Antallet af unge uden job eller uddannelse har desværre ligget ret stabilt igennem flere år, til trods for, at beskæftigelsen i øvrigt har været historisk høj og arbejdsudbuddet historisk lavt.
Jeg er helt med på, at der bag tallene gemmer sig en stor gruppe af unge, som har andet end ledighed at slås med og at mange af dem kæmper med særlige udfordringer som ordblindhed, ADHD eller fysiske handicaps.
Men mange vil med den rette indsats kunne blive en del af det arbejdende fællesskab og derfor skylder vi som samfund at give flere unge mennesker en chance på arbejdsmarkedet.
Som arbejdsgiverforening for mere end 1.400 primært små- og mellemstore virksomheder inden for blandt andet landbrug, håndværk, service og industri, ved vi, at mange virksomhedsejere har en oplevelse af, at det kan være svært at håndtere unge med særlige udfordringer. Det betyder desværre, at der årligt ophæves næsten 10.000 lærlingekontrakter.
Det kan der selvfølgelig være mange grunde til, men i mange tilfælde handler det om, at virksomhederne ikke er klar over, at der faktisk er god mulighed for at få hjælp og støtte til at inkludere unge med særlige udfordringer på arbejdspladsen.
Hvis en lærling har et handicap som f.eks. ordblindhed eller et fysisk handicap, har den enkelte lærling faktisk krav på såkaldt SPS (specialpædagogisk støtte). Konkret betyder det, at lærlingen f.eks. har ret til mentortimer på virksomheden – og finder virksomheden en mentor, ofte en ældre og erfaren medarbejder, kan virksomheden få dækket en stor del af udgifterne.
Derudover er der også mulighed for, at medarbejdere med funktionsnedsættelse kan få bevilget hjælpemidler, hvis funktionsnedsættelsen medfører barrierer i forbindelse med udførelsen af arbejdet.
I morgen mødes vi med andre arbejdsgiverorganisationer, virksomheder og andre relevante parter med beskæftigelsesministeren til Handicappolitisk Topmøde på Christiansborg, hvor de unge på kanten af arbejdsmarkedet er på dagsordenen.
I Arbejdsgiverforeningen KA glæder vi os til at deltage i debatten. For os er det helt afgørende, at flere unge bliver en del af det arbejdende fællesskab – både for de unges skyld, men også for samfundets skyld. Vi skylder de unge at sikre, at flere har noget meningsfuldt at stå op til og at færre er ekskluderet fra det arbejdende fællesskab i Danmark.