“Kendelsen er klart i strid med Folketingets intentioner med ændringen af Arbejdsretsloven i 1997. Formålet var, at minoritetsorganisationer skulle ligestilles med de traditionelle organisationer. Men kendelsen i dag forbigår Folketingets intentioner ved ikke at give KA mulighed for at varetage egne overenskomstinteresser i Arbejdsretten. Det er diskriminering,” siger Karsten Høgild, som er direktør i KA.
Sagen i dag var set hen til med spænding, idet den var meget principiel for arbejdsmarkedets parter. LO har for KAD anlagt en sag mod en virksomhed, hvor de påstår, at deres overenskomst er gældende. Formålet med sagen er at udkonkurrere KA´s overenskomst, som er gældende på virksomheden, eftersom virksomheden er medlem af KA.
En sag skal ifølge loven altid anlægges mod virksomhedens arbejdsgiverorganisation eller hovedorganisation, hvis der er en sådan. Den mest omfattende organisation har både ret og pligt til at forsvare virksomhedens overenskomst. Men den ret blev KA frataget i den aktuelle sag, da LO anlagde sagen mod virksomheden selv og ikke KA.
KA gik derfor til Arbejdsretten, for at anfægte LO´s fremgangsmåde og bad Arbejdsretten om at tage stilling til proceduren.
“Ved at vi i dag blev afvist, har LO fået held til at udelukke de organisationer, som ikke vil indgå aftaler på LO’s og de tilknyttede forbunds vilkår. Derved favoriseres LO i forsøget på at tilsidesætte vores overenskomst. Vi kan kun opfatte kendelsen i arbejdsretten som en klar diskriminering af de organisationer, der ikke indtager en position på linie med de såkaldte traditionelle organisationer som LO og DA,” lyder det fra KA-direktøren.
I kendelsen lød det bl.a., at KA ikke kan anerkendes som hovedorganisation, da de ikke indtager en position på linie med DA.
“Men hvilke kriterier er gældende for at være hovedorganisation. Det er ikke defineret. Er det mængden af penge?, antallet af medlemmer? eller holdningerne? Det er helt hen i vejret, at vi alle skal ligne DA for at blive anerkendt som en hovedorganisation. Det lugter af at være politisk, og det vil ikke undre mig, om det er i strid med de internationale konventioner, særligt set i lyset af hensigten med lovændringen af Arbejdsretsloven i 1997,” siger Karsten Høgild, som vil bringe sagen videre i det politiske system. Samtidig overvejer man en videreførelse af sagen i internationalt regi.