Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Nyt SMV-manifest skal løfte virksomheders samfundsansvar

Manifestet er udviklet i samarbejde med virksomheder og eksperter, og det skal bidrage til fortsat at gøre samfundsansvar og bæredygtighed til en styrkeposition for danske SMV'ere.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Små og mellemstore virksomheders store samfundsbetydning fortjener at blive profileret og løftet.

Det er baggrunden for, at KA og KA Pleje har udviklet SMV-manifestet “Virksomhed for det fælles bedste”.

Det sætter ord på de værdier og principper, der kendetegner SMV’erne og deres arbejde med at tænke og handle til fælles bedste.

Alle små og mellemstore virksomheder i Danmark kan tilslutte sig manifestet på smvmanifest.dk, hvor der også er viden, eksempler og helt konkrete redskaber til at arbejde med manifestet, samfundsansvar, verdensmål og bæredygtighed.

SMV-manifestet er udviklet i samarbejde med virksomheder og eksperter, og det skal bidrage til fortsat at gøre samfundsansvar og bæredygtighed til en styrkeposition for danske SMV’ere.

– Vi ønsker at definere og fastlægge principperne for, hvordan små og mellemstore virksomheder er samfundsbevidste og samfundsansvarlige – og på den måde lever op til de forventninger, samfundet med rette har til erhvervslivet.”

Svend Erik Bøytler Rahbek, formand, KA

– At tage ansvar og være bæredygtige ligger på rygraden af danske SMV’ere. I disse år og i fremtiden bliver det også et afgørende kundekrav, konkurrenceparameter og politisk fokus, siger Karsten Høgild, der er direktør i KA og KA Pleje.

– Små og mellemstore virksomheder er kraftcentre af fællesskab og foretagsomhed. De skaber vækst og velfærd. Og de har både forståelse for, er forankrede i og forpligtede i de lokalsamfund, som de får værdi fra og skaber værdi til. SMV’erne spiller en helt særlig rolle i vores fælles bestræbelserne på at skabe ansvarlighed og bæredygtighed for både økonomien, mennesker, miljøet og samfundet, siger han.

Vi skal leve op til forventninger
KA-formand Svend Erik Bøytler Rahbek supplerer:

– Vi ønsker at definere og fastlægge principperne for, hvordan små og mellemstore virksomheder er samfundsbevidste og samfundsansvarlige – og på den måde lever op til de forventninger, samfundet med rette har til erhvervslivet, siger han og uddyber:

– Hvis vi ikke viser, at vi som erhvervsliv er en del af løsningen og klar til at tage ansvar, så bliver der skabt nogle rammevilkår for os, hvor vi risikerer at blive tvunget til at løse det på en måde, som vi ikke ønsker, og som vi ikke kan se os selv i. Derfor skal vi vise, at vi er klar til at handle, siger han.

For KA Pleje, der organiserer en lang række private pleje- og omsorgsvirksomheder, har det været helt oplagt at involvere sig i arbejdet med SMV-manifestet.

– Vi er en værdibaseret organisation, hvor nøgleordene er respekt, ansvar og omsorg. Derfor ser vi det som helt naturligt at markere os i samfundet med holdninger, der tydeliggøre vores værdier i konkret handling, siger Vibeke Haaning, formand for KA Pleje.

Del denne artikel: