Wien, Dublin, Berlin, Paris, Rom, Madrid og alle de andre hovedstæder.
Europaminister Marie Bjerre har de seneste måneder besøgt samtlige 27 EU-lande for at forberede det danske EU-formandskab. Der har ikke været tid til sightseeing rundt i de smukke hovedstæder, for meget skal på plads, inden Danmark overtager stafetten den 1. juli i år. Men selv om Marie Bjerres kalender er tætpakket, har hun alligevel tid til et interview med magasinet VÆRDI, og det er vi naturligvis glade for. Så her på selveste Europadag – fredag den 9. maj – mødes vi i Møllen, som mødelokale 1.05 hedder i Aalborg Kongres & Kultur Center. I det lille lokale lægger Marie Bjerre ikke skjul på, at det danske formandskabs ambitioner er store.
Allerøverst på dagsordenen står med flammeskrift, at Europa skal rustes økonomisk, militært og politisk til en ny verdensorden. Vi skal være en stormagt, og det kan næsten kun gå for langsomt.
”Helt overordnet handler det om, at Europa skal være stærkere. Vi lever i en usikker tid med en verdensorden, der er under forandring. Europa er under pres. I det nye verdensbillede bliver Europa nødt til at gøre sig gældende. Vi skal økonomisk, militært og politisk være en stormagt i den nye verdensorden. Derfor handler det om at tage lederskab for, at Europa udvikler sig i den rigtige retning,” siger Marie Bjerre.
Et skelsættende tidspunkt
EU-landene skiftes til at være formandsland et halvt år ad gangen. Danmark var det senest i 2012, hvor socialdemokraten Nicolai Wammen var europaminister. Flere husker nok den danske formandsperiode tilbage i 2002, der kulminerede med den store udvidelse og Anders Fogh Rasmussens historiske ord på scenen i Bella Centret: ”We have an agreement”. Nu er det så Danmarks tur igen, og der venter Marie Bjerre, resten af formandskabet og EU et bjerg af udfordringer.
”Det er en skelsættende tid, vi står i. Jeg kan ikke i min politiske levetid huske, at der har været så store geopolitiske forskydninger, som vi ser lige nu – og så er det lige på det tidspunkt, Danmark overtager formandskabet,” siger hun.
De fleste har bemærket, at Donald Trump er vendt retur til Det Hvide Hus. Det comeback og de skiftende meldinger, der er kommet fra USA de seneste måneder, har ikke ændret drejebogen for det danske EU-formandskab, bedyrer Marie Bjerre.
”Nej, det har det ikke. De politiske emner, der er på dagsordenen i dag, er de samme som før Trump. Men det er klart, at presset i forhold til at handle og finde fælles løsninger er blevet langt, langt større. Jeg fornemmer helt klart, at momentummet for rent faktisk at finde fælles løsninger heldigvis også er blevet større,” siger den 39-årige venstrekvinde og uddyber:
”Jeg har besøgt alle EU-landene, og jeg kan virkelig mærke, hvordan alle rykker tættere på hinanden. At vi alle begynder at tænke mere europæisk end nationalt, fordi vi godt ved, at hvis vi som enkelt land skal klare os i det nye verdensbillede, så bliver vi nødt til at stå sammen. Og de udfordringer, vi står over for i Danmark, kan vi ikke løse alene. Vi skal løse dem i Europa,” siger hun og fortsætter:
”Vi kan ikke forbedre vores økonomiske situation og virksomhedernes konkurrenceevne, hvis ikke vi gør det i Europa. Vi kan heller ikke løse migrantudfordringerne alene, og vi kan heller ikke garantere vores forsvarssikkerhed alene. Vi bliver nødt til at have en stærk alliance. Når presset er så stort, som det er, er der mange lande, der nu læner sig mere ind i det europæiske samarbejde end tidligere. Det er meget positivt.”
Danmark vil sætte retning
Når EU-formandskabet går på skift hvert halve år, er der selvsagt lagt nogle spor, så der sikres kontinuitet og en rød tråd. Det gælder selvfølgelig også Danmark. Men som formandskab har man ret stor indflydelse på tempo og timing i forhold til, hvad der skal diskuteres, og hvornår det skal på dagsordenen. Den mulighed agter Marie Bjerre og den danske regering at bruge.
”Det er et stort ansvar og en stor mulighed, Danmark får det næste halve år, og det er også noget, vi har tænkt os at bruge aktivt. Altså, det bliver ikke noget med at gå neutralt til værks. Vi kommer til at bruge det politisk aktivt til at sætte retning for Europa. Vi vil have, at Europa bliver stærkere. Og vi skal, om ikke andet, i hvert fald have leveret trædestenene til det. Der er selvfølgelig grænser for, hvad man kan nå på et halvt år af konkrete politiske resultater,” siger hun.
Man kommer ikke til at se det danske formandskab sidde med en rød-hvid klaphat på hovedet. Det er helheden og fællesskabet, man repræsenterer.
”Men meget af det, der er godt for EU, er også godt for Danmark, så det hænger jo sammen,” siger hun.
