Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Alternativ pensionsleverandør

Overenskomstens § 14, stk. 8, giver mulighed for at vælge en alternativ pensionsleverandør. Hvis en overenskomstforpligtet virksomhed etablerer en pensionsordning med en anden pensions-/sundhedsleverandør end den, overenskomstparterne tilbyder, skal den alternative pensions-/sundhedsleverandør indestå for nedenstående mindstekrav.

§ 2 Mindstekrav

Stk. 1.
Pensionsordningen skal etableres med solidariske dækninger og priser. Aftalen skal som minimum indeholde følgende:

  • Tab af erhvervsevne med lønskaladækning. Alternativt mellem 15% – 80%.
    • Jobafklaring- og ressourceforløbsdækning
    • Præmiefritagelse for min. det obligatoriske pensionsbidrag
  • Livsforsikring på min. 150% af lønnen.
  • Børnepension på min. 10% af lønnen – udløb 24 år.
  • Visse kritiske sygdomme på min. kr. 120.000.
  • Sundhedsordning (forebyggende behandlinger).
  • Udløb på dækninger er den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Når udbetalingerne er startet, anvendes folkepensionsalderen gældende på det tidspunkt, hvor udbetalingerne startede. Enkelte dækninger kan godt have et senere udløb.

Stk. 2
Ved indtrædelse er helbredsoplysninger max. en førtidspensionserklæring eller tilsvarende for alle forsikringsdækninger. Inden for 6 måneder kan der en gang vælges forhøjelser på samme helbredsvilkår.

Pensionsleverandør skal efterleve leverandørskiftereglerne aftalt i Forsikring & Pension.

§ 3 Ansvar

Stk. 1
Ansvar for indbetalinger af korrekt pensionsbidrag i henhold til overenskomsten påhviler virksomheden.

Stk. 2
 Hvis pensions-/sundhedsleverandør er 2 forskellige organisationer, underskrives der en indeståelseserklæring på hver deres område, så der samlet set er indestået for alle mindstekrav.

Stk. 3
Indeståelseserklæringen skal være gældende for alle medarbejdere, der er indmeldt som værende omfattet af overenskomsten mellem Arbejdsgiverforeningen KA og Krifa.