Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Overenskomst

Hovedoverenskomst

Kapitel 7

Ferie og fravær

§ 26 Ferie

Stk. 1 Optjening af ferie

En medarbejder optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ansættelse i optjeningsåret.

På virksomheder, der anvender KA’s feriegarantiordning, kan arbejdsgiver fastsætte, at ferien optjenes og afvikles i timer.

Der optjenes ret til 0,113 (185/1637) times betalt ferie pr. times arbejde.

Uanset at ferien optjenes i timer, har medarbejderen ret til 25 dages ferie pr. ferieår.

Stk. 2 Retten til ferie

En medarbejder har ret til 25 dages ferie om året, uanset om der er optjent ret til betalt ferie efter stk. 1.

For medarbejdere, der oppebærer løn under ferie, og som ikke har optjent ret til betalt ferie hos arbejdsgiver efter stk. 1, fradrages 4,8% af månedslønnen pr. dag, medarbejderen afholder ferie.

Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiver betaler løn under ferien i det omfang, eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse. Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til 5 dages betalt ferie i dette ferieår.

Stk. 3 Ferieåret

Ferie skal afholdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.

Ferie afholdes med 5 dage om ugen, således at arbejdsfrie dage og vagtdage i turnus indgår i ferien med et forholdsmæssigt antal. Ferien afholdes i øvrigt på samme måde, som arbejdet tidsmæssigt er tilrettelagt.

Ferie kan ikke afholdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssige eller sædvanemæssigt fastsatte fridage eller erstatningsdage herfor, eller hvis medarbejderen er afskåret fra at holde ferie, jf. stk. 21.

Stk. 4 Første og sidste feriedag

Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
Medarbejderen kan dog ikke ekstraordinært indkaldes på arbejde den weekend, der ligger i umiddelbar forlængelse af hovedferien.

Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at påbegynde ferien.

En lønmodtager, der har optjent 25 dages ferie, og som bliver syg under ferien, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage under ferie i ferieåret. En lønmodtager, der har optjent mindre end 25 dages ferie, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage.

Lønmodtageren opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor lønmodtageren meddeler sygdommen til arbejdsgiveren, medmindre helt særlige omstændigheder gør sig gældende.

Kan erstatningsferie efter 2. og 3. afsnit ikke holdes i ferieåret på grund af sygdom, holdes ferien i det efterfølgende ferieår, jf. dog stk. 21.

Lønmodtageren betaler den lægelige dokumentation, jf. 3. afsnit.

Stk. 5 Hovedferieperioden

Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj - 30. september. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.

En medarbejder, der er beskæftiget med udendørs planteavl, skal have mindst 10 dage i sammenhæng i ferieperioden. Herudover skal mindst 5 dage gives i tiden fra den 1. maj til den 31. oktober.

Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden.
Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

Stk. 6 Varsling af ferie

Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med medarbejderen, hvornår ferien skal afholdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virksomhedens drift så vidt muligt imødekomme medarbejderens ønske om, hvornår ferien skal afholdes, herunder medarbejderens ønske om, at hovedferien afholdes i medarbejderens barns skolesommerferie.

Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele medarbejderen, hvornår ferien skal afholdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelse senest 3 måneder før hovedferien påbegyndes, og senest 1 måned før ferien begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.

Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen. Allerede påbegyndt ferie kan ikke afbrydes.

Stk. 7 Ferie i opsigelsesperioder

Uden medarbejderens samtykke kan den ferie, der efter stk. 5, 1. afsnit skal gives i sammenhæng i ferieperioden, dog ikke ligge i tiden mellem en af arbejdsgiveren meddelt opsigelse og fratrædelsestidspunktet, medmindre det efter lov eller overenskomst gældende opsigelsesvarsel er længere end 3 måneder eller opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.

Hvis medarbejderen er fritstillet, anses ferie for afholdt, uanset om ferien er fastsat, hvis de i stk. 6, 2. afsnit nævnte perioder, og ferien kan rummes inden for fritstillingsperioden.

