Om KA og medlemskab

HR og værktøjer

Overenskomst og aftaler

ESG og ansvarlighed

Politik og presse

Nyheder og events

Søg
Close this search box.

-

Virksomheder og staten er også ofre for social dumping

INTERVIEW: En af landets førende arbejdsmarkedsforskere, Flemming Ibsen, mener, at der først er bund i anklager om social dumping, hvis en overenskomst eller en lønmodtager markant underbyder normen i Danmark. ”Det er ikke bare at arbejde for fem kroner mindre,” siger Flemming Ibsen.

Af: Arbejdsgiverforeningen KA

Uddrag af interview med Flemming Ibsen fra magasinet VÆRDI

Der er gået inflation i mistanker og anklager om social dumping. I sommers blev det diskuteret, om det at arbejde til en mindsteløn kunne være social dumping. Og da Vejlegårdskonflikten var på sit højeste sidste sommer, blev det også diskuteret, om lønforskelle mellem Krifa- og 3F-overenskomster var ensbetydende med social dumping.

Hvis man spørger Flemming Ibsen, professor ved Aalborg Universitet med arbejdsmarkedet som forskningsområde, bør man udvide sit perspektiv fra blot at se på mindstelønnen, før man anvender prædikatet ”social dumping”.

Hvad er social dumping?

“Hvis man skal definere det, og det skal give mening i forhold til et dansk arbejdsmarked, så handler det om, at udenlandsk arbejdskraft eller dansk arbejdskraft kommer ind på arbejdsmarkedet og underbyder de normale overenskomstvilkår, man har. Det kan også være virksomheder, som ikke betaler skat, ikke afregner moms. Hvis man arbejder 40 eller 50 timer om ugen uden overtidsbetaling på et område, hvor der normalt er øverste arbejdstid og overtidsbetaling, vil det også være social dumping. Det kan også være, at en lønmodtager ikke modtager pension eller feriepenge, løn under sygdom.”

[..]

Eksistenskamp – en konsekvens af social dumping
Det blev sagt i forbindelse med Vejlegårdskonflikten, at ”Krifas overenskomst for Vejlegården er alt-alt for ringe. Og resultatet er social dumping af lønningerne.” Der blev påstået en lønforskel ved mindstelønnen på mellem 2 og 29,16 kroner – afhængigt af øjnene, der ser. Hvor langt skal en timeløn ligge under en overenskomst, før det er udtryk for social dumping?

“Nej. Det er klart, at dér vil man altid være ude i en gråzone. Men der skal være tale om ikke marginale forskelle, men ret substantielle forskelle. Ellers har det ingen betydning for de pågældende lønmodtagere. Det har heller ingen betydning for arbejdsgivere, der skal indhente tilbud. I dette tilfælde vil jeg ikke kalde det social dumping. Der blev dokumenteret forskelle i Vejlegårdssagen og mest i 3Fs favør, men hvor meget det betyder for arbejdsgiveren, er spørgsmålet. Man kan nok også sige, at der var substantielle forskelle, men det var på marginalerne. Men dog klart i 3Fs favør, som jeg husker. Men det er mere en forskel på 50 kroner og 125, hvor man kan tale om social dumping. En forskel på 120 og 125 kroner er marginalt. Ved en forskel på 50 og 125 kroner har det en betydning for skatteindtægterne.”

[..]

Jeg skal være sikker på, at jeg forstår det: Det er ikke kun mindstelønnen, man
vil se på, når man vurdere, om der er tale om social dumping. Det er hele pakken. Det må ikke adskille substantielt fra det gængse.

“Det er korrekt. Du skal få løn under sygdom, feriebetaling, pensionsbetaling, måske genetillæg, overtidstillæg. Og så videre.”

KA/Krifa-overenskomst ikke social dumping

KAs situation er lidt speciel: KA har sammen med Krifa en overenskomst, som er anerkendt af Arbejdsretten. Stiller det faktum den overenskomst anderledes i forhold til anklager om social dumping?

“Nu er vi igen ovre i et definitionsspørgsmål. Hvis jeres overenskomst klart underbyder en LO-overenskomst… LO er jo førende og sætter niveauet og retningen. Når I laver overenskomster, skeler I jo også til LO-overenskomster. For hvorfor skulle man arbejde hos jer på en betydeligt dårligere overenskomst? For så ville I have svært ved at rekruttere og fastholde arbejdskraft! Hvis I ligger langt fra det gængse niveau, så kan man godt sige, at I underbyder den gældende overenskomst, og så stiller I arbejdsgiverne bedre konkurrencemæssigt og lønmodtagerne dårligere. Dér kan man være ude i en gråzone. For der er en overenskomst, men det er en konkurrerende overenskomst, og hvis dén underbyder LO-overenskomster markant, vil nogle kunne sige, at her er der tale om social dumping.”

Det, der var udfordringen i forbindelse med Vejlegårdskonflikten, var, at KA føler sådan set, at KA holder niveauet for, hvad der er normen herhjemme. Så er der selvfølgelig udsving, fordi man forhandler på forskellige tidspunkter, og der er forskellige ting, som de synes, er vigtige. Krifa lægger vægt på nogle ting, som 3F ikke lægger så meget vægt på. Sådan vil der være forskellige ting, som gør, at niveauet på enkelte områder er forskelligt…

“Hvis pakken er nogenlunde ens, vil jeg ikke sige, at det er social dumping. Så vil jeg sige, at der er konkurrence, men jeg vil jeg ikke kalde det social dumping,” fastslår Flemming Ibsen.

Del denne artikel: