er jo ikke det samme som at sige, at de kan gennemskue konsekvenserne af den lovgivning, de har vedtaget og samspillet med anden lovgivning. Jeg tror, sagen er den, at vi i mange år har haft embedsmænd, der kunne gennemskue samspillet, og jeg tror, man er nået dertil, at det kan de ikke længere, fordi det er blevet så kompliceret,” sige han og uddyber:
”Den eneste mulighed, jeg ser, er at trække lovgivningsprocessen i langdrag. Jeg ved godt, det lyder meget negativt, men det handler om at inddrage flere i processen og grundigt overveje, hvordan man nu lovgiver på den rigtige måde i den givne situation. Politikerne er simpelthen nødt til at lovgive meget langsommere end i dag, hvor hastigheden er skruet voldsomt i vejret.”
Når lovgivningen administreres forkert
Det er også problematisk i forhold til retssikkerheden, når lovgivningen administreres anderledes end det, der er politikernes intention. Karsten Lauritzen nævner et eksempel med Skattestyrelsen, der skulle kontrollere, om butikkerne nu også opkrævede den politisk vedtagne afgift på plasticposer. Skattestyrelsen besøgte en butik, hvor man havde lavet bæreposer af stof.
”Her krævede skatteforvaltningen, at butikken skulle betale afgiften, selv om der var tale om en stofbærepose og ikke en plasticpose – og det skulle være for de seneste tre år. Havde skatteforvaltningen været endnu frækkere, havde de sagt de seneste ti år. Det kan godt være, at fremgangsmåden er lovlig, men det er fuldstændig tåbeligt. Det er et rigtig godt eksempel på, at politikerne indfører noget, som myndighederne administrerer forkert,” siger han.
Karsten Lauritzen nævner den meget omtalte Nordic Waste-sag som et eksempel på en sag, hvor mange så stort på retssikkerheden. Vi skal ikke gennemgå forløbet her, men Karsten Lauritzen husker tydeligt den store forargelse, der fyldte den offentlige debat. Mange mente – blandt andet en del politikere – at Nordic Wastes hovedaktionær skulle betale for oprydningen efter jordskredet af den simple grund, at han havde pengene.
”Der gik nærmest Jantelov i den, fordi her var en meget velhavende mand, og han blev uden rettergang gjort til den helt store bandit,” siger Karsten Lauritzen og uddyber:
”Men faktum er, at politikerne i Danmark har besluttet, at vi har et begreb, der hedder begrænset hæftelse. Det vil sige, at du kan stifte en virksomhed, og så gælder der forskellige former for hæftelse. I den pågældende sag var der tale om et A/S, og der har politikerne bestemt, at man ikke hæfter for mere end det, der er skudt ind i selskabet som ansvarlig kapital. Det er et helt bevidst politisk valg.”
Karsten Lauritzen mener, at Nordic Waste-sagen viser, hvor vigtigt det er at holde hovedet koldt. Det gælder også politikerne.
”Hvis vi fjernede muligheden for begrænset hæftelse og sagde, at du hæfter med alt, hvad du ejer, så er der ingen, der vil købe en virksomhed eller investere i den. Det ville være katastrofalt, fordi det er det private erhvervsliv, der finansierer vores velstand,” siger han og tilføjer:
”Hvis du som politiker lader dig styre af enkeltsagerne og forargelsen, så glemmer man let, at der faktisk er nogle regler, som giver super god mening, så skyder du dig selv noget så eftertrykkeligt i foden. Jeg skal ikke nævne navne, men der var mange politikere, som havde glemt, at hovedaktionæren havde fulgt de regler, som politikerne selv har vedtaget. Sådan en adfærd fra politikerne er ikke befordrende for retssikkerheden.”
Det er ikke kun politikerne, der kan gøre en forskel i forhold til at styrke virksomhedernes retssikkerhed. Myndighederne kan også gøre en positiv forskel. Karsten Lauritzen mener, at tilsynsbesøg i langt højere grad skal bruges til at se fremad.
”Når mange myndigheder fører tilsyn, kigger de bagud i stedet for at se fremad. Jeg synes, vi skal prøve at indrette en kontrolkultur, hvor vi bruger kræfterne på, hvordan vi i fællesskab kan se fremad og løse de udfordringer, der nu skal løses. Det kræver, at man vejleder meget mere. Når reglerne bliver mere og mere komplicerede, må man også vejlede meget mere,” siger Karsten Lauritzen og uddyber:
”Det er meget bedre at have en tillidsbaseret kontrol, hvor du ved, at har du som virksomhed begået en fejl, og det ikke er forsætligt, så bliver du hjulpet til at gøre det rigtige fremadrettet, uden at du skal frygte for, at du mister din virksomhed bagudrettet.”
Fornyet fokus kommer til at rykke
Virksomhedernes retssikkerhed fylder ikke meget i den offentlige debat. Karsten Lauritzen fornemmer dog, at temaet fylder mere nu i forhold til, hvad vi har set det seneste årti. Han vurderer, at det bliver et emne både i den kommende folketingsvalgkamp og bagefter, når stemmerne er talt op og mandaterne fordelt. Han hviler sin vurdering på den såkaldte Draghi-rapport, som blev offentliggjort sidste år. Her var den kulsorte konklusion, at det stigende bureaukrati har sendt EU’s konkurrenceevne til tælling, og det har store konsekvenser.
”Jeg er fortrøstningsfuld forstået på den måde, at der er kommet et fornyet fokus på bureaukrati, og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et tema i en kommende valgkamp. Det er både en europæisk og hjemlig dagsorden, som mange politiske partier forholder sig til. Det gode ved politik er, at når politikerne sætter fokus på noget, og kaster energi og ressourcer efter det, så flytter det rent faktisk også noget – og det gælder både i Danmark og EU.”
Karsten Lauritzen hæfter sig også ved, at det ikke længere kun er partiernes erhvervsordførere, der taler om bureaukrati.
”Det er rykket op på partilederniveau. Jeg skal ikke sige et eneste ondt ord om erhvervsordførerne, for de har gjort, hvad de kunne, men det giver bare emnet en helt anden vægt og langt større fokus, når det diskuteres i en partilederrunde.”
Blå bog: KARSTEN LAURITZEN
Karsten Lauritzen er direktør i brancheforeningen Danske Advokater, der organiserer advokatvirksomheder, som repræsenterer to tredjedele af alle de advokater og advokatfuldmægtige, der er beskæftiget i en advokatvirksomhed.
Karsten Lauritzen blev som 24-årig valgt til Folketinget i 2007, hvor han frem til 2022 bestred forskellige poster for Venstre. Fra 2015 til 2019 var han skatteminister, og efter regeringsskiftet i 2019 blev Karsten Lauritzen formand for Venstres folketingsgruppe.
I 2022 udtrådte Karsten Lauritzen af Folketinget og blev i stedet branchedirektør i DI Transport. I 2025 skiftede han til topposten hos Danske Advokater.