Bæredygtighed er blevet en virkelighed, som alle virksomheder på sigt skal forholde sig til. Bæredygtighed kan både tage udgangspunkt i EU’s grønne pagt og efterfølgende klimalov, samfundsansvar og grøn omstilling – enten direkte via lovgivning (CSRD mm.) eller indirekte gennem krav fra virksomhedens værdikæde.
Virksomhedens bæredygtighed er – i tråd med Krifas og KA’s fælles samarbejdssyn – et fælles anliggende for både arbejdstagere og arbejdsgivere. Den enkeltes adfærd har betydning for virksomhedens adfærd, og dermed har alle parter et ansvar for at styrke virksomhedens bæredygtighed, herunder samfundsansvar og grønne omstilling.
Egne krav, lovkrav eller krav fra interessenter vedrørende bæredygtighed vil fremadrettet stille krav til nye kompetencer og potentielle ændringer i produktions- og arbejdsprocesser for medarbejderne samt løbende strategiudvikling for virksomheden for, at både virksomheden og medarbejdere forbliver konkurrencedygtige. På den baggrund er formålet med aftalen at opfordre virksomheden til at udarbejde en bæredygtighedspolitik, der beskriver, hvorfor og hvordan virksomheden og medarbejderne konkret arbejder med bæredygtighed, herunder samfundsansvar og grøn omstilling.
Parterne anbefaler derfor, at virksomhederne udarbejder en bæredygtighedspolitik, som kan indeholde følgende elementer:
Parterne opfordrer virksomhederne til løbende at følge op på fastsatte målsætninger og handleplaner.
Alsvej 7, DK-8940 Randers SV
Mail: ka@ka.dk
Tlf.: +45 82 132 132
Telefontid mandag-fredag: 09-15