I disse dage fyldes landets veje af studenterkørsel, huer i alle farver og glade unge mennesker, der fejrer afslutningen på flere års skolegang.
Det er en vigtig milepæl, som fortjener både anerkendelse og opmærksomhed. Men mens vi med rette hylder studenterne, er der en anden gruppe unge, som ofte får mindre plads i den offentlige bevidsthed, selv om deres betydning for Danmark næppe kan overvurderes.
Det er de tusindvis af unge, der i disse uger afslutter en erhvervsuddannelse og modtager deres svendebrev. De fortjener mindst lige så stort et tillykke.
For i en tid, hvor debatten om fremtiden ofte handler om kunstig intelligens, digitalisering og ny teknologi, er det værd at minde sig selv om, at Danmark fortsat skal bygges, repareres, vedligeholdes og udvikles af mennesker med praktiske færdigheder.
Teknologien ændrer vores arbejdsmarked, men den ændrer ikke ved, at nogen stadig skal installere varmepumperne, trække kablerne, servicere maskinerne, passe de ældre eller opføre de boliger, vi skal bo i.
Tværtimod er meget af den udvikling, vi taler om, afhængig af, at der er dygtige faglærte til at føre ambitionerne ud i livet. Det gælder ikke mindst den grønne omstilling. Danmark har sat sig ambitiøse mål for klimaet, men målene bliver ikke til virkelighed af sig selv.
De kræver mennesker, der kan omsætte politiske beslutninger til konkrete løsninger. Når bygninger skal energirenoveres, når ladestandere skal sættes op, eller når nye energianlæg skal etableres, er det faglærte medarbejdere, der får arbejdet til at ske.
Samtidig lever vi i en tid, hvor forsyningssikkerhed, robusthed og europæisk konkurrenceevne fylder mere end tidligere. Kriserne de senere år har mindet os om, hvor vigtigt det er at kunne producere, vedligeholde og udvikle samfundets kritiske funktioner.
Her spiller de faglærte en afgørende rolle. De er en forudsætning for, at virksomheder kan vokse, at den offentlige sektor kan fungere, og at Danmark kan klare sig i en verden præget af usikkerhed og forandring.
Derfor er det også på tide, at vi gør op med forestillingen om, at den naturlige eller mest prestigefyldte vej efter folkeskolen nødvendigvis går gennem gymnasiet.
For mange unge vil en erhvervsuddannelse være et mindst lige så godt valg og for nogle et langt bedre valg. Her får de mulighed for at bruge både hoved og hænder, skabe konkrete resultater og træde ind på et arbejdsmarked, hvor efterspørgslen efter deres kompetencer er stor.
Det handler ikke om at sætte studenter og lærlinge op imod hinanden. Danmark har brug for begge dele. Vi har brug for mennesker, der forsker, udvikler og skaber ny viden, og vi har brug for mennesker, der omsætter idéerne til virkelighed.
Men balancen i den offentlige fortælling er ikke altid til stede. Alt for ofte bliver erhvervsuddannelserne omtalt som et alternativ, når de i virkeligheden er en af hovedvejene til et godt arbejdsliv og et stærkt samfund.
Derfor bør vi bruge disse sommeruger til også at rette opmærksomheden mod de unge, der afslutter deres erhvervsuddannelse. Ikke af hensyn til symbolik, men fordi deres indsats og kompetencer er afgørende for Danmarks fremtid.
Så lad os glæde os over studenterhuerne, flagene og festlighederne. Men lad os samtidig huske at hylde de unge, der står med et svendebrev i hånden.
De har valgt en vej, som Danmark har mere brug for end nogensinde før.