”Lyt nu til de mennesker, der ved, hvad det handler om.”
Opfordringen kommer fra 21-årige Anders. Han ved i den grad, hvad det handler om.
Anders har gennemført en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) hos Erhvervsskolen Vestjylland. Det har været så stor en succes, at han i dag er kommet godt videre i livet. De seneste par år har han haft fast job hos stålproducenten Carl C. A/S, hvor han begyndte i praktik i forbindelse med sit STU-forløb.
Det faste arbejde, de gode kolleger og vennerne gør, at Anders ikke længere føler behov for en bostøtte.
”Jeg oplever, at jeg er omgivet af gode mennesker. I dag har jeg så mange gode kolleger og venner, at jeg altid har nogen at snakke med, så jeg har ikke længere behov for en bostøtte,” siger Anders.
Han roser både Erhvervsskolen Vestjylland og sin arbejdsplads i høje vendinger, fordi man begge steder tager udgangspunkt i det enkelte menneske og udviser en høj grad af fleksibilitet.
”Min værkfører på arbejdspladsen er altid klar til at lytte, når jeg har noget. Det giver mig ro og tryghed – og den tryghed gør, at jeg fungerer godt i hverdagen,” siger Anders og understreger, at kontinuiteten er afgørende vigtig:
”Det er overgangene, hvor alt ændres, der er angstprovokerende for mig,” siger han.
Anders er heldigvis langtfra den eneste, der har forladt Erhvervsskolen Vestjylland som en solstrålehistorie. Erhvervsskolen har specialiseret sig i at hjælpe udsatte og sårbare unge i job og uddannelse, og den gør det så godt, at politikere, eksperter og andre aktører burde køre til Borris for at søge inspiration til fremtidens beskæftigelsesindsats, som Folketingets politikere i øjeblikket er ved at forme.
Imponerende succesrate
Erhvervsskolen Vestjylland er en del af Joballiancen, som foreningen Ligeværd har udviklet på baggrund af et projekt, hvor STU-steder, virksomheder og kommuner dannede partnerskaber og arbejdede sammen om de unge.
Joballiancen fokuserer på at sikre en god overgang mellem STU og arbejdsmarkedet, så den unge ikke tabes undervejs. Det er desværre det, der tit sker i det ordinære beskæftigelsessystem, da de unge, som der her er tale om, kræver en meget håndholdt indsats.
Joballiance-projektet løb fra 2019-2023, og resultatet er imponerende. 140 unge var med, og af dem var 81% i job 12 måneder efter endt forløb. 3% var i gang med en uddannelse.
Når man kigger på den generelle indsats, er succesraten markant lavere. Her er kun 15 procent af de unge i job eller uddannelse 12 måneder efter endt STU-forløb.
Én af udfordringerne ved den indsats, som mange kommuner tilbyder, er at systemet ikke er bygget til at håndtere unge, som kræver en helt særlig og håndholdt indsats for at komme ind på arbejdsmarkedet. Systemet er bygget til den brede målgruppe og ikke til de unge, som gennem hele deres opvækst ofte har modtaget en specialiseret indsats, har gået i specialklasse og efterfølgende i et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb. Mange af disse unge lander mellem de berømte stole, og der er ikke ressourcer til at håndtere disse unge i den ordinære beskæftigelsesindsats.
På Erhvervsskolen Vestjylland har man et mantra, der står over alt andet, fortæller direktør Claus Tobler.
”Vi sætter mennesket før systemet. Den tankegang præger alt, hvad vi foretager os,” siger han.
”Jeg ville ønske, at man vil kigge noget mere på, hvad der rent faktisk virker. Jeg synes, at vi – i al beskedenhed – har vist, at vi kan noget,” siger Claus Tobler og fortsætter:
”Jeg håber, at der bliver lyttet til gode erfaringer med at hjælpe de unge i overgangen fra uddannelse til et selvstændigt liv i egen bolig og med job. Det fortjener de unge – de vil, lige som alle vi andre, gerne være en del af fællesskabet og bidrage til samfundet,” siger han og fortsætter:
”Noget af det, som er helt afgørende for, at vi lykkes, er, at vi skaber tætte samarbejdsrelationer mellem os som aktør, kommune og virksomhederne, som tager imod de unge.”
Usikkerhed og sårbarhed
25-årige Kathrine er et godt eksempel. Både på succes og usikkerhed. Hun har netop afsluttet et treårigt STU-forløb, hvor hun har prøvet kræfter med forskellige ting – i dag er hun i praktik hos smedevirksomheden Orla Hansen A/S.
Tiden på Erhvervsskolen Vestjylland og praktikken har givet hende mange sejre og redskaber med i bagagen.
”Jeg har prøvet forskellige ting, mens jeg har været her på skolen, og det har gjort mig klogere på mig selv. Det har været en god tid. Her er plads til at være sig selv,” siger hun.
Men Kathrine er også et eksempel på, hvor sårbart det er, hvis ikke den rette hjælp og støtte tilbydes. Da dette interview blev gennemført, vidste Kathrine stadig ikke, hvad der ventede hende få uger senere, og om hun kunne fortsætte sin praktik og senere opnå beskæftigelse hos Orla Hansen.
Uvisheden fylder meget og er noget af det, som kan være rigtig svær at håndtere som et ungt sårbart menneske, og her er der behov for at føle, at man har én, som tager hånd om det.
KA: Lyt til dem, der ved besked
Hos Arbejdsgiverforeningen KA opfordrer politisk konsulent Christian Borrisholt Steen politikerne til at lade sig inspirere af Erhvervsskolen Vestjylland og Joballiancen. Deres tilgang bør udbredes til hele landet og implementeres i den generelle beskæftigelsesindsats.
”Vi ved fra vores medlemsvirksomheder, hvor vigtigt det er, at de unge fastholder og udvikler de kompetencer, som de har opnået i STU-forløbet. Vi ved desværre også, at disse kompetencer hurtigt afvikles, når den unge overgår fra en håndholdt indsats via STU-forløbet til et helt ordinært forløb hos Jobcentret. Derfor foreslår vi, at STU’en suppleres med en STB – en særligt tilrettelagt beskæftigelsesindsats, som sikrer, at den unges kompetencer fastholdes og videreudvikles, så flere sikres fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver en del af det arbejdende fællesskab,” siger Christian Borrisholt Steen og fortsætter:
”Vi ønsker at understøtte, at alle unge, der har evnen og viljen, også får mulighed for at blive en del af det arbejdende fællesskab. Vi ved fra flere af vores medlemsvirksomheder, at det kan lade sig gøre at sikre en varig tilknytning til arbejdsmarkedet for flere af de unge – også unge med særlige behov. Vi oplever alt for ofte, at unge med særlige behov, bliver kastebolde imellem forskellige kommunale kasser, alt afhængigt af, hvor kommunerne kan hente den største refusion fra staten. Det dur ikke,” siger Christian Borrisholt Steen.
