Den seneste tid har medierne kigget 3F efter i sømmene, og det har på ingen måde været et kønt syn.

Jeg er desværre ikke overrasket over 3Fs metoder, da jeg efter mere end 20 år som direktør i Arbejdsgiverforeningen KA har mange oplevelser og erfaringer med 3F.

Vi har en helt konkret sag, der viser, hvor langt 3F er klar til at gå for at opretholde sit magtmonopol.

Forleden blev Lauge Bonde ApS tvunget til at tegne overenskomst med 3F, selv om den vestjyske anlægsvirksomhed i 18 år har haft en KA-overenskomst, der som bekendt er anerkendt af både myndighederne og Arbejdsretten.

Den nye 3F-overenskomst stiller medarbejderne markant ringere.

Pensionsbidraget er mindre i 3Fs overenskomst, dækningen under sygdom er lavere. Dækningen ved tab af erhvervsevne forringes med 3Fs overenskomst, mens muligheden for at benytte ordningen ”Fleksibelt seniorliv”, som findes i overenskomsten mellem KA og Det Faglige Hus, forsvinder.

Medarbejderne er så utilfredse med 3Fs metoder og overenskomst, at de er stået frem i pressen.

Det lyder flot, når 3F siger, at de kæmper medarbejdernes sag, men den konkrete sag viser med al tydelighed, at det eneste, der optager 3F, er at opretholde sit magtmonopol.

Lauge Bonde-sagen er desværre ikke en enlig svale.

På bygge- og anlægsområdet har vi cirka 15 medlemsvirksomheder, der i indeværende år er blevet tvunget til at tegne overenskomst med 3F, selv om de i forvejen følger en anerkendt overenskomst.

Det er forrykt, at vi skal finde os i den form for tvang i 2019.

3Fs metoder står i skærende kontrast til det, vi oplever fra de øvrige fagforbund under Fagbevægelsens Hovedorganisation.

De elsker os ikke, men de har lært at leve med vores eksistens. Vi ser ikke de andre fagforbund jagte vores medlemmer, og jeg håber, at 3F på et tidspunkt anlægger samme pragmatiske tilgang.