Stk. 8 Kollektiv ferielukning

Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent ferie i alle de dage, virksomheden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod arbejdsgiveren.

Hvis en virksomhed holder lukket på arbejdsdage mellem jul og nytår, skal arbejdsgiveren, jf. stk. 6 fastsætte, at medarbejderen afholder ferie i disse dage, hvis medarbejderen har optjent mere end 15 feriedage. Fastsætter arbejdsgiveren ikke ferien, skal arbejdsgiveren betale medarbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn.

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som den pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Stk. 9 Overførsel af ferie

Arbejdsgiver og medarbejder kan aftale, at optjent ferie ud over 20 dage kan overføres til det efterfølgende ferieår.

Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå aftale efter 1. afsnit inden 30. september efter ferieårets udløb.

Hvis der er optjent feriegodtgørelse for den overførte ferie, skal arbejdsgiveren inden 30. september efter ferieårets  udløb skriftligt meddele den, der skal udbetale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden ferien er afholdt, bortfalder retten til efter fratrædelsen at afholde mere end 25 dages ferie i ét ferieår. Feriegodtgørelse for feriedage ud over 25 udbetales efter reglerne i stk. 17, 4. afsnit.

Stk. 10 Egen optjent ferie

Optjent ferie efter stk. 1 skal afholdes forud for ikke optjent ferie efter stk. 2. Overført ferie efter stk. 9 og ferie efter stk. 21 skal afholdes forud for anden ferie.

Stk. 11 Ferie med løn

En medarbejder, der er antaget månedsvis eller for længere tid, og som har ret til fuld løn på søgnehelligdage og sygedage, får normalt løn under ferie. Arbejdsgiver og medarbejder kan dog aftale, at ferien afregnes med feriegodtgørelse i form af 12,5% af optjeningsårets ferieberettigede løn.

Lønnen under ferie er den sædvanlige og fast påregnelige løn på ferietidspunktet. Hertil lægges værdien af eventuelle personalegoder, som medarbejderen ikke råder over under ferien. En provisionslønnet har under ferien krav på en kompensation for den provision, der mistes som følge af ferieafholdelsen. Endvidere får medarbejderen et ferietillæg på 1,5% i optjeningsåret, jf. stk. 14, 1. afsnit.
    
Hvis medarbejderens gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang på ferietidspunktet afviger i forhold til optjeningsårets gennemsnitlige arbejdstid eller arbejdsomfang, reguleres lønnen under ferie forholdsmæssigt.

Ferietillægget udbetales senest med aprillønnen. Hvis ferietillægget udbetales før ferien afholdes, kan der ved fratrædelse ske modregning.

En medarbejder kan før optjeningsårets begyndelse kræve feriegodtgørelse med 12,0% af lønnen i optjeningsåret i stedet for løn under ferie og ferietillæg.

En medarbejder, der fratræder, får feriegodtgørelse, jf. stk. 12 for det løbende optjeningsår og for den del af de tidligere optjeningsår, som medarbejderen ikke har holdt ferie for endnu. Feriegodtgørelsen forfalder til betaling på fratrædelsestidspunktet, såfremt der afregnes til FerieKonto. Såfremt KA’s Feriegarantiordning anvendes, vil oplysninger om feriepenge blive sendt til medarbejderen via E-boks fra Feriepengeinfo.

Stk. 12 Ferie med feriegodtgørelse

En medarbejder, der ikke er omfattet af stk. 11, får feriegodtgørelse med 12,5% af lønnen i optjeningsåret.
Oplysninger om feriepenge bliver sendt til medarbejderen via E-boks fra Feriepengeinfo. For medlemmer af KA, der ikke anvender foreningens feriegarantiordning, forfalder feriegodtgørelsen til betaling til FerieKonto den 1. i måneden efter kvartalets udløb, og sidste rettidige betalingsdag er d. 10. i forfaldsmåneden, dog d. 17. for januar kvartal.

Stk. 13 Sygeferiegodtgørelse

En medarbejder, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, og som har fravær på grund af sygdom, optjener sygeferiegodtgørelse fra anden sygefraværsdag under hver periode med sygefravær, jf. dog 3. afsnit.

Sygeferiegodtgørelsen udgør 12,5% af en løn, der beregnes på grundlag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet. For en medarbejder, der har ret til delvis løn under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mellem sygeferiegodtgørelsen efter 1. pkt. og feriegodtgørelsen af den delvise løn.

En medarbejder, som har været ansat i hele optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, har uanset 1. afsnit ret til sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag, hvis medarbejderen har haft mere end 52 perioder i optjeningsåret med sygefravær. Har medarbejderen ikke været ansat i hele optjeningsåret hos samme arbejdsgiver, optjener medarbejderen ret til ferie med sygeferiegodtgørelse fra første sygefraværsdag efter et forholdsmæssigt færre antal perioder med sygefravær.

Stk. 14 Grundlaget for beregning af feriegodtgørelse

Arbejdsgiveren beregner feriegodtgørelse og ferietillæg af ethvert indkomstskattepligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættelsen. Værdien af personalegoder beregnes på grundlag af de af Skatterådets fastsatte takster for optjeningsåret.

Arbejdsgiveren skal ikke beregne feriegodtgørelse og ferietillæg af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg.

Stk. 15 Feriegaranti og renter

Feriegodtgørelse til medarbejdere, der ikke har løn under ferie samt til fratrådte medarbejdere, fremgår af Feriepengeinfo jf. Protokollat nr. 1 vedr. Feriegarantiordning mellem KA og Det Faglige Hus. Arbejdsgivere kan vælge i stedet at benytte FerieKonto.

For arbejdsgivere, der benytter KA’s feriegarantiordning, skal arbejdsgiveren ved forsinket udbetaling af feriegodtgørelse betale renter heraf med 1,5% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

For arbejdsgivere, der benytter FerieKonto, skal arbejdsgiveren ved forsinket indbetaling af feriegodtgørelse betale renter heraf med 1,5% pr. påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne.

Stk. 16 Udbetalingstidspunkt for feriegodtgørelse

Såfremt anmodning om udbetaling af feriepenge er arbejdsgiver i hænde senest 4 uger før feriens påbegyndelse, skal feriepengene udbetales senest 7 kalenderdage før feriens start.

Såfremt anmodning om udbetaling af feriepenge ikke er arbejdsgiver i hænde inden for ovennævnte frist, skal feriepengene udbetales senest samtidig med, at den dertil svarende ferie begynder.

Stk. 17 Udbetaling af feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse for tidligere og løbende optjeningsår udbetales til medarbejderen af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen:
a.    hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- eller helbredsmæssige årsager, eller
b.    hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet og framelder sig Det Centrale Personregister.

Feriegodtgørelse kan udbetales af arbejdsgiveren til medarbejderen ved fratræden, hvis beløbet er på kr. 750,00 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Arbejdsgiveren kan ikke udbetale feriegodtgørelse efter denne bestemmelse til samme medarbejder mere end 2 gange inden for samme optjeningsår.

Feriegodtgørelse kan udbetales af arbejdsgiveren til medarbejderen ved ferieårets begyndelse af FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, uanset om ferie holdes, når beløbet er kr. 1.500,00 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis medarbejderen fratræder, inden overført ferie efter stk. 9 eller ferie efter stk. 21 er afholdt, udbetales feriegodtgørelsen for feriedage ud over 25 i forbindelse med fratræden af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen.

Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelsen for tidligere og løbende optjeningsår til boet af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen.

Retten til udbetaling af feriegodtgørelse efter 1. afsnit fortabes, hvis lønmodtageren ikke, senest 6 måneder efter at betingelserne i 1. afsnit er opfyldt, anmoder arbejdsgiveren eller FerieKonto om at udbetale feriepengene. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan dog efter ansøgning i helt særlige tilfælde dispensere fra denne frist.

Stk. 18 Udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ved ferieårets udløb

Ved ferieårets udløb udbetales feriegodtgørelse til lønmodtageren af den, der administrerer feriegodtgørelsen, hvis beløbet er på kr. 2.250,00 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag. Hvis lønmodtageren har været ansat uafbrudt hos samme arbejdsgiver fra et tidspunkt i optjeningsåret til ferieårets udløb, udbetales feriegodtgørelse vedrørende dette ansættelsesforhold kun, hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

Ved ferieårets udløb udbetaler arbejdsgiveren løn under ferie og eventuelt ferietillæg til lønmodtageren, hvis beløbet er på kr. 2.250,00 eller derunder efter fradrag af skat og arbejdsmarkedsbidrag, og hvis beløbet vedrører ferie ud over 20 dage.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som er optjent i et ansættelsesforhold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieåret, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog 5. afsnit. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at ansættelsesforholdet er ophørt. Udbetaling efter 4. afsnit hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, og som ikke er aftalt overført efter stk. 9 eller stk. 21, udbetales efter anmodning til lønmodtageren af arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, jf. dog 5. afsnit. Det er en betingelse, at lønmodtageren skriftligt erklærer, at beløbet vedrører optjent ferie for beskæftigelse ud over 9½ måneds samlet varighed i et optjeningsår, som ikke er aftalt overført efter stk. 9 eller stk. 21. Udbetaling efter 3. afsnit hindrer ikke udbetaling efter denne bestemmelse.

Har lønmodtageren fået arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp i ferieåret, kan udbetaling efter 3. og 4. afsnit kun ske efter direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings forudgående godkendelse. Antallet af dage med de nævnte ydelser skal trækkes fra det antal dage, de uhævede feriepenge svarer til. Hvis der herefter resterer et antal feriedage, meddeler direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, for hvor mange dage der kan udbetales til lønmodtageren.

Muligheden for udbetaling efter 3. og 4. afsnit fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder arbejdsgiveren, FerieKonto eller den, der administrerer feriegodtgørelsen, om udbetaling efter disse regler. Muligheden for udbetaling efter godkendelse, jf. stk. 6, fortabes, hvis lønmodtageren ikke senest den 30. september efter ferieårets udløb skriftligt anmoder direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om udbetaling efter disse regler.

Stk. 19 Forældelse

Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt til lønmodtageren inden udløbet af ferieåret, og som ikke udbetales efter stk. 18, tilfalder statskassen og Arbejdsmarkedets Feriefond, jf. dog stk. 9 og 21.

Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond, og ferien er holdt i ferieåret, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb retter henvendelse til fonden. Hvis lønmodtageren ikke har holdt ferien, skal henvendelse ske til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering inden 3 år efter ferieårets udløb.
Hvis feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg ikke er indbetalt til Arbejdsmarkedets Feriefond, forældes kravet på feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg, hvis lønmodtageren ikke inden 3 år efter ferieårets udløb søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling, politianmeldelse eller indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette skriftlig henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Efterkommes kravet ikke, skal kravet søges gennemført ved en af de i 1. punktum øvrige fremgangsmåder uden ugrundet ophold.

Stk. 20 Arbejde under ferie

Hvis en medarbejder arbejder mod vederlag under ferien, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve, at den dertil svarende feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 21 Afskåret fra at holde ferie

Hvis en medarbejder på grund af særlige forhold er afskåret fra at afholde ferien, herunder aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel, ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt erhverv eller arbejde i hjemmet, udbetales feriegodtgørelse, løn under ferie eller ferietillæg til medarbejderen.

Det kan mellem arbejdsgiveren og medarbejderen aftales, at ferie efter 1. afsnit i stedet afholdes i det efterfølgende ferieår.

Stk. 22 Modregning

Arbejdsgiveren kan modregne i en medarbejders krav på løn under ferie, ferietillæg eller feriegodtgørelse, hvis:
a.    medarbejderen har begået et retsstridigt forhold i ansættelsesforholdet, som har medført et modkrav fra arbejdsgiverens side, hvis arbejdsgiveren kan dokumentere dette modkravs størrelse, og
b.    medarbejderen har erkendt det retsstridige forhold, eller det retsstridige forhold er fastslået ved en retsafgørelse.

Hvis arbejdsgiveren har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller anmeldt lønmodtageren til politiet, eller hvis lønmodtageren er sigtet for forholdet, kan arbejdsgiveren holde et beløb svarende til modkravet tilbage, til sagen er afgjort.

Stk. 23 Feriegarantiordning

Parterne har indgået protokollat om feriegarantiordning, se protokollat nr. 1.

§ 27 Optjente fridage

Stk. 1 Optjening og afholdelse

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder har ret til 1,25 fridag med fuld løn pr. kvartal. Retten til fridagene opnås første gang den dag i det kvartal, hvor ancienniteten opnås. Herefter gives 1,25 fridag ved hver den første i et kalenderkvartal.

For fuldtidsansatte udgør en fridag 7,4 timer. For medarbejdere med anden aftalt arbejdstid opgøres optjeningen og afviklingen forholdsmæssigt. For medarbejdere med varierende arbejdstid beregnes 0,022 timers betalt frihed pr. times arbejde. Beregningen foretages på baggrund af medarbejderens præsterede timetal i det forudgående kvartal.

Fridagene kan af arbejdsgiver varsles til afholdelse med 1 måneds varsel.

Såfremt der er ikke-afholdte fridage ved kalenderårets udgang, skal disse udbetales med januarlønnen med tillæg af feriepenge og pension, medmindre der er indgået aftale om senere afholdelse.

Stk. 2 Anciennitetsberegning og orlov

Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel. Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.

Der optjenes ikke fridage under orlov uden løn.

Stk. 3 Fratrædelse

Ved fratrædelse skal opsparede fridage afholdes i opsigelsesperioden, eller pengene skal efter medarbejderens ønske udbetales med sidste lønafregning. Fridage kan således ikke pålægges afholdt i en opsigelsesperiode. Ikke-afholdte fridage anses for afholdt i en fritstillingsperiode, hvis fritstillingsperioden minimum er 14 dage ved opsigelse fra medarbejderens side eller 30 dage ved opsigelse fra arbejdsgiverens side.

§ 28 Øvrige fridage

Stk. 1 Grundlovsdag

Grundlovsdag betragtes som søgnehelligdag.

Stk. 2 Mærkedage

Der gives ret til frihed med fuld løn på følgende dage, såfremt mærkedagen falder på en normal arbejdsdag:

  • egen 50, 60 og 65 års fødselsdag
  • eget bryllup og sølvbryllup
  • egen 25 og 40 års jubilæumsdag i firmaet.

§ 29 Omsorgsdage med løn

Stk. 1 Barnets 1. sygedag

Der gives ret til frihed med fuld løn på barnets første sygedag. Friheden gives til pasning af børn under 12 år, og kun den ene af forældrene har ret til denne frihed. Friheden gives på betingelse af, at det er nødvendigt af hensyn til pasning af det syge barn, og såfremt anden pasning ikke er mulig.

Stk. 2 Hospitalsindlæggelse med barn

Ved hospitalsindlæggelse af barn under 18 år, hvor forældres indlæggelse sammen med barnet er påkrævet, gives der ret til frihed med fuld løn for den ene af forældrene i op til 5 dage pr. barn pr. begivenhed.

Stk. 3 Nærtståendes alvorlige sygdom eller dødsfald

Der gives ret til frihed med fuld løn ved ægtefælles, samlevers og barns alvorlige sygdom eller dødsfald samt forældres dødsfald, dog maksimalt 2 dage pr. begivenhed.

§ 30 Frihed uden løn

Stk. 1 Andres sygdom og ulykke

En medarbejder har ret til fravær fra arbejdet, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør medarbejderens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Herved forstås kortvarigt fravær, indtil medarbejderen har kunnet tage andre forholdsregler angående den opståede situation.

Stk. 2 Pasning af nærtstående

Medarbejdere, der ønsker at passe nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, har ret til fravær fra arbejdet. Medarbejderen skal senest 6 uger før fraværet påbegyndes give arbejdsgiveren besked herom, samt om hvornår fraværet påbegyndes og længden heraf.

Såfremt medarbejderen ønsker at vende tilbage til arbejdet før det oprindeligt varslede tidspunkt, skal dette meddeles arbejdsgiveren senest 4 uger før genoptagelsen af arbejdet.

Såfremt påbegyndelsen af fraværet udskydes, skal der hurtigst muligt gives arbejdsgiveren besked herom, samt om nyt tidspunkt for fraværets påbegyndelse.

Stk. 3 Pleje af døende

Medarbejderen har ret til fravær til pleje af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Medarbejderen skal tidligst muligt, og senest ved indgivelse af ansøgning til kommunen om plejevederlag, orientere arbejdsgiveren om det forventede tidspunkt for påbegyndelse af plejeorloven samt, såfremt det er muligt, den forventede længde heraf.

Såfremt påbegyndelsen af fraværet udskydes, skal der hurtigst muligt gives arbejdsgiveren besked herom samt om nyt tidspunkt for fraværets påbegyndelse.

Afbrydes plejeorloven som følge af den nærtståendes død, skal arbejdsgiveren orienteres hurtigst muligt, og senest 2 hverdage efter dødsfaldet.

Medarbejderen har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter afbrydelse af plejeforholdet, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

Stk. 4 Øvrig frihed

Arbejdsgiveren skal, såfremt driften tillader det, imødekomme medarbejderens ønske om frihed i forbindelse med nærtstående familiemedlemmers mærkedage, børns sygdom og nærtstående familiemedlemmers dødsfald og begravelse.

§ 31 Seniorordning

Stk. 1 Omfattede medarbejdere

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet er omfattet af denne aftale.

Stk. 2 Seniorordning i form af aftale om seniorfrihed

Arbejdsgiveren og medarbejderen aftaler seniorfrihed under hensyntagen til begge parters interesser. Seniorfriheden kan aftales i form af nedsættelse af den ugentlige arbejdstid eller ved et antal årlige seniorfridage. Parterne bestemmer selv omfanget af aftalen, ligesom det er muligt at aftale, at der ikke er behov for seniorfrihed.

Tidligst 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder kan en aftale om seniorfrihed træde i kraft.

Aftale om seniorfrihed skal være skriftlig.

Eventuelle ønsker til ændringer af senioraftalen kan drøftes i forbindelse med en medarbejdersamtale. Ændringer af den aftalte seniorordning kræver enighed.

Medarbejderen har ikke ret til løn under afvikling af seniorfrihed, jf. dog stk. 5.

Stk. 3 Seniorfridage ved manglende aftale

Hvis der ikke indgås aftale om seniorfrihed, har medarbejderen ret til 5 seniorfridage pr. kalenderår. Retten til seniorfridage indtræder 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Det første år er der dog alene tale om en forholdsmæssig ret svarende til 0,4167 seniorfridag pr. hele efterfølgende kalendermåned.

Medarbejderen har ikke ret til løn under afvikling af seniorfridagene.

Stk. 4 Placering af seniorfrihed og seniorfridage

Placering af seniorfrihed og seniorfridage sker efter fælles aftale og under hensyntagen til virksomhedens drift.

Er seniorfriheden/seniorfridagene ikke afviklet ved udgangen af året, kan seniorfriheden/seniorfridagene ikke overføres til efterfølgende kalenderår.

