I dag er det Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der modtager en invitation, når regeringen indkalder til trepartsdrøftelser på arbejdsmarkedet. Står det til regeringspartiet Venstre, skal der også være plads til organisationer som Det Faglige Hus og Krifa ved mødebordet.
”Jeg synes, at det er et helt rimeligt ønske, de to organisationer har. Det Faglige Hus og Krifa har også interesser at varetage – og det behøver ikke at være de samme interesser som 3F,” siger Kim Valentin, der er beskæftigelsesordfører for Venstre, til KA-magasinet VÆRDI.
Han ser det som en styrke, hvis der bliver plads til flere synspunkter og dermed mere bredde ved trepartsbordet.
”Jeg synes, at det er et problem, hvis man kun indkalder to til møde, og så bagefter siger, at man har hørt alle. Det har man ikke. Jeg ser det som en styrke, hvis vi får en større spredning. Det vil sikre den danske model på sigt,” siger han.
Pas på størrelsen
Kim Valentin mener i det hele taget, at man på arbejdsmarkedet skal passe på, at organisationerne ikke vokser sig for store.
”Der er en tendens til, at de små fagforeninger går sammen og bliver større. Det er en styrke, at vi har en del forskellige organisationer, der hviler på forskellige grundlag. Jeg tror, at forskelligheden er vigtig – også når vi taler om at bevare den danske model,” siger Kim Valentin og uddyber:
”Hvis vi nu forestiller os, at alle lønmodtagere samles i én organisation og alle arbejdsgivere tilsvarende samles i én organisation – jeg tror ikke, det holder. Vi skal passe på, at det hele ikke bliver for stort.”
Kim Valentin understreger, at hans advarsel ikke er møntet specifikt på FH og DA.
”Jeg vil ikke pege fingre ad nogen. Jeg siger bare, at jeg ser det som vigtigt, at man har et vis antal aktører på arbejdsmarkedet.”
Kim Valentin er godt klar over, at blodtrykket hos mange 3F’ere vil stige eksplosivt, hvis de skal gøre plads til Det Faglige Hus og Krifa ved magtens bord:
”Ja, det er jeg med på. Men hvis vi skal fastholde en dansk model, der er demokratisk, så er man selvfølgelig også nødt til at acceptere, at nogle har andre holdninger end én selv,” siger Kim Valentin.
Han har bemærket medlemstallene. De traditionelle fagforbund taber terræn, mens Det Faglige Hus vokser og vokser. Kim Valentin mener, at det dermed bliver sværere og sværere for andre at argumentere for, at visse organisationer fortsat skal holdes ude.
”Det Faglige Hus og Krifa er ligesom ikke med i det gode selskab, men tiden vil arbejde for, at de får mere at skulle have sagt. Sådan må det være,” siger han.
Kim Valentin ser den faldende organisationsgrad som et problem for den danske model:
”Det svækker selvfølgelig dem, der forhandler, at de repræsenterer mindre end halvdelen.” Han har ikke et konkret bud på, hvor smertegrænsen ligger i forhold til lav organisationsgrad.
”Der er sikkert en smertegrænse, men jeg har ikke noget tal på, hvor den er. Men det er i hvert fald ikke nu. Det er klart, at hvis kun ti procent af den danske befolkning er medlem af en fagforening, kan vi diskutere validiteten af den danske model,” siger Kim Valentin.
Model giver færre konflikter
Kim Valentin mener, at den danske model overordnet set har det godt i dag.
”Den er stadig i balance. Den sikrer et nogenlunde jævnt styrkeforhold mellem arbejdsgivere og arbejdstagere, og det er grundlaget for, at vi kan bibeholde en dansk model,” siger han og understreger vigtigheden af, at modellen bevares.
”Jeg tror, at modellen bidrager til, at der er færre konflikter på det danske arbejdsmarked end der ville have været, hvis det var politikere, der besluttede eksempelvis mindsteløn. Jeg tror, at hvis man lod politikere bestemme mere på arbejdsmarkedet, ville vi se flere konflikter og mere opportunisme,” siger han.
Dog kan man ikke helt undgå politisk indblanding.
”Jamen, der er nogle grænseflader, og det vil der altid være. Hvis vi tager pensionsalder som eksempel, så tror jeg, det er fint nok, at det er politikerne, der beslutter pensionsalderen, fordi det er en makroøkonomisk beslutning. Men der kan da være andre ting, hvor vi måske skal blande os mindre,” siger Kim Valentin.
Afskaffelsen af St. Bededag som helligdag var ifølge Kim Valentin ikke politisk indblanding i den danske model:
”Det var helt efter bogen. Det er ikke så tit, vi går over stregen i forhold til den danske model, men det er da sket nogle gange. Typisk får vi det at vide ret højlydt, hvis vi er på vej det forkerte sted hen,” siger han og peger på lønløftet til fire specifikke faggrupper som et eksempel, der kan diskuteres:
”De tre milliarder kroner, vi gav fra politisk side, er en grænseflade. Det havde en makroøkonomisk og velfærdsmæssig årsag – det er et område, vi skal blande os i som politikere,” siger han.
Ny teknologi udfordrer modellen
Om 25 år har vi stadig en dansk model, forudser Kim Valentin:
”Jeg tror, at den eksisterer fint til den tid, men jeg kan godt få øje på flere usikkerhedspunkter, der kan få stor indflydelse på modellens fremtid. De punkter kan godt udgøre en trussel mod den danske model på sigt,” siger Kim Valentin.
Det ene punkt handler om, at folks individuelle forhold kommer til at veje tungere, og det kan godt blive en udfordring i forhold til fællesskabet og kollektive aftaler. Det andet punkt handler om, hvordan og hvor meget kunstig intelligens kommer til at påvirke arbejdsmarkedet.
”Vi kommer formentlig til at se en strukturel ændring af måden at arbejde på som følge af ny teknologi,” siger Kim Valentin og peger på EU som det tredje usikkerhedspunkt.
”Mange EU-lande har indrettet sig anderledes på arbejdsmarkedet end os. Vi kan godt risikere at blive klemt på den konto,” siger han.