Det er ikke kun i forbindelse med forberedelserne, at Marie Bjerre spiller en central rolle. Under selve formandskabet kommer hun til at sidde for bordenden i det, der hedder noget så mundret som Rådet for almindelige anliggender. Her er EU-landene repræsenteret, og så vil Marie Bjerre som europaminister desuden skulle repræsentere hele Rådet over for Europa-Parlamentet.
”Det er de store politiske dagsordener, der ligger her. Det handler eksempelvis om EU’s budget. Nu nævnte jeg lige før, at det er en spændende tid, vi overtager formandskabet i. Det skal vi så lige toppe med, at EU-Kommissionen i løbet af juli forventer at fremlægge sit forslag til EU’s syvårige budget. Det kommer vi slet ikke til at færdiggøre under formandskabet, men vi kommer til at arbejde med det,” siger hun.
Til kamp mod EU-bureaukratiet
Mange virksomheder oplever, at bøvlet og bureaukratiet bare vokser og vokser. Meget af det har vi selv været med til at vedtage i EU. Marie Bjerre medgiver, at det er et stort og stigende problem. Hun og regeringen vil gerne bruge formandskabet som løftestang til at luge ud i bureaukratiet.
”Der er intet, jeg hellere vil. Det er ekstrem vigtigt for Europas fremtid, at vi får gjort noget ved vores konkurrenceevne. Små og mellemstore virksomheder, og jeg hører det igen og igen, bliver mødt med for mange byrder. Der er for meget bureaukrati, og vi er nødt til at erkende, at meget af det er kommet fra EU.”
Marie Bjerre lover, at det danske EU-formandskab vil have et stort fokus på bekæmpelsen af bureaukrati. Den intention flugter meget godt med EU-Kommissionens plan om at reducere virksomhedernes rapporteringskrav med 25 procent for store virksomheder og med 35 procent for små og mellemstore virksomheder. Samtidig foreslås det at justere kravene til bæredygtighedsrapportering, så de i højere grad tager højde for mindre virksomheders virkelighed.
”Vi synes fra dansk side, at det er en rigtig retning. Det er også en af de ting, vi håber at kunne levere på under det danske formandskab,” siger hun.
Kampen mod bureaukrati er ikke ny. I årtier har politikere fra højre til venstre blæst til kamp mod bøvl og bureaukrati, men omfanget er bare vokset og vokset, så hvordan sætter man handling bag ordene?
”Jeg medgiver, at det virkelig er svært. Man må nok også sige, at den reguleringsmængde, der er kommet de seneste år er langt værre end for 10, 20 og 30 år siden, hvor vi også talte om afbureaukratisering. Det er langt værre nu,” siger hun.
Sidste efterår udkom Draghi-rapporten ”Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne”, og den tegnede et dystert billede: Hvis ikke der skrides til handling nu, bliver fremtidens Europa et fattigere, mindre lige, mindre sikkert og derfor også mindre frit sted at leve. I rapporten fremgår det blandt andet, at fra 2019 til 2024 vedtog EU over 13.000 nye lovgivningsakter, mens USA kun vedtog 3500.
”Det er jo helt vildt, at vores virksomheder skal forholde sig til så mange ting. Derfor er det en dagsorden, der lægger os meget på sinde. Og det er det, det kræver – et vedholdende fokus at sige, at man vil det her,” siger Marie Bjerre og uddyber:
”Men det er ikke nok, at vi bare forsimpler vores lovgivning. Lige nu er det meget det, man taler om i Bruxelles, at vi skal forsimple lovgivningen. Det mener jeg også, at vi skal, og ad den vej kan vi nå et langt stykke. Vi skal også turde fjerne nogle regler, selv om der er en god hensigt bag dem. Der er altid en god grund bag, men vi bliver nødt til at have det politiske mod til at fjerne nogle regler. Der er simpelthen for mange regler, og nogle af dem står ikke mål med de byrder, de pålægger virksomhederne.”
CSRD har udviklet sig til et monster
Hvis der er noget, som rimer på bureaukrati, så er det CSRD-direktivet, der pålægger virksomheder at rapportere deres bæredygtighed. I første omgang har det kun været de største virksomheder, der skulle rapportere, men i takt med at de handler og samarbejder med mindre virksomheder, har kravet spredt sig som ringe i vandet. Tidligere på året foreslog EU-Kommissionen at reducere byrderne i bæredygtighedsrapporteringen, og for nylig besluttede et bredt flertal i Folketinget at udskyde implementeringen af CSRD-kravene. Hvor det lander, er for tidligt at sige.
”Den grønne omstilling er vigtig, men vi bliver nødt til at slippe virksomhederne mere fri, så de kan finde på de grønne løsninger,” siger Marie Bjerre. Hun minder om, at piben har fået en anden lyd, når det handler om CSRD. I begyndelsen var der mange fra dansk erhvervsliv, som talte varmt for indførelsen af rapporteringskrav.
”Hvis man går tilbage og læser høringssvarene fra dansk erhvervsliv, så er de meget positive i forhold til CSRD. Der var virksomheder, der pressede på for at få det her. Problemet er bare, at det har udviklet sig til at være et monster. Det er blevet langt mere bureaukratisk, end hvad der var hensigten,” siger hun.
