Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Overenskomst

Protokollater

Protokollat 1

vedr. feriegarantiordning

§ 1 Aftalens formål

Arbejdsgiver har gennem sit medlemskab i KA mulighed for at undlade at overføre feriepenge til FerieKonto, men i stedet udbetale feriepengene, når ferie skal afholdes. Formålet med feriegarantiordningen er, at medarbejderne kan få udbetalt feriepenge uanset arbejdsgiverens økonomiske status.

§ 2 Benyttelse af den offentlige feriekonto

    Såfremt enkelte virksomheder ønsker at benytte FerieKonto, sker selve indbetalingen hertil efter ferielovgivningen.

§ 3 Feriegarantiordningen

Stk. 1     
Ferieloven er gældende i det omfang overenskomstparternes ferieaftale, jf. Hovedoverenskomsten § 26 samt nærværende feriegarantiordning ikke fraviger lovgivningen. Nedenstående regler træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto-systemet.

Stk. 2     
Der indbetales ikke feriegodtgørelse hvert kvartal til FerieKonto, men feriepengeoplysningerne indberettes til eIndkomst i henhold til gældende regler herom. Feriegodtgørelse udbetales derefter på medarbejderens digitale anmodning om udbetaling af feriepenge på Feriepengeinfo.

Stk. 3     
Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden udløbet af det ferieår, i hvilket ferien skulle have været holdt, tilfalder Arbejdsmarkedets Feriefond.

Stk. 4     
KA garanterer for de tilsluttede medlemsvirksomheders udbetaling af feriegodtgørelse. I tilfælde, hvor foreningen udbetaler feriegodtgørelse, er medarbejdere pligtige til at transportere den pågældende fordring til KA.

Stk. 5     
KA forpligter sig til at udbetale feriepenge efter overenskomstens regler, også for feriepenge optjent i udlandet for medarbejdere ansat i virksomheder, der er medlem af foreningen.

 

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her