Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Tilbage
Personale

Fravær

Retten til betaling

Når din medarbejder skal på barsel, har han/hun som udgangspunkt ret til barselsdagpenge, som udbetales af Udbetaling Danmark.

Hvis din medarbejder er funktionær, omfattet af en overenskomst eller har I indgået aftale om det, kan din medarbejder have ret til hel eller delvis løn under fraværet.

Ansættelser under KAs overenskomst

Hvis ansættelsen er omfattet af overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus, og medarbejderen på det forventede fødselstidspunkt eller adoptionstidspunkt har opnået 9 måneders anciennitet inden for de seneste 12 måneder, har medarbejderen ret til løn i følgende perioder:

Mødre:

  • 4 uger før forventet fødsel/adoptionstidspunktet
  • 14 uger efter fødslen/adoptionstidspunktet
  • 10 uger efter barselsorlov, dog maksimalt kr. 200,00 per time. OBS! Er barnet født før den 1. marts 2019 udgør betalingen maksimalt kr. 160,00 per time. 

Det vil sige, at medarbejderen maksimalt har ret til løn i 28 uger.

Fædre og medmødre:

  • 2 ugers fædreorlov, som skal placeres inden for de først 14 uger efter fødslen/adoptionstidspunktet
  • 10 ugers forældreorlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter fødslen/adoptionstidspunktet. Betalingen kan maksimalt udgøre kr. 200,00 per time. OBS! Er barnet født før den 1. marts 2019 udgør betalingen maksimalt kr. 160,00 per time. 

Det vil sige, at medarbejderen maksimalt har ret til løn i 12 uger.

Ansættelser uden overenskomst

Funktionærloven giver kvindelige funktionærer ret til halv løn under fravær i forbindelse graviditet og barsel i 4 uger før forventet fødsel og indtil 14 uger efter. Ved al orlov herudover, har hun ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark.

Funktionærloven giver ikke samme rettighed for fædre og disse har derfor alene ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark under både fædreorlov og forældreorlov.

Hvis din medarbejder ikke er funktionær, og ansættelsen ikke er omfattet af en overenskomst, har din medarbejder kun ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark under al orlov. 

Vær opmærksom på, at selvom din medarbejder ikke har krav på løn iht. en overenskomst eller funktionærloven, kan der være individuelle rettigheder i din medarbejders ansættelseskontrakt, personalehåndbog eller personalepolitikker.

Bliv medlem

Vi vil gerne arbejde for dig
- meld dig ind her