Stk. 5 Finansiering af aftale om seniorfrihed

Hvis der er indgået aftale om seniorfrihed efter stk. 2, har medarbejderen mulighed for at konvertere en fast procentdel af arbejdsgiverens andel af pensionsbidraget til lønkompensation under afvikling af den aftalte seniorfrihed. Det tilbageværende samlede pensionsbidrag skal mindst udgøre 6%. Medarbejderens andel af pensionsbidraget kan ikke konverteres, men indgår i det faste minimum på 6%.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes på en særskilt seniorkonto som bruttobeløb. Når medarbejderen afvikler seniorfrihed, meddeler medarbejderen i rimelig tid arbejdsgiveren, hvor stort et beløb, der skal trækkes på seniorkontoen. Den udbetalte lønkompensation er feriepengeberettiget, men den er ikke pensionsberettiget.

Indestående pensionsmidler på seniorkontoen, som ikke er anvendt ved årets udgang eller ved fratrædelse, indbetales til pensionsordningen.

Stk. 6 Seniorfrihed og seniorfridage i en opsigelsesperiode

Opsigelse af ansættelsesforholdet ændrer ikke ved allerede indgået aftale om placering af seniorfrihed eller seniorfridage.

Stk. 7 Seniorsamtale

Tidligst 6 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder har medarbejderen ret til en seniorsamtale. Seniorsamtalen kan f.eks. indeholde en drøftelse af:

  • etablering af seniorordning i form af nedsættelse af den ugentlige arbejdstid (evt. i en begrænset del af året) eller et antal årlige seniorfridage
  • eventuelle ændringer af arbejdsopgaver
  • fortsættelse af ansættelsesforholdet på uændret vis.

Seniorsamtalen kan afholdes i forbindelse med en medarbejdersamtale.

Såfremt seniorsamtalen ikke er afholdt, og medarbejderen har et ønske om, at samtalen finder sted, skal medarbejderen skriftligt anmode om en seniorsamtale. Seniorsamtalen afholdes senest én måned herefter.

Et eventuelt referat af seniorsamtalen kan indeholde aftale om seniorfrihed, jf. stk. 2. Referatet skal i givet fald være underskrevet af såvel arbejdsgiver som medarbejder.

Inspiration til seniorsamtalen kan fås ved henvendelse til en af overenskomstens parter.

§ 32 Sygdom

Ved fravær på grund af sygdom har medarbejderen pligt til at underrette arbejdsgiver i henhold til virksomhedens interne retningslinjer. Underretningen skal ske hurtigst muligt. Arbejdsgiver kan forlange dokumentation for, at fraværet skyldes sygdom.

Arbejdsgiveren kan kun kræve denne dokumentation, hvis fraværet strækker sig ud over 4. sygedag. Når arbejdsgiver kræver dokumentation, betaler arbejdsgiver også herfor. Hvis sygefravær på 1-2 dage hyppigt forekommer, kan arbejdsgiver kræve lægeerklæring på 2. sygedag.

§ 33 Løn under sygdom for funktionærer

Der betales fuld løn under sygdom.

§ 34 Løn under sygdom for ikke-funktionærer

Stk. 1 Løn under sygdom og ved arbejdsskade

Til medarbejdere, der ved sygdommens indtræden har opnået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, betales fuld løn under sygdom og ved arbejdsskade i op til 5 uger. Ved fortsat sygemelding betales alene personlig løn, jf. § 11, stk. 2, i op til yderligere 4 uger. Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel.

Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.

Ved fravær på grund af sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med den 1. arbejdsdag efter en foregående sygefraværsperiodes udløb, regnes arbejdsgivers betalingsperiode fra 1. sygefraværsdag i første fraværsperiode. Der gælder særlige regler i fagoverenskomsten Transport (taxiprovision).

Retten til løn under sygdom ophører, såfremt sygedagpengerefusionen bortfalder, og dette skyldes medarbejderens bevidste eller groft uagtsomme undladelse af at opfylde sine forpligtelser efter sygedagpengeloven. Retten til løn under sygdom generhverves, når sygedagpengerefusionen genoptages.

Stk. 2 Dagpenge ved sygdom

Til medarbejdere, der ved sygdommens indtræden ikke har opnået 9 måneders anciennitet inden for de sidste 12 måneder, betales sygedagpenge i henhold til lov om sygedagpenge.

