Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Overenskomst

Protokollater

Protokollat 4

vedr. mangfoldighed

§ 1 Formålet med aftalen

Arbejdskraftens unikke sammensætning af kompetence og erfaring samt familiemæssige, sociale og kulturelle baggrund bør imødekommes på virksomheden gennem en bevidst politik. En politik, der giver optimal anvendelse af ressourcer gennem individuelle hensyn, gruppefunktion og hensyn til virksomhedens tarv. Med baggrund i Det Faglige Hus’ og KA’s fælles samarbejdssyn er formålet med aftalen at synliggøre behovet for lokal tilpasning til mangfoldigheden i samfundet.

§ 2 En formuleret mangfoldighedspolitik, herunder socialt ansvar og personalepleje

Stk. 1     
Med udgangspunkt i samfundets kulturelle, sociale, familiemæssige og aldersmæssige mangfoldighed opfordres der til ud fra virksomhedens tarv at imødekomme medarbejdernes ønsker og behov om fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid, arbejdsorganisering m.v.

Stk. 2     
Virksomheden opfordres til inddragelse af medarbejderne i planlægning og arbejdstilrettelæggelse i bredest muligt omfang. Dette kan give større arbejdsglæde, et mere velfungerende arbejdsliv for medarbejderne, og større produktivitet på virksomheden. Inddragelsen kan imødekommes gennem faste strukturer for samtaler med medarbejderne.

Stk. 3     
Virksomhederne må i henhold til lovgivningen ikke diskriminere medarbejdere, kunder eller andre interessenter, og kan imødegå dette ved aktivt at forholde sig til det sociale ansvar gennem tilrettelæggelse af en virksomhedstilpasset mangfoldighedspolitik med den hensigt at skabe rummelighed.

Stk. 4     
Politikken bør formuleres skriftligt og indeholde nogle specifikke hensigter og mål for virksomheden, hvor det er muligt. En mangfoldighedspolitik kan indeholde virksomhedens forventninger til en fleksibel medarbejderprofil, mulighederne for påtagelse af socialt ansvar og medarbejdergruppens individuelle forventninger til et vellykket arbejdsliv.

§ 3 Ansættelsesordninger med offentlig støtte

Stk. 1     
Virksomhederne opfordres til at være i løbende kontakt med de lokale myndigheder i bestræbelserne på at tilbyde flexjob, skånejob eller lignende til folk med nedsat erhvervsevne. Samtidig opfordres til imødekommelse af de lokale myndigheders ønske om tilbud af jobtræning el.lign.

Stk. 2     
Såfremt der kan opnås enighed mellem de øverste administrative ledere af organisationerne eller en person, der er bemyndiget af disse, kan overenskomstens ansættelsesvilkår fraviges for medarbejdere med væsentligt nedsat arbejdsevne ud fra en konkret vurdering af arbejdsevnen.

Stk. 3     
Virksomheder, der ansætter førtidspensionister med løntilskud, skal aftale lønforhold og øvrige ansættelsesvilkår i samarbejde med lønmodtageren og Det Faglige Hus.

 

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her