De byrder, virksomhederne oprindeligt havde udsigt til at blive pålagt med CSRD, ser ud til at blive langt større.
”De byrder, man estimerede for hele EU, svarer til byrderne bare for Danmark.
Det viser, hvor meget der er skudt ved siden af. Det er også noget af det, EU-Kommissionen kigger på, og jeg håber virkelig, at det er noget af det, vi kan levere på under det danske formandskab.”
Hvad skal Venstre?
Det er formentlig kun statsminister Mette Frederiksen og få andre, der har en formodning om, hvornår der skal være folketingsvalg. Marie Bjerre vurderer, at det først bliver i 2026. Venstre har i meningsmålingerne konsekvent ligget under det pauvre valgresultat fra 2022, men Marie Bjerre tror og håber, at belønningen for at tage ansvar kommer på valgdagen.
”Vi arbejder stabilt, sikkert og målrettet, og det forestiller jeg mig, at vi bliver ved med at gøre frem mod en folketingsvalgkamp. Jeg har en tro på, at det også belønner sig. Det er et langt sejt træk, men jeg tror godt, at vælgerne kan se, hvem det er, der tager ansvaret,” siger hun og afviser grinende at tale om Venstres position efter et valg:
”Det er et spørgsmål, du skal stille til min formand.”
Marie Bjerre blev valgt til Folketinget første gang i 2019 og genvalgt i 2022 – begge gange med flotte personlige stemmetal. Hendes navn nævnes ofte som bud på en fremtidig formand for Venstre. Når man spørger til hendes politiske fremtidsdrømme, taler hun udelukkende om at blive genvalgt.
”Jeg søger genvalg. Jeg stiller op her i Nordjylland igen. Jeg er enormt glad for at være folkevalgt og føler, at jeg kan gøre en forskel. Så derfor vil jeg meget, meget gerne tage en runde mere,” siger hun og medgiver, at der er forskel på at være minister og folketingsmedlem:
”Det er et kæmpe privilegium at få lov til at være minister. Det er en post, der er til låns i en begrænset tid, og derfor skal man også gøre det så godt som muligt hver eneste dag. Som minister er det nemmere at levere på de politiske dagsordener, du sidder med. Indflydelsen er større, og det er helt naturligt,” siger hun og fortsætter:
”Men jeg synes, det er spændende at være i politik, og så længe man har mulighed for at gøre en forskel, og det har man jo også som folketingsmedlem, så er jeg klar til det.”
Hvad er succeskriteriet for det danske EU-formandskab?
Vi vender tilbage til det danske EU-formandskab, som slutter, når 2025 bliver til 2026. Hvad skal formandskabet have opnået, for at Marie Bjerre sidder nytårsaften med et glas bobler og tænker, at det var en succes?
”Det er jeg ikke sikker på, at jeg kan svare så konkret på lige nu,” siger hun og uddyber:
”Vi er ikke færdige med vores formandsprogram endnu. Vi er lige nu ved at lægge sidste hånd på det, og forventer at kunne præsentere det i midten af juni. Så jeg kan ikke være så konkret endnu. Der er jo også grænser for, hvor mange konkrete ting, man kan komme igennem med på et halvt år. Det, der er afgørende for, om jeg den 31. december vil være en stolt europaminister handler om, hvorvidt vi har fået rykket på nogle af de store dagsordener – for eksempel konkurrenceevne og forsvarssikkerhed.”
Efter det danske formandskab i 2002, blev posten som europaminister nedlagt, mens den blev bevaret efter formandskabet i 2012. Regeringen har lagt op til, at den bevares, når formandsstafetten sendes videre.
”Jeg håber at fortsætte på posten. Vi har jo meldt ud, at ministeriet skal ses som noget permanent. Det kan vi også se er praksis i mange andre EU-medlemslande, og det skyldes jo, at europapolitik er blevet enorm vigtig,” siger hun og fortsætter:
”Så jeg tænker, at jeg også efterfølgende får rigeligt at lave, men det er klart, at lige nu er min hovedopgave EU-formandskabet, og det er også det, jeg bruger langt, langt det meste af min tid på. Men jeg kommer til at engagere mig i de generelle spørgsmål efterfølgende og løfte danske synspunkter.”
BLÅ BOG
- Marie Bjerre stammer fra Rødkærsbro nær Viborg.
- Hun er 39 år, bor i Aalborg sammen med sin mand og deres to døtre.
- Hun er uddannet advokat, og arbejdede som advokat, da hun blev valgt til Folketinget første gang i 2019.
- I 2022 blev hun genvalgt. Ved begge valg stillede hun op i Nordjyllands Storkreds, hvor hun også er opstillet i dag.
- Marie Bjerre blev, da SVM-regeringen tiltrådte i december 2022, digitaliseringsminister og minister for ligestilling. I august 2024 blev der gennemført en mindre rokade i regeringen, hvor Marie Bjerre blev udnævnt til europaminister.