Stk. 3 Løn ved arbejdsskade

For medarbejdere, som ikke opfylder anciennitetskravet, jf. stk. 1, betales fuld løn under sygdom i op til 14 dage, når årsagen til fraværet skyldes en arbejdsskade.

Stk. 4 Sygdom efter fremmøde

Ved tilskadekomst eller sygdom på arbejdspladsen, hvor medarbejderen efter meddelelse til arbejdsgiver må forlade arbejdet, betales der fuld løn for de manglende timer den pågældende dag.

Stk. 5 § 56-aftaler

Hvor der for ikke-funktionærer er indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens § 56, betaler arbejdsgiveren alene sygedagpenge i henhold til reglerne herom i sygedagpengeloven, medmindre fraværet skyldes anden sygdom end den, som ligger til grund for § 56-aftalen.

§ 35 Fertilitetsbehandlinger og graviditetsundersøgelser

Stk. 1 Fertilitetsbehandlinger og obligatoriske graviditetsundersøgelser

Fertilitetsbehandlinger og obligatoriske graviditetsundersøgelser skal søges placeret, så det giver mindst mulig gene for virksomheden.

§ 36 Løn under barsel og adoption

Stk. 1 Dagpenge under barsel og adoption

Der betales dagpenge under barsel og adoption i henhold til Lov om orlov og dagpenge ved barsel.

Stk. 2 Løn under barsel og adoption

Kvindelige medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har opnået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til fuld løn ved fravær i forbindelse med graviditetsorlov fra 4 uger før forventet fødsel til og med dagen for barnets fødsel. Medarbejderen har herefter ret til barsels- eller adoptionsorlov med fuld løn fra tidspunktet for barnets fødsel/adoption til og med den 14. uge efter fødslen eller adoptionen.

Stk. 3 Forældreorlov

Medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har opnået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til orlov med fuld løn, dog maksimalt kr. 160,00 pr. time, i op til 10 uger ved fravær i forbindelse hermed fra den 15. til den 24. uge. Retten til orlov med løn kan dog efter aftale med arbejdsgiveren placeres senere således, at orloven afholdes inden udgangen af den 40. uge. En sådan aftale skal indgås senest 8 uger efter fødslen eller adoptionstidspunktet, og orloven skal afholdes samlet. I betalingen er indeholdt den maksimale dagpengesats.

Medarbejdere, der påbegynder forældreorlov med ret til fuld løn inden 17. september 2017, har dog ret til 12 ugers orlov uden maksimal timesats.

Stk. 4 Fædreorlov

Medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt eller på adoptionstidspunktet har opnået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har ret til fravær med fuld løn under 2 ugers fædreorlov.

Orloven skal afholdes inden for de første 14 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.

Stk. 5 Anciennitetsberegning

Som afbrydelse i anciennitet regnes ikke sygdom og fravær på grund af barsel.

Ved øvrige orlovsordninger afbrydes anciennitetsberegningen, og medarbejderen vender tilbage til virksomheden med den ved orlovens begyndelse opnåede anciennitet.

Stk. 6 Ekstraordinær pensionsindbetaling

Medarbejdere, der afholder forældreorlov med løn i henhold til stk. 3, har ret til et ekstraordinært arbejdsgiverbetalt pensionsbidrag på kr. 275,00 pr. uges afholdt forældreorlov i den 10 ugers periode, hvor der skal betales løn under orloven. For deltidsansatte beregnes pensionsbidraget forholdsmæssigt.

§ 37 Øvrig orlov

For at fremme og vedligeholde den enkelte medarbejders faglige og personlige udvikling, kan der, hvor der lokalt kan opnås enighed, aftales orlovsregler. Medarbejderen har ret til efter endt orlov at genindtræde i virksomheden på samme arbejdsvilkår som før orlovsperioden. Medarbejderen har ikke efter orlovsperioden krav på at vende tilbage til samme arbejdsområde.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her