Er du en af de mange, som har svært ved at finde rundt i, hvornår en medarbejder er funktionær eller ikke-funktionær?
Måske har du hørt, at funktionærer er månedslønnede, mens ikke-funktionærer er timelønnede? Så kan du med fordel læse med her, hvor du får et overblik over forskellene på de to ansættelsesformer og lidt opmærksomhedspunkter, hvis du ansætter særlige medarbejdergrupper, såsom elever, ungarbejdere, fleksjobbere eller medarbejdere i løntilskud.
Lad os begynde med at aflive myten om, at aflønningsformen definerer medarbejderens status som funktionær eller ikke-funktionær. Begge medarbejdertyper kan være både måneds- og timelønnede, så lønnen alene siger altså intet om, hvilken ansættelseskontrakt du skal anvende.
Medarbejdere, som i kraft af deres arbejdsopgaver automatisk har funktionærstatus, burde jo være relativ ligetil at identificere. Der, hvor billedet bliver lidt mudret, er ved de medarbejdere, der ansættes som funktionærer eller på funktionærvilkår, selv om indholdet af deres arbejde ikke i sig selv medfører funktionærstatus.
Overordnet set kan en ikke-funktionær godt ansættes med hele eller dele af rettighederne efter Funktionærloven, men en ”rigtig” funktionær kan ikke ansættes uden at anvende Funktionærlovens vilkår.
Hvad er så egentlig hvad?
Som udgangspunkt er funktionærer:
- Medarbejdere indenfor kontor eller handel og lageropgaver forbundet med kontor eller handel,
- Teknisk personale og medhjælpere, der yder faglig bistand på for eksempel klinikker og laboratorier og andre medhjælpere, som kan sidestilles hermed, og
- Mellemledere, som for eksempel primært skal føre tilsyn med andres arbejde.
Medarbejderen skal gennemsnitligt arbejde mere end 8 timer pr. uge, og der skal være tale om en ”tjenestestilling” – det vil sige at medarbejderen er undergivet dine instruktioner, hvis stillingen ifølge Funktionærloven skal være omfattet af lovens bestemmelser. 8 timers reglen gælder dog ikke for medarbejdere i fleksjob.
Der er nogle typeeksempler af funktionærer, som du kan gå ud fra, er omfattet af Funktionærloven. Det gælder for eksempel sælgere og andet butikspersonale, bogholdere, revisorer, sekretærer, kundeservicemedarbejdere, ingeniører, arkitekter, markedsføringspersonale, projektledere og andre, som fører tilsyn med andres arbejde uden at være direktører eller selvstændige.
På den anden side er der også typeeksempler på medarbejdere, som i udgangspunktet ikke er omfattet af Funktionærloven, hvilket for eksempel gælder faglærte og ufaglærte håndværkere, chauffører, restaurationsmedarbejdere, produktionsmedarbejdere og landbrugsmedhjælpere.
Hvad er forskellen på medarbejderens rettigheder?
Det er vigtigt, at du har overblik over, hvad forskellene på de to ansættelsestyper er, så du aldrig er i tvivl om, hvad du er forpligtet til at tilbyde medarbejderen i forbindelse med en ansættelse. (Oversigten tager udgangspunkt i KA-overenskomstens vilkår for ikke-funktionærer).
| Funktionærer: | Ikke-funktionærer: |
| Længere opsigelsesvarsler | Kortere opsigelsesvarsler |
| Mulighed for forkortet opsigelsesvarsel efter 120 sygedage indenfor 12 måneder | Mulighed for forkortet opsigelsesvarsel efter 4 måneders sammenhængende sygdom |
| Højere fratrædelsesgodtgørelse efter min. 12 års ansættelse | Lavere fratrædelsesgodtgørelse efter min. 6 års ansættelse |
| Fuld løn under sygdom uden tidsbegrænsning og uden krav om anciennitet ved sygdommens start | Fuld løn under sygdom i op til 9 uger efter 6 måneders ansættelse |
| Halv løn under barselsorlov uanset anciennitet – efter 9 måneders ansættelse ret til løn iht. overenskomsten | Efter 9 måneders ansættelse ret til løn under barsel iht. overenskomsten |
| Minimalerstatning under fritstilling | Modregning af løn fra nyt arbejde ved fritstilling. |
Hvad hvis jeg vælger den forkerte ansættelsesform?
En funktionær er omfattet af Funktionærloven og har derfor nogle lovfastsatte rettigheder, som andre medarbejdertyper ikke har, jf. oversigten herover. Derfor kan det godt betale sig at overveje, om din medarbejder skal ansættes som det ene eller det andet.
Anvender du den forkerte kontraktskabelon, risikerer du altså at blive mødt af en række krav, hvis en medarbejder – som i kraft af sit arbejde er funktionær – er ansat på ringere vilkår end dem, som findes i Funktionærloven. Det gælder for eksempel manglende betaling af løn under sygdom, godtgørelse for usaglig opsigelse, kompensation i forbindelse med for kort opsigelsesvarsel og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.
I den omvendte situation – hvor du har ansat en ikke-funktionær på vilkår efter Funktionærloven – risikerer du, at dine medarbejdere opnår nogle rettigheder, som du ikke er forpligtet til at give dem, og som du måske ikke engang havde tænkt dig, at de skulle have.
Derfor er det vigtigt, at du får vurderet hver enkelt medarbejder på baggrund af dennes individuelle arbejdsopgaver, så du er sikker på, at du vælger den rigtige ansættelsesform – og at evt. bedre vilkår iht. Funktionærloven udspringer af et aktivt valg fra din side.
Lidt om særlige ansættelser
Når vi taler om ”særlige ansættelser”, er det ansættelser, hvor du ikke bare kan gå ind og hente en funktionær eller ikke-funktionær skabelon.
Elever er et godt eksempel, da de jo har en særlig uddannelsesaftale og faktisk slet ikke skal have en kontrakt ved siden af den. Vi har dog en skabelon til et tillæg til uddannelsesaftalen, som hjælper dig med at opfylde din oplysningspligt iht. Ansættelsesbevisloven, da uddannelsesaftalen faktisk ikke indeholder alle de oplysninger, du er forpligtet til at give eleven.
Et andet godt eksempel er ungarbejdere, som hos os har deres helt egen kontraktskabelon. Her er det naturligvis afgørende, at Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde efterleves.
Ansætter du fleksjobbere eller medarbejdere i løntilskud, anbefaler vi, at du noterer medarbejdernes særlige vilkår i ansættelseskontrakten. Vi ser ofte medarbejderne, som har været ansat igennem mange år, hvor aftalen med kommunen er forsvundet, og da der kan opstå tvivl om, hvilke særlige vilkår der i sin tid blev aftalt. Derfor anbefaler vi, at vilkårene samles i ansættelseskontrakten, så der kun er ét dokument at holde styr på.
Afrunding
Nu er du forhåbentlig blevet klædt lidt bedre på til at skelne mellem funktionærer og ikke-funktionærer. Hvis du stadig er i tvivl – og det er helt naturligt med de mange gråzoner – er du altid velkommen til at kontakte vores juridiske afdeling for hjælp til afklaring.
Husk også, at ved login på vores hjemmeside har du mulighed for at hente mange af vores specialskabeloner til ikke-funktionærer, som er tilpasset specifikke krav til for eksempel chauffører, praktikanter og tredjelandsfodermestre. Slutteligt blot en opmærksomhed på, at ansættelseskontrakter skal udleveres senest 7 kalenderdage efter medarbejderens tiltrædelse.